Da Højbro Plads var byens Tyvetorv

Myndighederne i København var magtesløse over for tyveri og hælervirksomhed i begyndelsen af 1800tallet. Alle snød alle.

Foto: GamleKøbenhavn. En tyveknægt er fanget og føres til offentlig kagstrygning. P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn.
Læs mere
Fold sammen

Det stod sløjt til med de gamle borgerlige dyder i begyndelsen af 1800tallets København. Tyveknægte og voldsmænd havde kronede dage. Ordentlige mennesker blev bestjålet eller taget ved næsen af bander, og det var en kendt sag, at lømler fra den kriminelle underverden holdt hof på Tyvetorvet. Således kaldte man den tomt, der var opstået efter bybranden i 1795, og som i 1827 fik navnet Højbro Plads. Men lige så velkendt var det, at Adelgade var stedet, hvor det største udvalg af varme varer kunne erhverves til fordelagtige priser, og hvor bestjålne borgere med lidt held kunne finde deres ejendele igen. Adelgade var byens hælermarked, hvor et utal af marskandiserforretninger solgte alt mellem himmel og jord, og hvor ingen spurgte om varernes proveniens.

Myndighederne var magtesløse. Tiden var af lave, alle snød alle, og selv kongen blev bedraget af sin egen elskerinde, da han var udenlands nogle måneder. Hun tålte ikke ensomheden på Toldbodvej og blev gravid i kongens lange fravær. Det morede nogen sig over, men en politisag blev det aldrig. Det blev det derimod ofte, når byens gæstgivergårde havde flere damer ansat end strengt nødvendigt, eller når unge tjenestepiger forlod deres pladser i gode familier, fordi der var udsigt til morskab og betragteligt flere penge i byens danseboder. På grund af krigen med England vrimlede det med horder af soldater og matroser, og der var altid nogen, som gerne ville danse og tilmed betale for det. Hvert fjerde barn, der kom til verden i de år, var født uden for ægteskab, og unævnelige sygdomme spredte sig højt op i samfundspyramiden

.

Noget måtte gøres for at komme dette uvæsen til livs, og mange mente, at man igen skulle tage galgen i brug, når en tyvebande blev fanget. Men så vidt kom det ikke. Humane tanker var begyndt at spire frem i retsvæsenet, og man nøjedes med kat og tamp, når arrestanter skulle bringes til at tale. Økonomisk var staten på vej mod afgrunden, og politiet manglede arbejdskraft og penge. Regeringen besluttede derfor, at mandskab fra flåden og hæren skulle hjælpe med at patruljere på Tyvetorvet og i Adelgade, og da det ikke rakte, blev der oprettet et særligt vægterkorps med skarpladte våben for at skaffe nattero.

Især var det bekymrende, at unge mennesker var så stærkt engageret i kriminalitet og førte et udsvævende liv. Politimesteren fik derfor bemyndigelse til at udstede mulkter til værtshusholdere, der serverede stærke varer til skoledisciple, som ikke var i følge med en voksen. Også den opgave var vanskelig at løse. I sin magtesløshed bekendtgjorde han derfor, at husejere og beboere burde holde deres døre lukkede, anskaffe sig nye låse og i det hele udvise den største påpasselighed »under nærværende tids omstændigheder, hvor der mere end nogensinde gøres brud på den offentlige sikkerhed.« Det var i september 1813.