Da push-up beskeden om Kim Larsens død lyste op på skærmen af min telefon sidste søndag formiddag blev jeg som utallige andre danskere en smule tom indeni. Det er svært at forklare hvorfor, for jeg er, lig mange andre fra min generation, ikke udpræget Kim Larsen-fan. Men han har altid været der, og han er lige så længe, jeg husker blevet betragtet som en del af den danske folkesjæl.

Hans mindeoptog fredag aften var et bevis på, at han har vundet indpas i hjerter spredt udover samtlige generationer, børn såvel som voksne. Unge såvel som gamle. Og også mit. Og sågar i hjerterne hos alle dem, vi andre ikke må lege med.

Himlen var skyet, men blå denne dag i oktober, hvor flere tusinde mennesker gik i samlet flok fra Sofiegade på Christianshavn, over Langebro naturligvis, mod Kongens Nytorv og Gammeltorv, hvor Kim Larsens mangeårige ven Anne Marie Helger agererede konferencier og holdt tale. Sangeren Rasmus Nøhr var blandt andre også på scenen for at fortolke flere af Kim Larsens klasikkere.

»Kim Larsen er død d. 30-09-2018, lad os holde et mindeoptog og hylde ham!« står der i Facebook-begivenheden »OPTOG for Kim larsen,”(link) som har bragt Københavnere sammen, og selvom begivenheden kun har lige knapt 11.000 deltagende tilkendegivelser, anslår Københavns politi, at op mod 30.000 mennesker mødte op for at tage en sidste afsked med den folkekære musiker.

Fra et utal af transportable højtalere stillet langs vejen, pakket i christianiacykler eller på andre ombyggede cykler skråler Kim Larsens klassikere for fuld skrue. Alle de gode gamle, som vi alle sammen kender. Og de fremmødte synger med.

Mange af de tusinde fremmødte har taget fakler med. Endnu flere har taget øl med, og i bedste Kim Larsen-stil slentrer de langs ruten (når tempoet og politiet tillader det) med en øl i hånden, hoveder der rocker med i takt til musikken. Og når flasken ikke er for munden, så synger de med. Til trods for at det er et mindeoptog for den afdøde spillemand, så er stemningen alt andet end trykket.

Københavnere er glade, og de der ikke er kommet ned på gaden for at deltage, følger med fra vinduer og balkoner langs ruten. Stemningen er ikke festlig, men ærefuld. Og den rummer en respektfuld tilkendegivelse af de mange andre fester, som Kim Larsens musik har dannet ramme for.

Og enkelte af Larsens sange, »Om lidt bliver her stille« og »Langebro« formår da også at trække et tæppe af melankoli over den kilometer lange menneskeflok, men det er også på sin plads.

Kim Larsen sang engang, at »Der bliver stille i verden, når vi er væk.« Men ikke i hans tilfælde. Fredag aften var et levende bevis på, at hans lyrik fortsat vil tone ud af højtalerne i de danske hjem, og henover læberne på danskerne. Tilbage er der kun, at tænde en sidste cigaret og sige »skål, og tak for alt.«