Da cola-bilen ramte træet

En slægts skæbne foldes ud i Kjell Westös melankolsk-humoristiske »Det ulyksalige ved at være en Skrake«.

Kjell Westö. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katja Lösönen

»I mine øjne er historien vanskelig, magisk, underholdende, skræmmende.«

Ordene falder mod slutningen af »Det ulyksalige ved at være en Skrake« og er Wiktors. Det er ham, der fortæller, og det interessante ord i citatet er »historien«, der både kan forstås som romanens historie og som den historie, man kan læse om i historiebøgerne.

Begge dele interesserer Kjell Westö, som sidste år modtog Nordisk Råds Litteraturpris for romanen »Luftspejling 38«, der er en fortælling om finlandsvenskere i Helsingfors og om finsk historie. Ikke mindst om Den Finske Borgerkrig i 1918, der kastede slagskygger op gennem de kommende generationer.

Det samme gør historien i »Det ulyksalige ved at være en Skrake«, der udkom i 2000 og allerede har været oversat til dansk. Men med Nordisk Råds Litteraturpris i ryggen har kvalitetsforlaget Batzer & Co valgt at genudgive romanen i Jesper Klint Kistorps lydefri oversættelse. Og forlaget stopper ikke her:

På side 2 står der under »Af samme forfatter på dansk« også »Der vi gik engang, 2015«. Så der er åbenbart mere på vej fra Westö til danske læsere. Og heldigvis, må man sige efter at have læst »Det ulyksalige ved at være en Skrake«, der er en glimrende roman om Skrake-slægten med særligt fokus på fortællerens far, Werner.

Werner gjorde sig, lig sin egen far, bemærket ved at være uheldig. Som da han i 1952 – året hvor OL blev afholdt i Helsingfors, og Armi Kuusela blev Miss Universe – bliver betroet at køre en af de rødhvide lastbiler i Coca-Colas store lancering i landet. Dér bag rattet får Werner en absence, er ligesom væk i sine tanker et kort øjeblik, og kører ind i et træ. Derefter hedder han længe ikke andet end »Finlandssvenskeren Som Kørte Cola­bilen Ind I Et Træ.«

Fornem sproglig balance

Han finder dog fred på sine fisketure. På havet vækkes hans poetiske bevidsthed også. Det bliver i første omgang til en stribe lystfiskerbøger, som sælger godt, men da han vil skrive om »sølvfiskene«, ørrederne, møder han sin begrænsning. Deres liv og skønhed overgår hans sprog, og da en af hans fiskebøger får en nedladende anmeldelse, ophører skriveriet.

Men fiskeriet er blot én af Werners passioner. En af de største er hammerkast, hvor han er på nationalt niveau og drømmer om at passere det for ham mytiske 60-metermærke. Han træner ved siden af sit arbejde og en dag lykkes det.

Men uheldet er, naturligvis, ude. Hvordan skal ikke røbes her, men derefter er Werner en anden mand, knækket midt i sin triumf, og det påvirker familien på uoverskueligt mange måder.

Werners liv og skæbne er som nævnt omdrejningspunktet i »Det ulyksalige ved at være en Skrake«, hvor den unge Wiktor med alderen bliver stadigt mere interesseret i familiens uheldsvangre historie. Hans egen skæbne holder han, og Westö, imidlertid skjult for læseren.

Et stimulerende greb, der sætter fantasien i skred midt i en roman, der ellers er fuld af fortællinger om familie, kærlighed, krig og tidsbilleder og skrevet med en fornem balance mellem melankolien ved aldrig helt at kende fortiden og en stilfærdig, formildende humor. Westö er måske ikke bemærkelsesværdigt god på sætningsplan, næsten lidt farveløs, men til gengæld stærk i sin organisation af stoffet. Altså som historiefortæller. I begge ordets betydninger.

Titel: »Det ulyksalige ved at være en Skrake«. Forfatter: Kjell Westö. Oversat af: Jesper Klint Kistorp. Sider: 512. Pris: 200 kr. Forlag: Batzer & Co.