Cykelmyggens far: DF ved ikke, hvad folkelighed er

DFs forslag om kun at yde filmstøtte til »folkelige« film får hverken ros fra de filminstruktører, hvis film partiet betegner som folkelige, eller fra den »ufolkelige« Flemming Quist Møller, der har skabt Cykelmyggen.

Flemming Quist Møller forstår ikke, hvorfor hans film "Cykelmyggen og Minibilen", skulle være ufolkelig. foto: David leth Williams Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Folkeparti præsenterede onsdag i Berlingske sit oplæg til den ny filmaftale, der skal regulere støtten til dansk film fra næste år og fire år frem. Hovedtanken bag forslaget er at fremme støtten til de film som partiet betegner som “folkelige”, og nedprioritere støtten til eksperimenterende film, som færre gider at se.

I dagens Berlingske gennemgår Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen de tolv danske film, der indtil videre er kommet i biograferne, og ud af dem er der kun fire, som han mener, kan betegnes som folkelige.

En af de film, som Alex Ahrendtsen mener er ikke-folkelig, er Flemming Quist Møllers og Jannik Hastrups børnetegnefilm »Cykelmyggen og Minibillen«, der bygger på Flemming Quist Møllers børnebog fra 1967. Den vurdering er Cykelmyggens far absolut ikke enig i.

»Jeg er nærmest målløs over, at Cykelmyggen ikke skulle være folkelig, når man tænker på den udbredelse, den har haft siden tresserne. Jeg kan kun sige, at Dansk Folkeparti så ikke ved, hvad folkelighed er,« siger Flemming Quist Møller til Berlingske.

Dansk folkeparti foreslår i sit oplæg at sløjfe den såkaldte konsulentordning, der skal støtte kunstneriske film, og i stedet oprette en ny ordning, der i højere grad tildeler støtte ud fra en vurdering af en films potentiale som billetsælger. Den idé er Flemming Quist Møller, hvis film solgte godt 21.000 billetter, ikke begejstret for.

»Hvis ikke der i dansk film er plads til, at man kan afprøve nye ting og nye talenter, så standser man udviklingen af kunstarten. Så vil man kun få gengangere og genenmtyggede ting,« siger Flemming Quist Møller.

To af de instruktører som fandt nåde for DFs kulturordfører, og som dermed ville være egnet til filmstøtte efter partiets forslag, er Charlotte Sachs Bostrup, der i år udsendte erhvervskrimien »Kartellet« og Pernille Fischer Christensen, der udsendte kærlighedsdramaet »En du elsker«.

»Jeg er skam rigtig glad for at blive rubriceret som en folkelig instruktør, men i dette tilfældet er det er en tosidet mønt, fordi jeg i al almindelighed har så svært ved at identificere sig med DFs synspunkter,« siger Charlotte Sachs Bostrup.

DFs forslag om at bruge folkelighed som en rettesnor for hvem der skal have filmstøtte, giver dog instruktøren associationer til diktaturstater.

»Det får det rent ud sagt til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Det er kunstkontrol af værste skuffe,« siger Charlotte Sachs Bostrup.

Hendes kollega Pernille Fischer Christensen siger, at hun er meget glad for at blive kaldt en folkelig instruktør, men at hun er stærkt skeptisk overfor forslaget om at bruge folkelighed som præmis for at give filmstøtte.

»Jeg vil gerne kaldes folkelig, for det betyder i mine ører, at der er nogen der synes at filmen handler om noget der er vigtigt for mange. Sådanne film vil jeg gerne lave. men der er vigtigt at der ikke kun tænkes i publikumstal, når man giver filmstøtte. Det er vigtigt, at der stadig laves film der er elitære - for nu at bruge et skældsord. Det er vigtigt, at der er nogle steder, hvor man tør gå ind, hvor sigtet ikke bare er at ramme mange. Hvad mange kan lide, blæser jo rundt i vinden. Det tager lang tid at lave en film. så hvis du sidder med en ide, som du synes er folkelig, så risikerer du at den ikke er folkelig længere to år efter, når filmen er færdig,« siger Pernille Fischer Christensen.

Den statslige støtte til dansk film udgør godt 420 mio. kr. årligt - et beløb som Det Danske Filminstitut gerne ser hævet som led i den nye aftale, der skal forhandles på plads i efteråret.