Comedyscenen er blevet voksen

De sælger tusindvis af billetter hvert år. Standup er ikke længere forbeholdt de helt unge. I takt med at den første store generation af komikere nærmer sig de 50, har andre emner og en vis alvor også sneget sig ind på deres jokes, og det tiltrækker publikum i alle aldersgrupper.

Jan Gintberg. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

Det er snart 25 år siden, den første generation af standup-komikere for alvor fik fodfæste i Danmark. I Lille Kannikestræde i det indre København lå klubben DIN’s i et smalt, newyorker-råt lokale, og her dukkede en ung fyr fra Birkerød en dag op og spurgte, om ikke man kunne lave sådan nogle open mic aftener, ligesom man havde det i USA.

Jo, det var ejeren Torben Din sådan set ikke fremmed overfor, og ret hurtigt blev den unge Casper Christensens ide til en succes, der skulle vise sig at blive epokegørende for den danske underholdningsbranche.

Dengang var genren meget ung i Danmark, og det var udøverne af den også. De var et sted i 20erne. Nu nærmer de sig de 50 istedet, de har flyttet sig, og dermed har genren også udvidet sit repertoire – og sit publikum.

»Standup er en salgssucces, og der er et stort publikum til det. Men det er et bredere publikum i dag. Hvor standup tidligere var meget en ungdomsscene, en slags drengerøvskultur, kommer det grå guld også nu, kvinder, folk med anden etnicitet,« siger salgschef Karen Sophie Lerhard fra FBI, det store bookingbureau for komikere herhjemme.

Og bredden ser kun ud til at blive øget, mener hun. Hos FBI er det årlige DM i stand-up en slags uformel vækstlagsanalyse, og her er der lige nu en helt anden variation i de unge, der stiller op.

»Hvor det for ti år siden primært var unge, hvide drenge, der stillede op, ser jeg en meget større bredde blandt dem, der stiller op nu. I år er der for eksempel flere piger, der melder sig til. Det er meget spændende,« siger hun.

En af de kvindelige rollemodeller for andre unge, kvindelige standup komikere er komikeren Sanne Søndergaard, der netop nu er på turné med sin forestilling »Kvinde?«. Den havde premiere tidligere på året på Nørrebro Teaters anneksscene, Frederiksberg Scenen. Forestillingen blev programsat af Nørrebro Teaters tidligere direktør, Kitte Wagner.

I hendes tid som teaterdirektør var det vigtigt at fremme flere kvinder inden for comedy. Men hvis det skulle ske, skulle der også være nogle rollemodeller som Sanne Søndergaard og Linda P, mener Kitte Wagner.

Politisk comedy får succes

Da hun i 2006 tiltrådte på Nørrebro Teater sammen med Jonatan Spang var målet i det hele taget at modernisere underholdningsteatret og komedien.

»Og det ville være svært uden at tænke standup ind,« siger Kitte Wagner i dag. Og hun mener da også, at der er sket en gensidig befrugtning mellem teatermiljøet og stand-upmiljøet.

»Der er skabt mange alliancer. Med skuespillere, der nu også vil lave standup, men som ikke ville have gjort det, hvis ikke de havde set standup på en scene, de betragtede som deres egen. Det er skuespillere som Kristian Halken og en gruppe som »Platt-Form«. Mens komikerne er blevet mere bevidste om det fortællende håndværk,« mener Kitte Wagner.

Takket være den statsstøtte, teatret har i ryggen, har man på Frederiksberg Scenen især ønsket at dyrke comedyforestillinger, som ikke ville kunne klare sig på kommercielle vilkår i konkurrence med soloshows af stjerner som Frank Hvam og Lars Hjortshøj.

Det bedste eksempel er Per Helges show »DJØF med løg(n)«, som næppe nogensinde havde klaret sig på kommercielle vilkår. Til marts spiller den de sidste forestillinger på Bremen Teater – efter halvandet års nonstop succes.

»Jeg har ønsket at fremme det politiske enten i kønspolitisk eller samfundspolitisk forstand,« siger Kitte Wagner. »For den politiske satire trængte til at møde standuppens formsprog. Hvis man før sagde politisk satire, var det for mig for eksempel synonymt med en Peter Larsen, men det, han laver, er mere gakket. Så der var en niche.«

Lektor ved Københavns Universitet og afdelingsleder på Revymuseet, Michael Eigtved, mener, at den politiske comedy er noget, vi kommer til at se mere til i de kommende år.

»DJØF med løg(n) er interessant, fordi den beskrev en verden, hvor det viste sig folk virkelig havde behov for en ventil, og det blev showet. Jeg venter bare på, hvornår nogen laver noget over folkeskolereformen – for den ligger da lige til højrebenet,« mener Michael Eigtved.

Fra pubertet til kræft

Der er i det hele taget kommet en modenhed i emnevalg og stil hos de etablerede komikere, mener Michael Eigtved.

»Den traditionelle standup er noget pubertets- og ungdomsfikseret. Så bliver det mere begavet og modent, når komikerne begynder at få børn, og så bliver de ældre og bange for døden, eller de får kræft og laver et show om det som Geos »Kemo og comedy«.«

»I det øjeblik, hvor det, man vil tale om, er mere kompliceret, kan man ikke klare, at det afbrydes hvert halvandet minut af et grin. Der må være lidt mere seriøsitet i det, komikerne bremser lidt op, og så begynder det at bevæge sig i en anden retning end den klassiske standup.«

Klassisk standup er, ifølge Michael Eigtved, faktisk en meget intim teaterform, der egner sig bedst i små rum med plads til måske et par hundrede publikummer. Men det kan man ikke leve af i længden som professionel komiker.

»Derfor skiftede de, der er de store navne i dag, til et format og en størrelse, hvor det pludselig var nødvendigt med en scenografi, en lydmand, en lysmand. Ting, man forbinder med teater. Det blev til et show i stedet,« forklarer Eigtved.

Og de sidste par år har flere fra den første store generation af danske standup-komikere igen været ude at turnere med deres egne shows.

»Der var en periode i midten af 2000erne, hvor de store navne som Casper Christensen, Jan Gintberg og Frank Hvam ikke var ude med deres egne shows på de store scener. Men nu har de genoptaget det, og derfor kan man måske også sige, at de skygger for en eventuel ny generation på vej,« mener Michael Eigtved, omend han dog mener, at de indlysende talenter nok skal finde vej frem og op.

Det gør de også, siger Karen Sophie Lerhard fra FBI. »De, der starter fra scratch i dag, er langt bedre, end de var før. Det hører man også folk som Lars Hjortshøj og Jan Gintberg sige. Niveauet er langt højere, end det var tidligere. Der kan være en langt hårdere konkurrence i dag, fordi der er mange om buddet. Til gengæld er der langt flere platforme, nye komikere kan komme ud på.«

»Faktisk er der efter min mening ikke nogen anden underholdningsform, hvor man har så gode muligheder for at blive hjulpet frem. Her er kort fra bund til top, så sidder man og har skrevet noget sjovt eller er ham, der altid kan få klassen til at grine, så er der Open Mic-aftener i nærmest hele landet. Her kan man koldstarte foran en mikrofon og se, om det holder. Man har mulighed for at få et publikum med det samme. Derefter kan man komme ind hos os på Comedy Zoo – vi tager ikke nogen ind, der aldrig har stået foran et publikum – og stå backstage med Frank Hvam og Linda P, for de bruger også Open Mic-aftener til at prøve nyt materiale af. Har man et talent, er der stor generøsitet i den her branche,« mener Karen Sopie Lerhard.