Columbus' knogler skal graves op

Christoffer Columbus' jordiske rester skal atter graves op og undersøges for at endelig at fastslå, hvor han egentlig ligger begravet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christoffer Columbus trænger formentlig til fortsat at hvile i fred og ro i sin grav efter et langt liv, hvor han nåede at krydse Atlanterhavet flere gange, opdage Amerika, udbrede kristendommen og bekæmpe indianere.

Men den berømte opdagelsesrejsende får tilsyneladende aldrig ro, selvom det efterhånden er 510 år siden, han første gang plantede det spanske flag i den ny verden, og 496 år siden, han gik i graven.

Flere gange er hans knogler blevet gravet op, studeret, flyttet rundt osv., og inden længe bliver han forstyrret igen, når arkæologer fra den spanske by Sevilla og Dominikanske Republik i Caribien forsøger at få svar på en af gåderne om Amerikas opdager.

Berejst herre

Christoffer Columbus (1451-1506), italiensk født opdagelsesrejsende i spansk tjeneste. Sejlede i 1492 over Atlanten og opdagede Amerika. Foretog ny rejse i 1493 og grundlagde koloni på det nuværende Haiti, Dominikanske Republik. 1498 foretog han tredje rejse og udforskede Venezuelas kyst. På fjerde og sidste rejse 1502-1504 udforskede han Mellemamerikas kyst.

Der er nemlig uenighed om, hvorvidt Christoffer Columbus' jordiske rester ligger begravet i den gotiske Santa Maria-katedral i Sevilla, eller om de ligger under et monument i hovedstaden i Dominikanske Republik eller et helt tredje sted.

Arkæologerne vil tage DNA-prøver fra knoglerne i de to grave og sammenligne dem med DNA-prøver fra Christoffer Columbus' yngre brors knogler. På den måde kan de fastslå, hvor den store søfarer ligger begravet.

Måske viser det sig, ifølge den britiske avis The Guardian, at hans knogler befinder sig både i Spanien og Caribien, for akkurat som deres ejermand er de vidt berejste.

Italiener eller spanier

Lige siden Christoffer Columbus døde i 1506 i den spanske by Valladolid, har hans jordiske rester været på langfart. Først tilbragte de nogle år i et kloster, og i 1537 blev de endelig sejlet til Hispaniola (det nuværende Haiti og Dominikanske Republik, red.), hvor Christoffer Columbus selv ønskede at blive begravet.

I 1795 måtte knoglerne atter ud på rejse. Nogle af dem blev ifølge The Guardian sendt til Havana i Cuba, og da spanierne i 1898 blev smidt ud af cubanerne, tog de knoglerne med hjem til Sevilla i Spanien.

12 år tidligere havde håndværkere i katedralen i hovedstaden i Dominikanske Republik, Santo Domingo, dog fundet en urne, der også hævdes at indeholde rester af Christoffer Columbus. Urnen befinder sig i dag i et monument i byen.

Forskerne håber også, at de ved at undersøge Christoffer Columbus' knogler kan få svar på, om han i virkeligheden ikke var italiener, men spanier. Det vil dog kræve, at en række af hans formodede pårørende bliver gravet op og DNA-testet.

Døde i bitterhed

Christoffer Columbus blev født i den italienske handels- og søfartsby Genova i 1451. Som søn af en velhavende væver og handelsmand blev han oplært i en række praktiske og boglige færdigheder, og i løbet 1470erne blev han fortrolig med skibsfart.

Senere flyttede han til portugisiske Lissabon, hvor der var stort kendskab til Atlanterhavs-sejlads, og Christoffer Columbus sugede til sig af denne viden om bl.a. vind- og strømforhold og navigation.

I Lissabon fik han ideen til, at det måtte være nemmere at nå til Asien ved at sejle mod vest i stedet for at begive sig ud på den lange rejse syd om Afrika. Flere gange forsøgte han at overbevise den portugisiske konge om ideen, men majestæten foretrak at lade sine skibe sejle rundt om Afrikas sydspids.

I 1485 flyttede Christoffer Columbus til Spanien. Her lykkedes det ham til sidst at overtale regentparret til at lade ham sejle mod vest i Spaniens og Vorherres navn og forsøge at finde en alternativ vej til Asiens riger.

Om bord på »Santa Maria« efterfulgt af »Nina« og »Pinta« satte han i august 1492 kurs mod vest.

I oktober nåede han Bahama-øerne og sejlede efterfølgende rundt blandt de caribiske øer og nåede bl.a. Cuba og Hispanolia. Hverken da eller senere erkendte han, at der var tale om en ny verdensdel, Amerika, og ikke det østlige Asien.

Siden foretog han endnu tre ekspeditioner til Caribien, men uroligheder i de nye besiddelser, politiske modstandere osv. udmanøvrerede efterhånden den engang så store mand, og han døde i bitterhed i 1506 i spanske Valladolid.