Cohen fremkaldt

I »Almost Young« har 43 fotografer stillet skarpt på mennesket, forfatteren og musikeren Leonard Cohen. Her er historierne bag tre af fotografierne, der vibrerer mellem oprigtighed og iscenesættelse.

Titel: »Almost Young«. 75 fotografier i sorthvid og farver med ledsagende tekster af Jens Sparschuh. Sider: 168. Pris: 25 britiske pund. Forlag: Schirmer/Mosel Verlag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Leonard Cohen var i begyndelsen af 1960erne mere forfatter end sanger og sangskriver, og på sofabordet foran ham – diskret vendt mod Allan R. Leishmans kamera – ligger hans netop udgivne debutroman, »The Favorite Game«. Den litterære ambition fremgår også af bogen, hvis forfatternavn lige kan læses under avisen: Charles Baudelaire.

Før sin romandebut havde Cohen da også gjort sig bemærket som digter med samlingerne »Let Us Compare Mythologies« og »The Spice-Box Of Earth«, og disse, samt det meste han siden hen har forfattet af sangtekster og digte, er skrevet på den elektriske Olivetti, han sidder foran. Det pæne, konservative jakkesæt og den shampoobløde frisure – der får ham til at ligne Dustin Hoffman i filmen »Fagre voksne verden« – har også fulgt ham siden, og er angiveligt et levn fra hans velfriserede, konservative opvækst i hjemmet i Montreal.

1963. Leonard Cohen på den græske ø Hydra, hvor han fra første øjeblik følte sig tilpas i det tørre, varme og spartanske miljø, der også var tilholdssted for en større gruppe kunstnere.

Den norske muse

De mødtes alle én gang om ugen, når færgen lagde til kaj med breve hjemmefra – og ikke mindst hårdt tiltrængte penge til mad og husleje. Kvinden, der flankerer Cohen i det græske tusmørke, er ikke ubetydelig, men er norske Marianne Jensen, der i længere tid havde boet i kunstnerkolonien med sin mand, forfatteren Axel Jensen, og hende forelskede Cohen sig vildt og inderligt i. Han har senere, efter forholdets opløsning, fortalt, at hun var vigtig på mere end én måde: »Hun var ikke bare en muse i mit liv, skinnende dér foran poeten. Hun forstod også, at det var en god idé faktisk at få mig til at sætte mig ned ved skrivebordet.«

Hvor meget Marianne Jensen betød for Cohen kan i øvrigt høres i en af alle tiders smukkeste farvelsange, »So Long, Marianne«, fra debutalbummet, »Songs Of Leonard Cohen«, fra 1967.

I begyndelsen af 1985 måtte Leonard Cohen erkende, at hans livsstil – en familie, økonomisk trængende venner og donationer til et zen-center – belastede hans økonomi mere, end den kunne klare. Så efter »Various Positions«, hans første album i fem år, tog han på en større turne. Og senere i samme årti ændrede hans lyd sig også fra det akustiske og sparsomt arrangerende til det kolde, syntetiske og på sin vis også tidstypiske.

Tiden satte sig også i Cohens tekster og musik på nye måder på udspillene »I’m Your Man« og »The Future«. »Give me crack and anal sex/Take the only tree that’s left/and stuff it up the hole in your culture«, lyder det et sted, og stemningen spejles i Frédéric Huijbregts fotografi: Det fedtede, tilbagestrøgne hår, skyggerne i ansigtets furer, den regnplettede trenchcoat, cigaretten, der ryger sig selv i hånden.

Der er meget langt fra parret i det hvide hør i Hydras varme nat til manden foran stålhegnet et uplacérbart sted i den moderne virkelighed, som Cohen siden skulle forlade til fordel for munkelivet i et kloster. For så at gøre comeback i to omgange. Det andet er dét, han blomstrer i nu. Midt i det, andre kalder livets efterår.