Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Valgkampen mellem Hillary Clinton og Donald Trump er blevet kaldt en af historiens hårdeste. I nyhedsdækningen var det et dagligt drama.
Snart bliver det også et drama i fiktionens verden. Der er nemlig flere TV-serier på vej om valgkampen.
Tom Hanks skal producere en miniserie til HBO, baseres på Mark Halperin og John Heilemanns tredje bog, der udkommer i begyndelsen af 2018, skriver The Guardian.
Halpin og Heimann inspirerede også til filmen »Game Change«, som skildrede Sarah Palin (spillet af Julianne Moore) og John McCain (Ed Harris).
Filmen fra 2012 var instrueret af Jay Roach, og han skal også instruere HBOs kommende miniserie.
»Vi er spændte på at fortsætte vores samarbejde med Mark Halperin og John Heilemann, der med deres arbejde med bestselleren »Game Change« dannede skole for politisk reportage og fortælling fra en præsidentkampagne,« udtaler Len Amato, HBOs øverste chef i en pressemeddelelse.
Han lover, at den kommende serie bliver en levende skildring af den mest unikke og betydningsfulde begivenhed i moderne amerikansk politik.
Hvem, der skal spille Clinton og Trump vil han til gengæld ikke afsløre.
Men HBO er som nævnt ikke de eneste, der har fået den ide at gøre valgkampen til fiktion. Et konkurrerende bud er på vej fra manuskriptforfatter Mark Boal og producer Megan Ellison, der er gået sammen om en serie, som skal vare mellem 8 og ti timer.
Heller ikke her er der nyt om, hvem der skal spille Trump og Clinton.