Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?
»Jeg har et talent for at formidle og visualisere. Allerede som lille barn elskede jeg at tegne og fortælle historier imens. Og mine højlydte beretninger gjorde, at børnene i børnehaven ofte samlede sig omkring mig og fulgte med, som fremførte jeg et teaterstykke. Mine voksne bakkede mig meget op og opmuntrede mig til at dyrke mine kunstneriske sider. En af mine voksne i det Tvind-kollektiv, hvor jeg blev født, spåede, at jeg ville blive kulturminister. I dag arbejder jeg som influencer og content creator.«