Christina Hesselholdt: »Camilla og resten af selskabet«

”Og husk så, jer som gul angår, at tulipanerne er kommet. Og gule tulipaner er guls racehest, det ypperste af det ypperste”. Vær så god kære læser, tag imod Christina Hesselholdts vidunderlige buket af knaldgule saftspændte tulipaner!

Christina Hesselholdt: »Camilla og resten af selskabet« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christina Hesselholdt er en selvskreven kandidat til Berlingske Tidendes bogpris. For at sige det ligeud, så skriver hun bare bedre end de fleste! Særligt de to seneste bøger, der begge har hovedpersonen Camilla som centrum, er ubetinget frydefulde læseoplevelser. Både "Camilla and the horse" fra 2008 og "Camilla og resten af selskabet" fra 2010, er såkaldte fortællekredse, eller fragmenterede romaner, hvor synsvinklen på skift kører mellem forskellige medlemmer af en lille vennekreds.

Persongalleriet består, udover Camilla, af hendes tidligere så fyrige, nu sengeliggende ægtemand Charles, forfatteren Alma, den anæmiske læge Kristian, den ensomme, sørgende hundeelsker Edward og den meget fysiske Alwilda. Vi træder ind og ud af bevidsthederne hos disse 6 personer (undtagen Charles, hvis sygeseng Camillas liv drejer om), som på hver deres måde kunne være udspaltninger af den samme kraniekasse, udgjort af lige dele litterær fiktion og levet liv. Gennem deres tanker og stemmer reflekterer Hesselholdt over kærlighedens, litteraturens, venskabets, sorgens og tabets væsen. I alt 8 fortællinger samt slutteligt, som mestersonetten, et herligt anarkistisk stykke hvor samtlige stemmer kommer til orde.

En traditionel realistisk roman skulle bruge lang tid på at bygge sådanne 6 personer op, men det lykkes Hesselholdt på ganske lidt plads at lade dem fortælle nok om sig selv og hinanden til, at man som læser kender deres fejl og elskeligheder, og holder af dem. Camilla selv – en distræt og stedblind litterat – er den, der forbinder trådene. De trækkes i et viltert væv, trådene, fra det ganske lokale og intime rum til litteraturhistoriens store. Sidstnævnte sker bl.a. i de fine afsnit, hvor Camilla og Alma sammen rejser i de engelske fodspor på Virginia Woolf og Sylvia Plath. Meget passende. For Woolfs drøm om at sammentrænge tiden, og at kunne bevæge sig fra den ene bevidsthed til den anden i én flydende strøm, kombineret med Sylvia Plaths evne til at skære hårdt igennem, kondensere i konkrete billeder og samtidig give humoren sit, har præget og præger Hesselholdt.

Hvor Christina Hesselholdt debuterede med en lidt kølig og stram skrift, har hun nu fundet frem til en egen generøs og rummelig form. Rummelig forstået på den måde, at den kan rumme mange niveauer, både det kokette og platte, det filosofiske og tænksomme, den bredt fortællende strøm og den sammenpressede lyriske formulering, det skrevne og det talte.

Et overset virkemiddel i dansk normalprosa – rytmen – er Hesselholdt eminent til. Der skiftes fra det hæsblæsende erotisk opstemte til en langsom observerende tone eller en kedsomhed, som mærkes helt ud i sætningen. Teksten kan lyne som ramt af fyrtårnets skiftende lys, men også sno sig krøllet rundt i indskud på indskud. Hesselholdt bruger selv betegnelsen – at give teksten et ekstra truttelut eller en krølle. Men vi kommer altid tilbage til selve fortællingen, for Hesselholdt ved godt, at nok må man lege med læserens begær efter teksten, men indfrielsen må man ikke tage væk, vi skal have lov at komme til dørs med Alma og de andre, og det får vi.

Christina Hesselholdt er født 1962. Hun er cand.phil. i litteraturvidenskab, uddannet fra Forfatterskolen (afgang 1990). Hun debuterede i 1991 med romanen "Køkkenet, gravkammeret & landskabet", som sammen med romanerne "Det skjulte" fra 1993 og "Udsigten" fra 1995 udgør en trilogi, og et hovedværk i dansk 90´er prosa. 1998 kom samlingen "Hovedstolen" som med sine 50 små fiktionsstykker om en barndom åbnede for en mere eksplicit brug af det personlige erfaringsrum. En drejning som forudgriber den bevægelse der generelt præger prosaen i det nye årtusinde. Romanen "Du, mit du" fra 2003 viser endnu en facet af forfatterskabet i form af en erotisk og nærmest stakåndet passionshistorie, mens romanen "I familiens skød" fra 2007 er en lavmælt musikalsk gennemspilning af familierelationer, set og sanset og reflekteret gennem skiftende synsvinkler. Som Virginia Woolfs roman "Til fyret" udspiller romanen sig på én dag. Christina Hesselholdt har også markeret sig med essays, også af mere politisk og kritisk karakter, i samlingen "En have uden ende" fra 2005. En lang række børnebøger skal også nævnes, ikke mindst de tre bøger om den lille iltre prinsesse, kropsliggjort af Tine Modeweg-Hansen, der indledtes med "Prinsessen på sandslottet" fra 1998. Nævnes skal også den skønne løsslupne fortælling "Hr. Andrés vanvidsnat" fra 2009, illustreret af Cato Thau-Jensen. For de større børn anbefales varmt billedromanerne "Værelse uden nøgle", en sand gyser fra 2008 og fortællingen om fundet af Lascaux-hulerne, "Grotten" fra 2010, begge fra Dansklærerforeningens forlag

Christina Hesselholdt: Camilla – og resten af selskabet. En fortællekreds. s.140, kr. 200. Rosinante

Stem her