Christian Fuhlendorff: »Jeg plejer at sige tillykke til forældre, hvis børn er ordblinde«

Komikeren Christian Fuhlendorff lever af at være skæg, mens han taler. Ord og sprog er ikke altid let for ham, for han er ordblind, men han har som et evigt forsvar vendt ordblindheden til en fordel. Og den bruger han på scenen.

Komikeren Christian Fuhlendorff er ordblind, men han kommer langt med et simpelt sprog. Han fik engang et godt råd af Amin Jensen, og det følger han stadig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvordan arbejder du med sproget i dit virke?
»En af begrænsningerne ved at være ordblind er, at mit vokabularium er småt. Jeg har ikke mine kollegers evne til at vælte rundt i sproget. Jeg lærte tidligt af en dansklærer, at en af fordelene ved, at jeg staver dårligt, er, at jeg hurtigere får skrevet færdig, fordi jeg er nødt til at bruge lette ord til at forklare det svære. Det har gjort, at mine valg af ord i jokes er meget præcise. Jeg bruger meget simpelt dansk, så kan man slippe af sted med at tale om komplicerede emner.«

Hvad tænker du generelt om, at der er nogle, der gør sproget sværere eller mere kompliceret, end det er?
»Det er en magtstruktur. Det er sådan, man skaber magtbobler og ekskluderer folk. Mange af dem, der bruger et svært sprog i dag, var højst sandsynligt dem, der havde svært ved at blive inviteret til festerne i folkeskolen. Så det er nok bare lidt deres hævn.«

Er din ordblindhed en fordel eller ulempe for dig i sproget?
»Jeg plejer at sige tillykke til forældre, hvis børn er ordblinde, for så er det spændende at se, hvilken superkraft de så får. Jeg tror på, at fremtiden har brug for mennesker, der ikke har taget motorvejen, men for dem, der kørte af tidligt og tog de snørklede veje. De har et andet mindset. Jeg anser det ikke som et handicap, men som en dør, der har været lidt svær at åbne.«

»Det smukkeste, min kone kan sige til mig, er: »Ungerne er hos dine forældre, og jeg tager over til en veninde.«.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad græmmer du dig altid over, at folk udtaler forkert?
»Jeg elsker at høre folk udtale ord forkert. Det er der, sproget bliver udviklet. Vi bliver skubbet til udefra, får nye ord ind. Jeg siger selv »billeder« forkert – jeg siger »bedler«. Jeg siger også »hångklæde«. Det generer mig aldrig. Når folk retter mine stavefejl på sociale medier, siger jeg altid tak. Jeg giver dem den sejr. Det har reddet deres dag at komme med den rettelse. Jeg hæfter mig altid ved, at hvis folk ved, hvad jeg mener, så har kommunikationen virket.«

Hvad bliver du ved med at sige, som du egentlig burde stoppe med?
»Jeg siger tit »det' sjovt«. Jeg svarer det til alt. Det betyder, at du har min interesse. Det vigtigste for mig er, når noget er sjovt – også i det tragiske, for der ser jeg også tit det sjove. Jeg brugte engang meget ordet »avantgarde«. Jeg var stolt af, at jeg kunne et svært ord, så jeg smed det ind i alle sætningerne. Det gør jeg tit, selv om jeg ikke helt ved, hvad det betyder, så tager jeg chancen.«

Udvikler du også på sproget, når du står på scenen?
»Jeg laver ofte mit standup på scenen. Under pres. Jeg har brugt humor til at beskytte mig selv med i min barndom. Presses jeg op i min krog, finder jeg på noget, og det er tit dér, mine bedste ideer kommer. Det er ofte humor lige på grænsen – det skal komik kunne. Det er sjovt at gå imod folkestemningen, men det gør dig ikke altid populær, men det er dér, det er sjovest at være. Det job, narren havde, tager jeg stadig meget seriøst. Andre af mine kolleger er gået klovnevejen.«

Hvad mener du, det danske sprog kan, som er værd at bevare?
»På verdensplan er dansk sådan et Anders And-sprog – lidt skørt og bøvet. Ingen synes, det lyder lækkert. Fransk lyder som en situation, hvor du kommer hjem til din kone, og hun er i godt humør og sensuel, og på italiensk kommer du hjem, har fucket up og får skældud. Dansk er en mærkelig, bøvet bror. Men det skal bevares.«

Har du nogle faste vendinger eller ord, som irriterer dig?
»Ord, der er politisk bestemte. Ord som »cafépenge« eller »samfundssind«, hvor nogle kaprer sproget og ordet for at dominere mig. Det bryder jeg mig ikke om. Der er en politisk agenda bag det.«

Hvilket ord burde i din optik stryges fra det danske sprog?
»»Whataboutism«. Sådan nogle ideologisk tænkte ord – de skal bare ud. De er irriterende. Det er et fejt ord, der lukker samtalen ned. Det bryder jeg mig ikke om. Hold op! Lad være med det!«

»Jeg er ikke en sproglig rebel, der laver selvopfundne ord. Det er ikke en af mine kampe.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Dømmer du andre folk på deres sprog og den måde, de taler på?
»Der er nok nogle af mine fordomme, der træder i karakter, alt efter hvordan folk snakker. Er der én, der bruger avancerede ord, tænker jeg instinktivt, at vedkommende må være klog – det behøver vedkommende ikke at være – det kan være tillært. Hvis nogle har et simpelt sprog, kan jeg tænke det modsatte. Nogle af de klogeste mennesker, jeg har mødt, har ikke brugt et avanceret sprog. Det at kunne forklare nogen noget i et simpelt sprog, alle kan forstå, gør dig endnu klogere. Men jeg er bevidst om den fordom og prøver at gøre modstand mod den.«

Bander du? I så fald hvilket bandeord bruger du mest? Og skammer du dig over det?
»Jeg bander rimelig meget. Jeg siger meget »fandme« og »fucking«. Jeg skammer mig slet ikke, og undersøgelser viser, at intelligente mennesker bander meget. Jeg mener, at bandeord er sprogets følelser. Det er kraftudtryk, det understreger noget og giver en sætning liv og kant, og du kan lægge følelser ind i sætningen. Amin Jensen gav mig engang et råd, jeg stadig følger: »Hvis det ikke gør joken bedre at bruge et grimt ord, så lad være.« Det giver jeg ham ret i.«

Christian Fuhlendorff

»Jeg tror på, at fremtiden har brug for mennesker, der ikke har taget motorvejen.«


Hvad er dit yndlingsord?

»»Fantastisk«. Det er fantastisk. Jeg bruger det hele tiden. Mest på skrift. I ordet bliver alt beskrevet. Man kan nærmest se fyrværkeriet i det – det er som en tretrinsraket.«

Er der et særligt ord, der kan få dig op i det røde felt, hvis du bliver kaldt det?
»Kun hvis folk rammer rigtigt. Min kone kalder mig egoist, det gør ondt at få at vide – for jeg tror, hun har ret. Eller »du er ikke til stede, du lever bare dit eget liv« – det er irriterende. Der er ikke ord, der kan provokere mig.«

Er der nogle ord, du aldrig kunne finde på at sige højt?
»Der er ikke noget, jeg ikke ville bruge i mit standup. Der er noget, jeg ikke synes er sjovt. Taler man om grænser for humor, så kan man lave sjov med alt. Jeg er endu ikke stødt på noget, jeg ikke ville lave sjov med.«

I den offentlige debat er der diskuteret ord som »eskimo« og »neger« – ville du bruge den type ord også?
»Ordet »neger« er jo ikke forsvundet. Jeg studsede forleden over det i min datters skolebog. Men i dag er vi ved at indgå nogle aftaler om, hvornår man må og ikke må bruge det. Jeg kæmper imod, når nogen mener, at der er noget, vi skal stoppe med at bruge. Men jeg er alligevel så demokratisk, at når det er blevet besluttet, så lader jeg være. Jeg havde en joke for mange år siden, der handlede om retten til at have lov til at bruge ordet »neger«. Dengang var det en folkestemning, jeg gik imod. Dengang var det ikke et ord, jeg brugte, og det gør jeg heller ikke i dag. Nye generationer skal tage de der kampe, og det er fedt, at der kommer nogle og laver oprør. Og de bedste af deres ideer overlever.«

»Jeg elsker et ord som »lazaron« og generelt gamle udtryk og bruger dem, hvis jeg kan få dem puttet ind i min komik. Ordet »bevares« er også et dejligt overlegent ord.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad synes du om tonen i den offentlige debat og især på sociale medier?
»Der er noget spøjst i, at den, der brokker sig, næsten altid gør sig skyldig i det, vedkommende brokker sig over. Er du imod udskamningen? Er det dét, du har i fokus, mens du ender med at udskamme nogle andre? Man bruger vel de virkemidler, man kender.«

»Jeg kan godt lide, at vi går lidt til den i debatten. Jeg vil gerne have en offentlig tone, hvor folk føler, de er ærlige og kan tale lige ud af posen. Men jeg bryder mig ikke om den offentlige udskamning.«

Men gør du dig ikke også selv skyldig i udskamning, når du står på en scene?
»Jeg ved nu ikke, om jeg udskammer folk – det synes jeg ikke, jeg gør. Men på scenen i kraft af mit arbejde taler jeg om folk. Jeg jokede med Greta Thunberg for nylig, og det fik jeg hug for. Set ud fra et kunstnerisk synspunkt var den joke nødvendig. Det har jeg hørt Jørgen Leth sige engang, og det giver egentlig god mening.«

Christian Fuhlendorff

»Ord som »cafépenge« eller »samfundssind«, hvor nogen kaprer sproget og ordet for at dominere mig. Det bryder jeg mig ikke om. Der er en politisk agenda bag det.«


Har du et motto, du bliver ved med at vende tilbage til?
»Livet er hårdt. Det handler ikke om at være lykkelig. Det er bedre at tænke, at livet er hårdt. Når livet er hårdt, føles det stadig, som om du lever. Er du lykkelig, er det noget ekstra. Du indskrænker dine glæder ved at jagte lykken.«

Har du en vending eller et ordsprog, der passer på dit liv?
»Hvis du aldrig lyver, så behøver du aldrig huske, hvad du har sagt. Hvis du altid siger, hvordan du har det, og hvordan du tænker, så bliver du aldrig taget i en løgn.«