Charlottenlund Slot: Sommerhus og enkebolig

Da Christian VI blev konge i 1730, benyttede han lejligheden til at forære Gyldenlund til sin lillesøster, Charlotte Amalie. Helt i tråd med traditionen fik lystgården navn efter ejeren, og nu er det ikke bare lysthuset og parken, men hele området med postnummer 2920, der har navn efter prinsessen

Charlottenlund Slot efter ombygningen i 1880. Foto fra omkring 1920. Før og nu, 9. årg. Fold sammen
Læs mere

Charlottenlund Slot landede i sidste uge på forsiden af avisen, og det havde sin forklaring. Af de spredte oplysninger fremgik det, at nogen har planer om at overlade den rummelige ejendom til nogle akut boligsøgende tilflyttere. Det sker nu næppe, men det er en god historie, og den føjer sig fint ind i beretningen om lystgården Gyldenlund, som fik en ny ejer og skiftede navn til Charlottenlund for snart 300 år.

Historien begyndte imidlertid 100 år tidligere, da Christian IV etablerede en kaninpark og ansatte en kaninvogter i »Kongens nye Dyrehave ved Skovshoved«. Kaninerne forsvandt ganske vist, men dyrehaven udviklede sig til at blive det skovområde, vi i dag kender som Charlottenlund.

Et halvt hundrede år efter eksperimentet med kaniner overlod Frederik III hele området til sin kammertjener Jacob Petersen med henblik på at drive værtshus. Og for at det ikke skulle gå ud over søgningen, bestemte kongen, at ingen nye kroer måtte åbnes på strækningen mellem hovedstaden og Rungsted.

Urimeligt gunstige betingelser, kan man mene, men Jacob Petersen havde i sin fortid som diplomat været overordentlig god til at skaffe indtægter til hoffet, og den ene tjeneste er den anden værd. Som kompagnon optog han Henrik Ruse, der var inviteret til landet for at udbygge hovedstadens fæstningsanlæg, men som altså også fik tid til at opføre et lille traktørsted ved kysten.

De kaldte det Freudendahl, for tysk skulle det være. Om det kastede noget af sig, vides ikke, men beliggenheden var fortrinlig. Det havde Christian Vs halvbror, Ulrik Frederik Gyldenløve, også blik for, og han overtog den idylliske plet i »evig arv og eje«, som der stod i dokumentet fra 1672. Et lysthus blev opført i haven, og hvad var så mere naturligt end at give stedet et adeligt præg og kalde det Gyldenlund?

Evigheden varede en halv snes år, og så ville Frederik IV, der var ny på tronen, have stedet tilbage. For det var et velegnet udflugtsmål og praktisk til maskeradefester i det grønne, men overnatte der kunne man ikke.

Allerede som 17-årig kronprins fik den senere Christian VI overladt Gyldenlund, og det var her, der under Den Store Nordiske Krig udspillede sig et besynderligt drama. Den engelskfødte fribytter John Norcross tilbød nemlig kongen af Sverige at bortføre den danske kronprins, og i sommeren 1718 lå han på lur sammen med en håndfuld svenske matroser.

Det kunne let være endt med en kongelig kidnapning, men så væltede en flok lystige skovtursgæster ind i historien. De ødelagde hele planen, hvorefter Norcross kom til at tilbringe en snes år i et bur af egetræsplanker.

Det var altså muntre københavnere på skovtur, der reddede kronprinsen, men redde sig selv var de til gengæld ikke altid i stand til, som barokdigteren Tøger Reenberg antyder: »Med foråret kommer gøgen til Gyldenlund, og den spår pigerne med to ord. Det første kuk er højt, som betyder den nærværende forlystelse i det grønne, det andet kuk er noget lavere, og det foregriber den tilstundende græmmelse, som derpå vil følge ad åre.«

Da Christian VI blev konge i 1730, benyttede han lejligheden til at forære Gyldenlund til sin lillesøster, Charlotte Amalie, og med gaven fulgte en sum på 1.000 rigsdaler årligt til at klare den nødvendige vedligeholdelse.

Men så skete der noget afgørende. For inde på Slotsholmen blev det nyrenoverede Københavns Slot revet ned for at give plads til det første Christiansborg, og af materialerne fra det nedbrudte kongeslot lod hun kommandanten i Kastellet opføre en nydelig lille lystgård. Helt i tråd med traditionen fik den navn efter ejeren, og da kongen første gang besøgte sin søster i det nye hus, hævdes det, at han ridsede et lille rim i en vinduesrude: »Guldenlund muss fort / Charlottenlund heisst dieser Ort«.

Det er snart 300 år siden, og nu er det ikke bare lystgården og parken, men hele området med postnummer 2920, der har navn efter prinsessen. Om vinteren boede hun i København, men om sommeren flyttede hun ud på landet, og det blev en skik, man tog til sig i familien gennem hele 1800-tallet.

Således fik det senere kongepar Frederik VIII og dronning Louise anvist Charlottenlund som sommerbolig ved deres bryllup i 1869, og lige til sin død i 1926 benyttede dronningen det som enkebolig i sommermånederne. I årene 1880-81 blev ejendommen udvidet med et par velproportionerede sidefløje, men knap så heldig var arkitekt Meldahl, da han oven på midterpartiet anbragte en kuppel, der mest af alt ligner en gejstlig hovedbeklædning.

Danmarks Akvarium åbnede i parken i 1939, og siden har der på slottet været drevet maritim forskning. Nu flytter videnskabsmændene imidlertid snart til nye lokaler, og så er det spørgsmålet melder sig: Hvad kan man bruge et ældre sommerhus til?