Charlottenborg skal have ny direktør - igen

Direktøren for Kunsthal Charlottenborg har forladt sin stilling efter budget­overskridelser. Nu skal den økonomiske styring strammes op, siger Sanne Kofod Olsen, rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler.

Kunsthal Charlottenborg skal nu have sin fjerde direktør på under ni år. Arkivfoto fra forårsudstillingen 2012: Torkil Adsersen
Læs mere
Fold sammen

Efter kun knap to år på posten har Jacob Fabricius forladt jobbet som direktør for Kunsthal Charlottenborg.

Årsagen er, oplyser Kunstakademiet, »uenighed om kunsthallens økonomi og virke mellem direktøren og rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler, Sanne Kofod Olsen«.Helt konkret er budgettet for 2014 overskredet. Sanne Kofod Olsen kan ikke oplyse med hvor meget, da regnskabet endnu ikke er færdigt, men der er tale om et beløb på under en million kroner, siger hun.

Kunsthallen og Kunstakademiets Billedkunstskoler blev fusioneret i 2012, og dermed blev rektoratet ansvarlig for Kunsthallens økonomi.

»Hvis Kunsthallen kommer til at bruge flere penge, end man har, så er det skolerne, der kommer til at betale, og det er jo et problem,« siger Sanne Kofod Olsen.

Hun tilføjer, at Charlottenborgs budgetstyring nu bliver strammet op.

»Kunsthallens direktør har helt frie hænder til at lægge programmet, men det skal hænge sammen med budgettet. Fremover skal jeg godkende økonomien,« siger Sanne Kofod Olsen og oplyser, at der hidtil ikke har været nogen formel godkendelsespraksis for kunsthallens budget.

Direktørposten på Charlottenborg Kunsthal, hvor ambitionen er at skabe en kunsthal af internationalt format, betragtes som en uriaspost. Institutionen skal nu have sin fjerde direktør på under ni år. Før Jacob Fabricius var posten besat af først svenskeren Bo Nilsson, der tiltrådte i sommeren 2006, og derefter briten Mark Sladen. Også de havde problemer med at få ambitioner og økonomi til at hænge sammen.

Uenighed om visioner og penge

Jacob Fabricius bekræfter, at det er uenighed om visioner og økonomi, der ligger bag hans aftrædelse.

På spørgsmålet om, hvorvidt han er blevet fyret, svarer han: »Vi er blevet enige om, at jeg skal gå. Jeg havde ikke så mange valg.«

Jacob Fabricius, der kom til Charlottenborg fra en stilling som leder af Malmø Kunsthal, er tilfreds med de resultater, han har opnået.

Han siger, at han sammen med Kunsthallens dygtige medarbejdere har formået at lave nationale og internationale udstillinger af høj kvalitet, og at besøgstallet i hans tid er fordoblet til 55.000 årligt.

»Der er lagt an til noget godt. Jeg mener, at man en gang imellem må tage en chance, men det har vi ikke været enige om,« siger Jacob Fabricius, som erkender sit ansvar for, at budgettet for 2014 ikke holder.

»Politikerne burde sætte flere penge af til Kunsthallen. Det kræver enten mange ansatte eller mange midler til at hyre freelancere at lave udstillinger. Hvis man ikke har de midler, så er det direktørens opgave at finde midler til de visioner, man har. Mine visioner var for store, men vi var godt på vej. På det seneste fik vi nogle sponsorater, som kunne være blevet udviklet, men sådan blev det ikke,« siger Jacob Fabricius.

Kristine Kern, bestyrelsesformand for Foreningen af Kunsthaller i Danmark og leder af Fotografisk Center i København, vurderer, at Kunsthal Charlottenborgs problemer skyldes, at ambitioner og økonomi ikke hænger sammen.

»Institutionen er underfinansieret. Det er et meget stort og gammelt sted, og det gør det dyrt at lave udstillinger. De penge, som det offentlige bevilger, hænger ikke sammen med de ambitioner, man har for stedet. Hvis Danmark vil have en kunsthal med internationalt niveau, så må man putte nogle flere penge i den,« siger Kristine Kern.

Kunsthal Charlottenborg har et årligt budget på ca. 4,3 millioner kroner til udstillinger og lønninger plus penge til en række administrative funktioner som IT, økonomi og HR, som man har tilfælles med Kunstakademiets Billedkunstskoler.