Casper Christensen, Linda P, Danmarkskanonen og sorgen på SoMe får høvl

Dronning Margrethe kommenterer Moppers død, ny dansk komedie bliver sablet ned, og professorer langer ud efter Danmarkskanonen. Kulturnyhederne er klar.

Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God fredag middag. Den sidste rene novemberuge lakker mod enden. På papiret en lidt anonym uge i en underspillet måned, men ikke i år. I løbet af ugen er vi både er blevet konfronteret med liv og død, hårde domme fra retsvæsenet og filmkritikere, essensen af danskheden og hele verdens fremtid. Det er stærke sager!

Vi begynder i den lette ende - i biografsalen, hvor der torsdag var premiere på den nye danske komedie »Undercover«. Casper Christensen har skrevet manuskriptet, Nikolaj Peyk har instrueret, Linda P. spiller hovedrollen, og gode navne som Paprika Steen, Ali Kazim, Roland Møller og Mia Lyhne er også på rollelisten. Det kunne godt være et hit, ikke? Det er bare ikke tilfældet, hvis man spørger filmkritikerne. De sabler »Undercover« ned.

Her på Berlingske har vi kvitteret med to stjerner, og vi er faktisk blandt de mest gavmilde.

Politikens anmelder giver »Undercover« ét eneste hjerte, kalder den »En ny dansk standup-katastrofe« og mener, at den med »lidt god vilje kan siges at være en anelse sjovere end et langvarigt tandlægebesøg.«

Jyllands-Posten tildeler filmen en enkelt stjerne og beskriver »Undercover« som et »slapt forsøg på en dansk roadmovie.«

Ekstra Bladet uddeler også en stjerne og skriver blandt andet:

»Det er simpelt hen så snotdumt, at det måske kunne have været skægt. Men det er det ikke. Overhovedet. Det er tilmed så umanérligt ringe udført på alle planer, at det er decideret pinagtigt at overvære.«

BT giver to stjerner i sin anmeldelse med den sigende overskrift »Undercover er under lavmålet«.

Men tjek traileren ud og dan dig dit eget indtryk:

Det er også faldet dom i en langt mere alvorlig sammenhæng. De ansvarlige i Se og Hør-sagen fik torsdag nogle ordentlige slag med retfærdighedens hammer. To af de tiltale, den såkaldte tys-tys-kilde og tidligere chefredaktør på Se og Hør, Henrik Qvortrup, skal i fængsel. Tre får betingede domme - og en enkelt er frifundet.

Det skorter ikke på reaktioner på dommene. De er af meget forskellige karakter. Eksemplvis siger Oliver Bjerrehus til BT:

»Det han gjorde er forkert. Men altså Qvortrup blev ansat til at styre et sladderblad, og det gjorde han. Han er intelligent og skidefræk. Hvis jeg havde siddet i hans stol og haft hans intelligens, havde jeg gjort det samme.«

En af Se og Hørs forhenværende redaktører, Kim Henningsen, fortryder heller ikke, at ugebladet benyttede sig af tys-tys-kilden og ulovligt skaffede sig adgang til kendte menneskers kreditkortoplysninger, og det taler han med DR2 om her:

Du kan læse mener om hele sagen her:

Det har også været ugen, hvor arbejdet med kulturministeriets Danmarkskanon er gået ind i slutfasen. Danskerne har haft mulighed for at stemme på 20 udvalgte værdier, begivenheder og begreber, der er med i spurten og kan ende blandt de endelige ti punkter i kanonen. Det har over 300.000 danskere benyttet sig af, men der er også flere, der ikke er imponerede over processen omkring kanonen, der skal indfange selve danskheden.

Blandt de kritiske røster er professor Klaus Bruhn Jensen fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

»Hvis man vil have et repræsentativt udsnit i en eller anden forstand, så går det ikke kun at spørge dem, som er interesserede og har skarpe meninger på området. Derfor falder den fuldstændig til jorden som en klassisk meningsmåling,« siger han til Ugebrevet A4, hvor der også er andre, der lufter deres forbehold over for Danmarkskanonen, som bliver offentliggjort 12. december.

Og nu, hvor vi er danske værdier og den slags, så er vi danskere blevet ret vilde med amerikanske mærkedage som halloween, Black Friday og thanksgiving.

Kulturminister Bertel Haarder har intet problem med den udvikling, og til Berlingske fortæller han, at han især er glad for at udhule græskar og henviser til sin facebookside. Berlingskes læsere skal selvfølgelig ikke snydes for - på bagkant - at se resultatet af ministerens anstrengelser her:

Andre er knap så begejstrede for de amerikanske mærkedage, hvilket man tydeligt kan se på kommentarerne på Berlingskes facebookside, hvor det blandt andet lyder:

Mens vi her til lands sværmer lidt om, hvad det vil sige at være dansk i en verden i hastig forandring, giver Peter Frase fire bud på menneskehedens rå fremtid i bogen »Four Futures: Life After Capitalism«, som du kan læse om i The Guardian. Det er ikke specielt opmuntrende,og også noget kompliceret.

Noget enklere er Arnold Schwarzeneggers nye tiltag for en tålelig fremtid med det enkelte budskab: Spis mindre kød - og hans fortid som skuespiller fornægter sig ikke.

Og så til det triste til sidst. Ugen begyndte med to dødsfald, som du sikkert allerede har hørt om. Forfatter Jan Sonnergaard og Mopper - Linse og Mikkel Kesslers mor med det borgerlige navn Ann Patricia Christiansen - er her ikke mere. Efterspillet var også trist. På de sociale medier rejste der sig en debat om, hvem vi har mest grund til at begræde tabet af. Diskussionen udspillede sig blandt andet på Anne Sophia Hermansens, Berlingskes debat- og navneredaktør, facebookside, hvor det blandt andet lød sådan her:

Diskussionen fik debatredaktøren til at fare til tasterne flere gange. Blandt andet i nedenstående blogindlæg, hvor hun spørger: »Er døden virkelig blevet en popularitetskonkurrence? Og er det nu også udtryk for dannelsestab og kulturelt forfald og at vi er en flok bonderøve, at en skønlitterær forfatter har mindre folkelig appel end en realitystjerne?«

Selveste Dronning Margrethe har - noget surrealistisk - også kommenteret Moppers død over for Ekstra Bladet, som hun forklarer, at hun desværre aldrig har set Familien på Bryggen« og derfor kun har kendskab til Mopper fra aviserne skriverier i disse dage.

Også kulturnyhedernes pennefører har erfaret, at Moppers død udløste stærke reaktioner. Da nyheden mandag aften spredte sig som en gul løbeild på tabloidsavisernes websites, kom der et telefonopkald (!) fra teenageværelset.

»Mor, er der mere kage?«

»Ja«

»Kommer du ikke op med noget?«

»Nej«

»Hvorfor ikke?«

»Fordi I selv kan bevæge jer ned og hente noget i køkkenet.«

»Jamen, vi sidder faktisk lige og græder lidt. Mopper er død!!!!«

»Jeg kommer ...«