Caroline Henderson kommer på skærmen

Sangerinden Caroline Henderson får snart sit eget jazzprogram på DR2.

Henderson får gæster i et nyt program på DR2, der hylder jazzens væsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Sæderup / Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks Radio blænder fra mandag den 20 oktober op for en række jazzudsendelser, hvor kendte danskere med enten hang til eller talent for jazz fortæller om deres liv med jazzmusik.

I DR2-programmet "Midnatsjazz" får jazzsangerinden Caroline Henderson som vært besøg af andre jazzmusikere som Chris Minh Doky og Cæcilie Norby. Men også Master Fatman, der ikke selv er udøvende jazzmusiker, men blot jazzelsker, kommer på besøg.

Forinden har Caroline Henderson stået på hovedet i DR's enorme arkiver.

- DR sidder på en kæmpe skat af gamle koncertoptagelser, som vi har fundet frem og skal se i programmet, lyder det fra Caroline Henderson, der selv giver omkring 60 koncerter om året.

De gamle optagelser viser både jazzstjerner som Billie Holiday, Ben Webster, Stan Getz og Duke Ellington.

Hverken Caroline Henderson eller de medvirkende gæster vil dog selv spille musik i programmerne.

- Og det er vist meget godt, for det ville være svært at konkurrere med de her klip, lyder hendes vurdering.

/ritzau/