Cannes-festival: To redaktører om kunstneriske film versus TV-serier

Jacob Ludvigsen, filmredaktør på Soundvenue og Ekko-chefredaktør Claus Christensen er ikke helt enige om, hvor stor betydning Cannes-filmene har for tidsånden.

Jacob Ludvigsen, filmredaktør på Soundvenue. Fold sammen
Læs mere

Har de kunstneriske film, der konkurrerer om Cannes-festivalens Guldpalme, stadig en betydning for tidsånden i en nutid, der domineres så voldsomt af TV-seriestreaming?

Jacob Ludvigsen, filmredaktør på Sound­venue:

»I 1960erne og 1970erne var de største filmkunstneres værker et samlingspunkt, en ledestjerne og et spejl for de kulturelt vækkede, og der er stadig høj kunstnerisk kvalitet i konkurrenceprogrammet i Cannes. Det er dog sigende, at ganske få af filmene får et liv uden for en snæver publikumskreds.

Der er naturligvis undtagelser som »Adèles liv«, der var med til at skabe et nyt paradigme for skildringen af homoseksualitet, eller Nicolas Winding Refns »Drive«, der definerede en zeitgeist.

Men selv om jeg synes, at filmkunst af den type, man finder i Cannes, er mere progressiv end TV-serierne på et stilistisk og fortællemæssigt plan, har den trange kår som fællesmarkør for, hvordan vi skal forstå os selv lige nu.

Nogle vil hævde, at filmene har fejlet, men man kan også lidt polemisk hævde, at publikum er forvandlet til udkogte sofakartofler, der ikke orker at opsøge de mere udfordrende værker, som typisk ikke findes på Netflix.

»House of Cards« er så afgjort nemmere at gå til end Cristian Mungiu (rumænsk instruktør i årets Guldpalme-konkurrence, red.).«

Claus Christensen, chefredaktør filmbladet Ekko:

»Selv om TV­-serier gennem de seneste femten år har oplevet et markant teknisk og æstetisk løft, så giver de kunstneriske film stadigvæk anderledes forfinede og intellektuelt stimulerende oplevelser.

Filmkunsten sætter tingene meget mere på spidsen og leverer de banebrydende værker, der ikke nødvendigvis her og nu ses af mange millioner, men som ikke desto mindre bliver åndelige vejledere og vil få en enorm betydning for fremtidens levende billeder.

En TV-serie som »House of Cards« er vellavet underholdning, men dens fortælling om korrupte ledere og snuskede intriger i magt­eliten har vi hørt siden Shakespeare.

De bedste film i Cannes viser tilværelsen på en ny måde og giver os billeder, vi aldrig har set før.

Hanekes »Amour« fortæller om kærligheden på en original måde, »Adèles liv« forener erotik og ungdomsliv mere dristigt og grænseoverskridende end nogensinde, og »Sauls søn« bringer os tættere på holocaust med et genialt, æstetisk greb.

I film som disse oplever vi livets kompleksitet, fordi det bliver set gennem kunstens besjælede prisme.«