Hvordan kom du til at bo her?
»Jeg kom til København fra Fyn som 18-årig i 1972 og boede flere steder, før jeg flyttede i bofællesskab i en stor villa på Femte Juni Plads på Frederiksberg.
Siden boede jeg i lejlighed i et baghus ved Vesterbros Torv. Men min daværende kæreste var så heldig at få lejligheden her, fordi hans kammerats forældre ejede ejendommen. Nogle år efter flyttede han, og jeg blev i lejligheden.«
Har du nogensinde tænkt på at flytte?
»Ja, ind i mellem. Og en dag bliver lejligheden nok også for stor og trapperne for svære at komme op ad. Hidtil har det været en fordel med den megen plads blandt andet til at have mit syværksted hjemme.
Det er da træls at skulle spørge om lov, hver gang man vil ændre noget. Før i tiden malede jeg selv de højloftede rum, men nu beder jeg om lov til at betale en maler med penge fra vedligeholdelseskontoen. Jeg føler, at jeg i tidens løb har malet det, jeg skulle!«
Er der fordele ved at være lejer?
»Ja, selv om flere i tidens løb har sagt til mig, at det er penge ud af vinduet. Jeg føler, det trygt, at jeg kan sige lejligheden op med kort varsel. Det er en frihed ikke at skulle frygte det skrækscenarium, hvor man står med en bolig, der ikke kan sælges eller må sælges med tab. Den slags behøver jeg ikke bekymre mig om.«
Hvordan har kvarteret ændret sig med årene?
»Det var helt anderledes for 33 år siden. Men sidst i 80erne blev her byfornyet, facader shinet op, baghuse væltet, og der kom lås på gadedøren, hvilket der ikke havde været tidligere.
Før var det et jævnt kvarter med mange pakistaner- og tyrkerbutikker, som jeg elskede at købe farvestrålende stof eller grøntsager hos. Pakistanere og tyrkere bor her stadig, men nu er de blevet integrerede danskere, som går i dansk tøj og ikke behøver særlige tøjforretninger.
Den ændring er sket gradvist, men tog fart efter årtusindskiftet. Før var her lidt skævt, sjovt og snusket. Nu bor her mange børnefamilier og færre ældre enker.
Kvarteret er blevet pænt, og det er der både tabt og vundet ved. Som her er nu, har pænheden ikke taget overhånd, for der er stadig impulser og karakter blandt andet ved Istedgade. Der bor stadig almindelige mennesker på Vesterbro.«
Hvordan kan du lide at bo?
»Jeg har altid været glad for vægfarver, som de store højloftede rum kan bære. Jeg tænkte nøje over farverne i den 15 meter lange serveringsgang mellem spisestue og køkken, hvor tjenestefolkene holdt til og benyttede køkkentrappen i gamle dage. Det er sjovt at lege med farver, og det påvirker en at gå fra en farve til en anden i rummene.
Det skal være en oplevelse at færdes i lejligheden. Og så kan jeg lide gamle møbler og ting, jeg har fundet og fået forærende. Inklusive spisestuestolene fra den gård i Kværndrup, hvor jeg voksede op.
Det betyder meget for mig, at ting har sjæl, historie og patina. Loppemarkeder kan jeg derimod ikke fordrage. Jeg går der kun, når jeg er fokuseret på at finde noget bestemt til »Badehotellet« som eksempelvis smykker.«
Hvor stammer dine genstande fra?
»Når jeg får fri fra »Badehotellet« i november, syr jeg til mine private kunder, før jeg stikker af sted på en længere rejse hvert år. Jeg vil undslippe den danske vinter, indtil jeg skal begynde at arbejde igen til marts. Så sker det, at jeg har noget med hjem, blandt andet fotos, som jeg forstørrer og hænger op.
Jeg udfordrer mig selv på rejser, hvor jeg tager af sted alene med rygsæk og for eksempel vandrer. Jeg vælger ét land ad gangen for at lære det at kende. Især Sydamerika har jeg dyrket, fordi verdensdelen ikke er påvirket af og har en helt anden kultur end vores. Man har mere tid og mindre stress derovre. På den måde kommer jeg helt væk og kan koble af og møde nogle helt anderledes mennesker, som jeg heldigvis kan tale spansk med.«
Går du op i bæredygtighed?
»Jeg har naturlig bæredygtighed og sparsommelighed med fra barndommen på landet. Jeg har generelt mine ting og møbler i mange år og ser ingen grund til at skifte dem ud, hvis de virker eller kan repareres. Ved at købe kvalitet er der også større sandsynlighed for, at ting holder i årevis.«
