Brugerne streamer dansk musik

Trods skarp konkurrence fra udlandet klarer dansk musik sig godt på streamingtjenester som Spotify, WiMP og TDC Play. Og det er ikke kun de store hit fra Rasmus Seebach, Marie Key og Nick & Jay, som danskerne lytter til. Også ældre numre og nichemusik har godt fat.

Rasmus Seebach har næsten konstant været den mest streamede danske artist. Måske fordi han er den mest populære blandt de yngste, der hovedsageligt streamer musik i stedet for at downloade den eller købe CDer. Foto fra Rasmus Seebachs koncert i Aarhus for små to uger siden: Axel Schütt Fold sammen
Læs mere

Med mulighed for at kunne vælge mellem mere end 20 millioner musiknumre på streamingtjenester som Spotify, WiMP og TDC Play kan det være en udfordring for danske kunstnere at få »opdaget« deres musik i det store katalog.

Men den frygt synes ubegrundet. Det viser en opgørelse fra musikbranchens interesseorganisation IFPI, der, efter at analysefirmaet M&I Service har gravet i tallene, kan konkludere, at danske kunstnere og danske hit generelt set klarer sig godt trods den skarpe konkurrence fra udbuddet af udenlandske navne på streamingtjenesterne.

Mere end 50 danske kunstnere er blevet streamet over en million gange i 2013. Og ud af de 193 hit, der samlet set er blevet streamet mere end en million gange herhjemme, er 73 af dem danske. Kigger man alene på Top 5-listen over de mest streamede artister i 2013, er tre af dem danske. Listen toppes af Rasmus Seebach med Marie Key og Nik & Jay på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen.

Nicolaj Bundesen, General Manager hos Rasmus Seebachs pladeselskab Artpeople, siger:

»Siden streamingtjenesterne for alvor fik fat i danskerne for et par år siden, har Rasmus næsten konstant været den mest streamede artist. Som jeg ser det, har det ikke noget at gøre med nye målgrupper, men at Rasmus, som tallene viser, simpelthen er den mest populære artist inden for det yngre alderssegment, der hovedsageligt streamer musik. At streamingtjenesterne er fremtiden, tror jeg, ingen vil anfægte. Og den del af befolkningen, der hører musik via streaming, er konstant og støt stigende og vil helt sikkert blive ved med at være det i mange år fremover.«

Ældre hit får nyt streamingliv

Men det er ikke blot de nyeste og mest populære pophit, der trænger igennem til de danske musiklyttere på streamingtjenesterne.

Når man som forbruger har adgang til næsten al musik i verden, får også ældre danske hit nyt liv. Blandt andet er et nummer som Dizzy Mizz Lizzys »Silverflame« fra 1994 blevet streamet 322.478 gange og Sort Sols »Let Your Fingers Do The Walking« fra 1993 streamet 331.707 gange sidste år alene.

Til sammenligning er Rage Against The Machines »Killing In The Name« fra 1992 og »Every Breath You Take« fra 1983 med The Police blevet streamet henholdvis 277.452 og 280.020 gange i samme periode.

»Det er vigtigt at understrege, at ingen ville lytte til dansk musik, hvis ikke vi havde en række talentfulde og dygtige danske artister, der p.t. leverer originale sange på et uhørt højt niveau. Det skal vi alle være stolte af. Når det er sagt, tror jeg helt klart, at forbrugerne har lettere ved at relatere til musik og artister, der står nær dem selv og deres værdier. I en globaliseret verden, hvor hele klodens underholdning aldrig er mere end et klik væk, tror jeg, at det er helt naturligt, at folk i højere grad dyrker det tætte og nærværende. Til sidst er landets medier, og ikke mindst radiostationerne, rigtigt gode til at eksponere vores egne artister,« siger Nicolaj Bundesen.

Også smalle genrer streames

En af hovedanklagerne mod musik­streaming har fra dele af musikbranchen været, at den mere nicheprægede musik fjernt fra hitlister og mainstream har haft det svært på et medie, der fokuserer så meget på den hurtige og nemt tilgængelige vare øverst på hylden.

Men noget tyder på, at også de smalle genrer får gavn af streamingmediet. I hvert fald viser de nye tal, at de 50 udgivelser, der samlet set har tjent flest penge ind i 2013, fylder mindst på streamingområdet, men mere på download- og CD-indtjeningen. På den baggrund mener IFPI at kunne konkludere, at det samlede forbrug af nichemusik i dag står langt stærkere end tidligere, mens den aktuelle hitlistemusik tilsvarende fylder mindre inden for streaming.

»Med streaming har forbrugerne fået nem adgang til over 20 millioner forskellige sange. Det medfører, at vi i dag lytter til langt mere forskellig musik end førhen. Samtidig ser vi, at nichemusikken og de ældre sange fylder mere på streamingtjenesterne. Det betyder, at de penge, der kommer ind fra streaming, skal fordeles mellem flere forskellige sange end tidligere,« siger Lasse Lindholm, kommunikationschef hos IFPI.