Brudstykker af kæmpen i dansk film

Forfatteren Thomas Vilhelm har sammenfattet en uomgængelig del af den nyere danske film­historie i sin bog om Peter Aalbæk Jensen og Lars von Triers danske mini-Hollywood »Filmbyen«.

Thomas Vilhelm i Filmbyen i Avedøre. Dukken var illustration til Lars von Triers film »Direktøren for det hele«. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Da musikeren og forfatteren Thomas Vilhelm i starten af 2006 henvendte sig til filmselskabet Zentropa for at få lov til at lave sin bog om Filmbyen i Avedøre, svarede Zentropa-direktøren Peter Aalbæk »Ålen« Jensen med karakteristisk selvbevidsthed: »Min forfængelighed byder mig at interessere mig for dit projekt!«

Kort efter blev Thomas Vilhelm »vist frem« af Peter Aalbæk Jensen på det berømte fredagsmøde i Zentropa, hvor de omkring hundrede ansatte samles for at dyrke morgensang, jazzmusik og korpsånd under Ålens fromme supervision. Dermed havde forfatteren grønt lys til at indsamle de over 100 interviews, der danner grundlag for bogen.

Filmbyen i Avedøre, der huser storbror Zentropa og lillebror Nimbus Film, er i dag en helt central størrelse i dansk film. Her blev dogmefilmen opfundet. Her har internationalt anerkendte instruktører som Susanne Bier, Thomas Vinterberg og Per Fly trådt deres professionelle barnesko. Fra denne platform har Lars von Trier og Peter Aalbæk leget kispus med pressen (og med hinanden), og givet dansk film et ry for kvalitet, der er gået verden rundt og som talrige gange er blevet prisbelønnet på de store filmfestivaler.

»Filmbyen har haft en vigtig indflydelse på dansk filmproduktion, Særligt har stedet vist vejen, når det gælder den måde, som instruktører, producenter, manuskriptforfattere og markedsføringsfolk har samarbejdet på. Man kan groft sagt sige, at før Filmbyens tilblivelse, så modarbejdede disse instanser ofte hinanden med det resultat, at danske film fik en forkert lancering.

I dag ser det ud til, at Filmbyens såkaldte samarbejdende auteur-princip, hvor alle led i en filmproduktion samarbejder for at bringe instruktørens vision i biografen, har bredt sig til det meste af branchen,« siger Thomas Vilhelm.

Det første bilag
Blandt de mange myter og anekdoter, der omgærder Filmbyen, og ikke mindst Zentropa, er selve Filmbyens fødsel en af de oftest gentagne. I 1991 havde både filminstruktøren Lars von Trier og filmproduceren Peter Aalbæk Jensen endnu ikke formået at opnå det store publikums gunst, men deres ambitioner fejlede ikke noget, da de i fællesskab fejrede filmklipperen Thomas Gislasons 30 års fødselsdag på restaurant »Lumskebugten«.

»Dette er det første bilag i Zentropas historie,« erklærede en stolt Peter Aalbæk Jensen og løftede aftenens anseelige restaurationsregning i vejret.

»Det var her, at musketér-eden blev aflagt,« siger Thomas Vilhelm.

I årene der fulgte, satte Peter Aalbæk Jensen en ære i at være indbegrebet af en storskrydende og ærkekynisk filmproducer med flamboyant cigarføring - en stil der kom til at præge livet i filmselskabet Zentropa.

Lars von Trier trådte nye kunstneriske veje og formåede med TV-serien »Riget« at kombinere sin ekstreme visuelle stil med humoristisk skuespillerinstruktion og fik sig et eklatant folkeligt gennembrud, der også gav genlyd uden for landets grænser. Von Triers religiøse drama »Breaking the Waves« formåede både at tilfredsstille kritikerne og forarge feministerne, samtidig med at den indtjente 200 mio. kr. i USA og Europa. Da filmens finansiering imidlertid kom fra et kludetæppe af ind- og udenlandske investorer, gav den Zentropa en begrænset indtjening.

Selskabsskoven
I 1997 havde Zentropa rundet en omsætning på 150 mio. kr. og havde allerede indledt sin procedure med at oprette et hav af underselskaber til at fordele de risikable filminvesteringer på.

Filmselskabet, der delte hus med Nimbus Film i Ryesgade, følte, at tiden var inde til et spektakulært boligskifte, og i 1999 købte Zentropa via underselskabet Himmerige Aps en femtedel af hele den nedlagte kaserne af Hvidovre Kommune og Forsvaret for i alt 23,2 mio. kroner.

»Den kendte procedure med at oprette en skov af underselskaber er faktisk ikke særlig unik i erhvervslivet og slet ikke i filmbranchen. I England er det mange steder kutyme, at man opretter et nyt selskab for hver enkelt ny film, man vil indspille, for at sprede risikoen endnu mere,« siger Thomas Vilhelm.

De første optagelser på kasernegrunden var den Morten Korch TV-serie, som blev produceret af Zentropa til TV2 en filmkontrakt, der var afgørende for filmbyens oprettelse. I dag er Filmbyen, ifølge dens hjemmeside, det sted i Nordeuropa, hvor der bliver født flest film, og mere end 20 selskaber har deres daglige virke i den gamle kaserne.

»Filmbyen udspringer også af et behov hos Lars von Trier og Peter Aalbæk for at bevise, at de er mere end et par klovne, der laver grin med borgermusikken. Begge var blevet kanøflet af deres omgivelser i 80erne for at skille sig ud. Til gengæld lagde ingen af dem nogensinde skjul på deres antipatier,« siger Thomas Vilhelm.

I bogen kan man for eksempel læse om dengang, Lars von Trier var på besøg hos den gamle filmgigant Nordisk Film. Da en telefon ringede i instruktørens nærhed, tog han den frækt og svarede: »Det er Oldnordisk Film, goddag!«

Thomas Vilhelm tegner også portrætter af de øvrige lokomotiver i Filmbyen, heriblandt produceren Ib Tardini, der tidligt kom ind i Zentropa og blev en katalysator for mange af filmselskabets vigtigste projekter, såsom »Riget«, Per Flys berømmede filmtrilogi og flere af dogmefilmene. Og producer Vibeke Windeløv, der som en kosmopolitisk verdensdame rejste fra verdensdel til verdensdel for at få finansieret de aparte danskeres filmprojekter og som ved flere lejligheder måtte øve penduldiplomati under filmoptagelser mellem Lars von Trier og hans flokke af verdenstjerner på film som »Dancer in the Dark«, »Dogville« og »Mandalay«.

I landets tredjestørste filmselskab, Nimbus Film, formåede selskabets grundlæggere Bo Erhard og Birgitte Hald, samt filminstruktøren Thomas Vinterberg at lave en lang række spillefilm i international klasse, ikke mindst Vinterbergs »Festen«, der modtog Juryens Pris ved filmfestivalen i Cannes.

»I Nimbus Film har ledelsen i al stilfærdighed formået at lave flere publikums-successer, stik modsat Zentropa, hvor det selviscenesættende har været et vigtigt element i markedsføringen,« siger Thomas Vilhelm.

Op- og nedture
Filmbyen har selvfølgelig også lagt hus til nogle eklatante fiaskoer og skandaler. Den skrevne presse har flere gange forsøgt at sætte den rebelske Peter Aalbæk Jensen til vægs for fusk med støttemidler og skuffeselskaber, men det har aldrig ført til alvorlige problemer for cigarføringen i Zentropas barakker i Filmbyen.

Med jævne mellemrum har Zentropa finansieret film, der ikke fik fanget publikums interesse. Dariusz Zyczynski Steiness»Charlie Butterfly« fra 2002 fik historisk lave publikumstal, ligesom en nylig film som »Hvordan vi slipper af med de andre« ej heller fandt nåde for hverken kritikere eller publikum.

Sammenlignet med andre europæiske filmbølger som de franske nouvelle vague (ca. 1958-1964) eller den italienske neorealisme (ca. 1946-1952), har Filmbyen været en bærende faktor i den danske filmbølge fra slutningen af 1990erne til i dag.

På den baggrund har der uundgåeligt rejst sig en diskussion om Zentropas og Filmbyens fortsatte levedygtighed, ikke mindst efter at Lars von Trier tidligere pååret forkyndte, at han ikke var i stand til at lave flere film et løfte han dog ikke ser ud til at tage særligt alvorligt.

Thomas Vilhelm er dog ikke i tvivl om, at Filmbyen fortsat vil være et center for dansk film i lang tid fremover.

»Dels er selskaberne allerede nu begyndt at køre yngre folk i stilling til det fremtidige arbejde på nøgleposterne, dels har »de gamle« erklæret, at de agter at blive ved med at være rygrad i firmaet længe endnu. Peter Aalbæk har for eksempel sagt, at han vil blive ved med at komme herude om han så skal nøjes med at komme her for at slå græsset,« siger Thomas Vilhelm.

På den måde lever produceren op til Thomas Vilhelms beskrivelse af Filmbyen som et dansk Hollywood. Filmbyen er mere end et sted det er også en følelse. Og det er måske mere end det.

»Filmbyen er på vej til at blive som Hollywood. Filmbyen er en tilstand,« slutter Thomas Vilhelm.

Thomas Vilhelms bog »Filmbyen« udkommer den 13. august på Ekstra Bladets forlag. Ved et arrangement i Cinemateket den 12. august diskuterer Zentropas finanschef Peter Garde, Birgitte Hald (Nimbus Film) og Sarita Christensen (Copenhagen Bombay) og Thomas Vilhelm Filmbyens betydning for dansk og international filmproduktion og filmkultur. Efter debatten er der forpremiere på Thomas Vinterbergs dramakomedie »En mand kommer hjem«.