En mørkebrun hest i vild galop på prærien under en blå himmel, hvor de hvide skyer hænger som luftige uldtotter.
Coveret på Bruce Springsteens 19. album, »Western Stars«, indrammer de temaer, der har domineret det 69-årige rockikons knap 50-årige karriere - frihed, udlængsel og arbejderklasseromantik.
Numrene kredser om rastløshed, frihedstrang og drømmen om at tage på roadtrip i USAs uendelige vidder, som på »Hitch Hikin’«: I'm hitch hikin' all day long/ Got what I can carry and my song/ I'm a rolling stone just rolling on/ Catch me now 'cause tomorrow, I'll be gone
Havarerede skæbner
Albummet viser Springsteens store talent som historiefortæller, og flere af sangene skildrer en række havarerede menneskeskæbner med det vestlige USA som gennemgående kulisse. Som titelnummeret om en falleret skuespiller, der tidligere har spillet over for John Wayne, men som nu mest laver reklamer.
Albummet viser Springsteens store talent som historiefortæller, og flere af sangene skildrer en række havarerede menneske-skæbner med det vestlige USA som gennemgående kulisse.
På den fine »Moonlight Hotel« genbesøger en midaldrende mand et hotel og mindes en gammel kæreste. »Drive Fast (The Stuntman)« er historien om en tidligere stuntman, hvis krop er radbrækket på grund af jobbet: Drive fast, fall hard, I'll keep you in my heart/ Don't worry about tomorrow, don't mind the scars/ Just drive fast, fall hard
Tilsammen er sangene en række finmaskede portrætter af midaldrende mænd, der alle er faret vild i livet.
Arrangementerne på albummet er storladne, med længselsfulde surfguitarer, legesygt banjospil og dramatiske strygere. Men under de karakterbårne sange aner man eksistentielle temaer som ensomhed og sorg. Som på »Sundown«:
Sundown ain't the kind of place you want to be on your own/ It's all long, hot, endless days and cold nights all alone/ I drift from bar to bar, here in lonely town/ Just wishing you were here with me, come sundown
Tilbageskuende countrypop
Hvor Springsteens sidste album, »High Hopes«, var hårdtslående politisk ladet rock, er »Western Stars« tilbageskuende countrypop inspireret af 60ernes countrypopstjerner som Glen Campbell og The Mamas & The Papas. På den måde er albummet i familie med den introverte »The Ghost of Tom Joad« fra 1995.
På et par enkelte numre kammer den fortællemæssige patos over og bliver svulstig, men overordnet er albummet en samling stærke sange, der viser en mere neddæmpet (og ind i mellem næsten croonende!) Bruce Springsteen, end vi er vant til.
Selv om »Western Stars« ikke gør meget væsen af sig, sniger det sig ind på lytteren som et af bossens bedste album i mange år.
Bruce Springsteen: »Western Stars«
Columbia/ Sony Music
