Britiske forlag taget på sengen

Bør forlag ikke i det mindste læse lidt i de manuskripter, de får tilsendt? Og bør de ikke genkende en verdensberømt tekst, når de ser den? Litterær spøg har sendt britiske forlag i skammekrogen.

At være en verdensberømt forfatter, der er så stor, at hun lige har fået lavet en hel film om sig selv, er ikke nogen garanti for at blive udgivet. Nogenlunde sådan må Jane Austen tænke fra sin himmel, når hun ser, hvordan det er gået med et litterært eksperiment, iscenesat af en vis David Lassman, leder af Jane Austen Festivalen i Bath.<br> Fold sammen
Læs mere

Der skal meget til at overbevise nutidens forlæggere om, at ens manuskripter er værd at udgive. At være en verdensberømt forfatter, der er så stor, at hun lige har fået lavet en hel film om sig selv, »Becoming Jane«, er ikke nogen garanti.

Nogenlunde sådan må Jane Austen (1775-1817) tænke fra sin himmel, når hun ser, hvordan det er gået med et litterært eksperiment, iscenesat af en vis David Lassman, der er leder af Jane Austen Festivalen i Bath i England.

David Lassman besluttede sig for at finde ud af, hvordan nutidens bogbranche ville reagere, hvis de i dag blev konfronteret med manuskripter fra en kunstner af den tidligt afdøde forfatters kaliber. Til det formål sendte han, ifølge avisen The Guardian, åbningskapitler og synopser fra udvalgte Jane Austen-værker til 18 af Storbritanniens største forlæggere og litterære agenter, og det eneste, han ændrede, var forfatternavnet og navnet på udvalgte personer bare så tricket ikke blev alt for let at gennemskue. Det blev det heller ikke.

Forlaget Bloomsbury, der udgiver Harry Potter-bøgerne, modtog et uddrag af manuskriptet til ungdomsværket »Northanger Abbedi« og meldte tilbage, at det var blevet »læst med interesse«, men at det ikke lige passede ind i forlagets udgivelsesprofil. Efter flere lignende forsøg spillede David Lassman sit trumfkort ud: Begyndelsen af manuskriptet til mesterværket »Stolthed og fordom«, blot med en ny titel. Navnene på hovedpersonerne blev ændret. Ellers var alt som i originalen.

Men igen var reaktionerne de samme. Selv det store forlag Penquin sendte et venligt afslag.

Pointen i historien er, ifølge David Lassman, at de store britiske forlag og de indflydelsesrige agenter enten slet ikke læser de manuskripter, de får tilsendt, eller også læser dem ekstremt overfladisk. Flere af dem der fik tilsendt manuskripter, havde da også travlt i denne uge med at forklare, hvad der var gået galt. En talsmand for litteraturagenten Christopher Little bedyrede således, at man skam havde diskuteret, om der mon ikke var tale om et plagiat af en slags.

David Baldock, der er leder af Jane Austen Centret, også i Bath, siger til The Guardian, at han morede sig over eksperimentet, men at resultatet også virkede nedslående på ham.

»Det er åbenlyst, at der sidder nogle kontorfolk rundt omkring og afviser manuskripter uden overhovedet at have læst dem.«