Briterne elsker det nordiske mørke

I kølvandet på de mange nordiske noir-succeser har britiske TV-seere taget »1864« til sig i. De danske skuespillere er blevet rendyrket kult i Storbritannien, men andre lande begynder at trænge sig på med bud i genren.

Sofia Helin og Kim Bodnia i den dansk/svenske produktion »Broen«. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere

LONDON: De monumentale slagscener toner ud på det store filmlærred. Lyden af kanonernes torden er forstummet i højttalerne. Et øjeblik er der helt stille. Så brager klapsalverne løs i den smukke art deco sal.

Filmen, som tilskuerne lige har ladet sig betage af, var næstsidste episode af »1864«, vist under sidste uges »Nordicana«-event i Troxy-biografen i det østlige London. Efterfølgende dukker en håndfuld af de mest fremtrædende skuespillere fra filmen frem på scenen for at fortælle og svare på spørgsmål fra salen. Seancen bliver ledet af den kendte irske forfatter Marian Keyes, og hun hopper nærmest i stolen af begejstring, mens hun erklærer, hvor fantastisk en oplevelse TV-serien »1864« har været.

 

»Der var detaljer, der gik lige i hjertet. Det var smukt at have det nye og det gamle Danmark forbundet i historien, og det var dejligt at se feminist-emner bliver fremhævet,« sige Keyes, mens der er så meget, som hun gerne vil hylde og høre mere om, at hun har svært ved at give plads til spørgsmål fra salen.

Briterne har netop kunnet se sidste del af »1864« på BBC Four, og mange har taget imod »Danmarks nye drama« eller »Danmarks nye noir« med begejstring.

»Jeg elskede den. Jeg havde ingen idé om dansk historie forinden. Men jeg synes, at det var så fint, og det var dejligt at se og lære noget andet om europæisk historie end Første og Anden Verdenskrig. Jeg var også begejstret for den menneskelige historie og for, hvordan man bandt fortid og nutid sammen,« siger Florence Turkson, der arbejder som tekstforfatter.

Historikeren Mark White har også kun godt at sige om serien:

»Det er et fantastisk manuskript og fantastisk skuespil, smukt komponeret. Vi ser TV-serier fra hele verden, men de danske er noget særlige. Vi kender til dansk design og dansk sans for belysning, og de bliver overført til filmene,« siger White og omfavner hele succesbølgen af danske TV-serier i Storbritannien, der har skyllet fordomme væk om besværlige undertekster og manglende interesse for film fra små lande.

Som historiker er White ikke enig i den kritik, der i Danmark har været af »1864« for ikke at give et historisk korrekt billede.

»Det er ikke en gyldig kritik efter min mening. Hvis man beslutter ikke at behandle historien kritisk, er det også en beslutning, og så foretrækker jeg et stærkt synspunkt. Man kan ikke være neutral i en film,« siger han.

Hustruen, Armanda Armstrong, bryder ind:

»Jeg synes, historien bliver fortalt på en elegant måde, som gør den relevant i dag. Den stærke dagbogshistorie glider fuldstændig gnidningsløs ind i handlingen.«

 

Man kan ikke sige, at de besøgende til Nordicana-arrangementet over en hel weekend er et bredt udsnit af den britiske befolkning. Det er TV-seere, der allerede har overgivet sig til den dansk-svenske noir-genre. Men de fleste er tydeligvis først og fremmest dukket op for at møde de to populære hovedrolleindehavere Sofie Gråbøl og Sofia Helin fra de kæmpemæssige TV-succeser med de engelske titler »The Killing« og »The Bridge«. Det var ikke givet på forhånd, at briterne var parate til at tage springet fra de dystre nutidsdramaer til 1864. Ovenikøbet baseret på en af de få europæiske begivenheder i 1800-tallet, hvor Victoria-tidens britiske verdensimperium kun spillede en birolle. Men anmelderne har generelt været meget begejstrede for både det historiske og kunstneriske i TV-serien, der har været vist på BBCs »DR2«, ligesom det var tilfældet for »Forbrydelsen«, »Borgen« og »Broen«. Tom Buk-Swientys 1864-bog, der var grundlag for TV-serien, er oversat til engelsk og efter lidt over en måned foreløbig trykt i tre oplag på i alt omkring 8.000 eksemplarer. Den er blevet modtaget med overvældende begejstring af flere fremtrædende anmeldere.

Realistisk portræt

Efter at have set næstsidste afsnit af »1864« i Troxy-biografen er Pete Savage fra online-afdelingen i supermarkedskæden Sainsbury helt solgt:

»Jeg havde ikke set serien før. Men den her episode mindede mig om »Platoon«. Den viser, hvordan krig virkelig er, og portrætterer det ekstremt realistisk. Det var meget overældende. Nu vil jeg tage hjem og finde frem til de andre afsnit. Det var som mere af »Killing«, dele af »Bridge«. Ikke en krimi, men realistisk, mørk. Flere chok. Mere oh!«

Fem af de centrale skuespillere fra 1864 var mødt frem i London, hvor de svarede på spørgsmål og tog imod beundring fra deres nye tilhængere.

»Det er fuldstændig sindssygt overvældende. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg vidste godt, at den var blevet godt modtaget, men det her er en kæmpestor og fantastisk oplevelse. Folk har betalt penge for at komme herind og sige tak,« siger Marie Tourell Søderberg, »Inge« fra TV-serien.

Oplevelsen af »1864« i den britiske biograf kunne hun godt tænke sig overført til Danmark.

»Den kunne blive vist som én lang biograffilm over otte timer. Om ti år kunne jeg godt forestille mig, at serien vil få en renæssance. Jeg kunne godt tænke mig at se den vist i Imperial, i stilhed. Den film, der er planlagt oven på serien, bliver en rigtig biograffilm. En anden og meget menneskelig historie om Inge og de to drenge. Det tror jeg bliver enormt godt,« siger Søderberg.

 

De danske, og de svenske, TV-serier er blevet rendyrket kult i Storbritannien. Det var en stor overraskelse for alle og ikke mindst for briterne, at »Forbrydelsen«, på et mærkeligt sprog og med undertekster, slog igennem som en enorm TV-succes. Alle kunne pludselig snakke med om »Sarah Lund«, og briterne begyndte at gå med efterligninger af hendes trøje.

»Jeg var overrasket over, hvor stor succes det blev, og jeg er især overrasket over, hvor længe det har varet ved. Før var det eksotisk og en slags nyforelskelse. Nu er det blevet mere hvermandseje, hvor briterne er blevet velbevandret i vores kultur og måde at leve på,« siger Sofie Gråbøl.

»Og nu skal jeg vise dig, hvad der klirrer i min taske,« siger den danske skuespiller og tager et lyserødt krus frem, påmalet alle trøjerne fra TV-afsnittene. Det kan man nu købe som souvenir.

Gråbøl fik også overrakt en gave fra en fan i form af en lille, strikket »Sarah Lund«, iført trøje naturligvis.

Genkendelige skuespillere

Briterne er fascineret over, at de kan genkende skuespillerne, der går igen i de nye serier. Flere fortæller, at det gælder om at »opdage« en skuespiller først og sige navnet på rollen fra den tidligere TV-serie. Andre har gjort det til et spil, hvor man skal drikke, hver gang en skuespiller bliver genkendt. I Storbritannien møder man hele tiden mennesker, der som ren refleks siger »Borgen« og »The Killing«, hvis Danmark kommer på tale. Mange genkender dansk accent og har lært sig nogle danske ord fra serien. Da Berlingske sidste år besøgte nyåbnede afdelinger af »Tiger-butikkerne« og »Sticks’n’Sushi« i det centrale London var der skilte på dansk og personale med danske ord på deres T-shirts. Begge steder lød forklaringen, at de danske TV-serier havde stimuleret en enorm positiv interesse.

Nu har populariteten efterhånden varet en del år i det britiske. »The Killing« blev vist i 2011, og Gråbøl har både høstet fine priser og fået roller i britisk film og teater.

»Jeg har været berømt herovre. Nu er jeg tilbage i Danmark, og jeg tror, at det på et tidspunkt vil komme til en ende, hvor briterne vil gå videre til noget andet,« siger hun.

Andre henviser til, at en ny sæson af »Broen« er på trapperne, og Gråbøl er trods sin beskedenhed fortsat et kæmpestort navn i Storbritannien. Det kunne man sidst se, da Sky-TV i høj grad promoverede den nye storsatsning »Fortitude« på Gråbøls medvirken.

»Det var jeg overrasket over. For jeg har jo kun en mindre rolle,« siger Gråbøl.

Det er »Arrow Films«, der har stået for indførelsen af »Nordic Noir« på det britske marked. Filmselskabet har netop introduceret »1864« og »Arven« - med den engelsk titel »Legacy«, og det er også Arrow Films, der prøver at holde fast i bølgen ved nu for tredje år at arrangere Nordicana weekenden.

»Vi skabte det »brand«, men vi har nu valgt at kalde det »Nordic Noir & Beyond«, hvor vi bringer ikke-nordiske film frem. Det er det samme publikum og noir er stadig paraplyen,« siger Jon Sadler, der er marketingsdirektør for Arrow Films.

»BBC valgte ikke at købe Legacy, og den kom i stedet på en mindre kanal. Det er lille tilbageskridt, og det ærgrer mig en del, fordi det er en god serie, som jeg tror kunne have ramt bredere. Trenden er begyndt at dykke en lille smule, men det tror jeg vil ændre sig, når »Bridge 3« kommer.

Briterne elsker det

Omkring »1864« kan jeg slå ud med armene og sige, at vi elsker den herovre. Vore kunder, alle jeg har talt med, anmelderne og også mig selv. Vi elsker det hele, det historiske, karaktererne, det underholdende det gribende.«

På Nordicana-festivalen bliver der introduceret en ny fransk krimi, en norsk serie fra Anden verdenskrig og en ny stor svensk TV-succes, »Jordskott«. Hovedrolleindehaveren, Moa Gammel, siger til Berlingske, at »hun er forbløffet over«, at danskerne i modsætning til en række lande endnu ikke købt serien. Uden for biografsalen prøver en bod at lokke med »islandsk noir«. Men det er fortsat »dansk«, og også lidt svensk, der klinger bedst hos de besøgende.

»Det er kvalitetsdrama, hvor vi ikke får stoppet pointerne ned i halsen. Det er ikke så forudsigeligt og meget fascinerende, og så er der flere nuancer i karaktererne. Der er også stærke, kvindelige hovedroller, der ikke behøver at gå i højhælede sko og nederdele, og som har deres egen karakterudvikling,« siger sundhedsarbejderen Hattie Rees, der er mødt frem sammen med søsteren Deb fra Wales.

»Sidste år var jeg i København for første gang. Jeg var fuldstændig fortabt, da jeg kørte over broen i tog. Det var sådan en fornemmelse af spænding, og jeg tænkte: Jeg gør det virkelig!«