Brian Mikkelsen får opbakning til sin kulturkritik: »Kulturen fylder alt, men alligevel intet«

Der er ikke længere nogen kulturpolitik, i stedet er der sket en kommercialisering af, hvordan vi i dag tænker kultur, mener museumsinspektør. Museumsdirektør foreslår helt at lukke Kulturministeriet og fordele områderne under andre ministerier.

Brian Mikkelsen får opbakning til den diagnose, han forleden stillede i et interview i Berlingske: At ingen – og mindst af alle politikerne – længere kæmper for et kulturliv, der kan samle danskerne som nation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Den kulturpolitik, der blev sat fokus på i 00erne – med for eksempel kanontænkning – er i dag helt forsvundet. Der er ikke længere nogen kulturpolitik på den politiske dagsorden, mener David Holt, der er museumsinspektør og souschef på Danmarks Industrimuseum.

Dermed giver han Brian Mikkelsen ret i den diagnose, han forleden stillede i et interview i Berlingske. Her påstod den tidligere konservative kulturminister blandt andet, at ingen – og mindst af alle politikerne – længere kæmper for et kulturliv, der kan samle danskerne som nation.

Ifølge David Holt er der i stedet sket en kommercialisering af, hvordan vi i dag tænker kultur. Kultur er blevet til vækstpolitik og forretning, mener han.

»Det er en stærk tænkning, domineret af en instrumentalisering, hvor man bruger kultur som et middel til at tiltrække turister og til at brande byer for at tiltrække ressourcestærke skatteborgere, eller man forsøger at danne kreative partnerskaber mellem kultur og erhverv,« siger han og peger på et paradoks:

»Det er, som om kulturen fylder alt, men alligevel intet. Kulturen er et middel til tilsyneladende alt, men ikke noget i sig selv. Det lagrer sig også i kulturinstitutionerne, hvor vi omtaler os som forretninger og gæsterne som segmenter og kunder i butikken i stedet for som borgere, der kommer for at blive en del af et historisk fællesskab.«

Skal kulturen igen have tyngde, er det nødvendigt, at den løftes op over den instrumentaliserings-tankegang, der er kommet til at fylde alt, mener David Holt.

Han understreger, at museerne fint kan tænkes som forretninger - og også er det på mange måder.

»Men vi skal være bedre til at tale om måden, vi adskiller os fra almindelige forretninger på. Forretningsdelen på et museum udvikles, for at vi kan investere i bedre udstillinger og mere vedkommende formidling, og så vi kan få historien ud til danskerne. Det er forretningen, der er midlet til målet og ikke omvendt. Vi bliver i kulturen nødt til at blive bedre til at tale om det på den måde og henvende os mindre til DJØFerne og mere til borgerne og politikerne.«

Alt for teknokratisk tilgang til kultur

Ifølge David Holt er det en forudsætning, at politikerne selv synes, at kultur er vigtigt.

»Hvis vi for alvor vil noget med kulturpolitik, er det helt afgørende, at den kommer ind som en politisk dagsorden. Her er der bare en udfordring, nemlig det såkaldte armslængdeprincip, hvor politikerne bevilger penge til kultur, men ikke skal have indflydelse på indholdet. Det er et udmærket princip. Problemet med det er bare, at kulturen bliver et afpolitiseret område, præget af en teknokratisk tilgang til kultur. I stedet for at diskutere med politikere, kommer kulturinstitutioner til at henvende sig til embedsmændene, som sidder med deres excelark og instrumentelle tilgang. Det skaber måske bevillinger, men politisk og folkelig apati.«

David Holt efterlyser mere modige politikere, der med en stærkere ideologisk tilgang er villige til at gå til kanten af armslængdeprincippet for at sætte fut i diskussionen.

Også Jane Sandberg, museumsdirektør for ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation, mener, at vi især i de senere år decideret har manglet en kulturpolitik.

»Kulturpolitik er ikke noget, man bare klasker på som flødeskum på en lagkage. Selve bunden skal være af rugbrød,« siger Jane Sandberg, der drømmer om kulturen som værdigrundlag for en sammenhængskraft – at alle andre politikområder, også mere hardcore som økonomi og socialpolitik, hvilede på nogle kulturelle værdier.  Også Udenrigsministeriet burde i langt højere grad burde bruge kulturen som et afsæt for sit virke udadtil, mener hun.

Nedlæg Kulturministeriet

Jane Sandberg har tidligere foreslået, at Kulturministeriet helt blev nedlagt. I stedet kunne man give de enkelte kulturområder langt bedre vilkår i de tungere ministerier.

»Man kunne placere en del af museernes virke hos Forskningsministeriet og indlemme arkitektur og design under erhverv og vækst. Musik, billedkunst og film kunne være Udenrigsministeriets resort. Og hvorfor ikke placere det store arbejde, kulturens institutioner udfører for børn og unge, som en del af undervisning og uddannelse?«

Ifølge Jane Sandberg ville det måske kunne skabe en helt anderledes energi og en tættere tilknytning til resten af samfundet.

»Det ville forhåbentlig skærpe politikernes interesse for kulturens samfundsværdier. På den måde ville vi undgå, at kunst og kultur blev et appendiks til resten af samfundet – og dermed noget, som blot kan prioriteres væk.«