Bred kritik af DR: Programmerne bliver stadig mere tabloide

En række nye programmer som »Fars pige« og »Cougarjagt« indikerer, at DR i højere grad er begyndt at jagte indignation, forargelse og foragt. Det mener ekspert og anmeldere, der kritiserer DR for at satse på reality og tabloidisering. Programmerne ville nok passe bedre til TV3, mener mediedebattør.

Berlingskes Jakob Steen Olsen har beskyldt DR-dokumentarprogrammet »Cougarjagt« for at være »uvæsentligt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Impact TV/DR

Alva shopper luksus, førtidspensionisten Tina tager sig en klamydiatest, fem danske kvinder nyder livet i Dubai.

Sådan går det i nogle af de programmer, seerne kan følge på DR.

Ungdomskanalen DR3 har i en årrække satset på tabloide greb, og nu rykker tendensen ind på hovedkanalerne. Således topper »Fars pige«, »Cougarjagt« og »Dubais danske damer« listen over de mest sete programmer på DR.dk.

Dette får både anmeldere og eksperter til at kritisere den store public service-kanal for at bevæge sig i retning bort fra public service-forpligtelserne.

Politikens filmanmelder Kristoffer Hegnsvad mener således, at programmet »Familien Asbæk« er blottet for indhold og ikke er public service, mens Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen, har kaldt »Cougarjagt« for »uvæsentligt« TV.

Også Jakob Isak Nielsen, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, har bidt mærke i, at DR i stigende grad bevæger sig ind over nye formater og stofområder:

»Mange af DRs programmer ligner formater, vi kender fra de kommercielle kanaler i Danmark – især Discoverys og Nents kanaler. Det er farligt for DR at sætte meget fokus på disse formater, for det var noget af det, DR blev slagtet for ved seneste medieforlig. Dengang blev DR bedt om at rette ind og fokusere mindre på publikumsleflen og mere på servicedelen,« siger Jakob Isak Nielsen.

Lektoren tilføjer, at det af DRs seneste public service-kontrakt fremgår, at DR skal fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere.

Streaming kan spille ind

At tabloide programmer vinder frem, kan være DRs forsøg på at give danskerne det, de gerne vil se. Det mener mediedebattør Lasse Marker.

»Jeg tror helt sikkert, at DR begynder at vise reality, fordi DR kan se, at programmerne er populære og tiltrækker mange seere. DR står i et dilemma, hvor man for at ramme så bred en befolkningsgruppe som muligt må vise indhold, der appellerer til seere, som normalt ikke ser DRs programmer,« siger mediedebattøren.

Lasse Marker er skeptisk over for, at programmerne får stadig mere plads, men vurderer, at programmerne prioriteres af DR, fordi de appellerer til følelser som indignation, forargelse eller foragt:

»Der bliver produceret rigeligt reality-TV i forvejen, så hvis DR skal vise reality, skal det være, fordi det gør os klogere på et vigtigt samfundsmæssigt emne. Jeg har kun set første afsnit af »Fars pige«, men det synes jeg ikke, jeg blev klogere af. Programmet ville nok passe bedre til TV3.«

I en e-mail til Berlingske skriver Lisbeth Langwadt, programchef i DR Medier, at DRs programmer rækker længere ud end blot at skabe fascination, og at programmerne altid skal rumme et vigtigt samfundsmæssigt lag.

»De problematikker, programmerne beskæftiger sig med, er en samtalestarter til vigtige debatter. DRs programmer skal favne bredt, og der skal være noget for alle, og derfor skal man også huske at se på proportionerne, hvor den her type programmer kun er et lille udsnit af DRs samlede billede,« skriver Lisbeth Langwadt.

Reality-TV er blevet mere accepteret

Når DR benytter sig af nogle af de samme greb som de kommercielle TV-kanaler, hænger det uløseligt sammen med branchens udvikling. Det mener Thomas Heurlin, der ejer produktionsselskabet Impact TV, som har produceret programmer for DR og var en af de første til at beskæftige sig med genren i Danmark.

»DRs programmer er blevet mere realityprægede, og DR har anerkendt genren. Det har taget tid og været svært, men i øjeblikket er det en af de mest populære genrer på TV. Derfor har DR været nødt til at omfavne udviklingen, selv om man har haft en modvilje mod det,« mener Thomas Heurlin, der understreger, at synet på genren i det hele taget har forandret sig markant:

»Tidligere blev det betragtet som skod-TV. Det var kun kommercielle kanaler, der var interesserede i at få seere for seernes skyld, som sendte programmerne – DR og TV 2 ville ikke rigtig røre ved det, fordi man mente, at det var noget værre noget. Nu ser man, at de er blevet tvunget til at gå ind i det.«

Thomas Heurlin er kritisk over for programmer som »Fars pige« eller »Øen«, som han mener lige så godt kunne sendes på en kanal som TV3. Til gengæld fremhæver han »Danske damer i Dubai« som et eksempel på »sublim reality«, fordi det giver et letspiseligt indblik i Dubai som land såvel politisk som kulturelt.

Skal man give seerne, hvad seerne vil have?

Lektor Jakob Isak Nielsen mener dog, at DRs programmer stadig kan adskille sig fra andre kanalers programmer.

»»Prinsesserne på blokken« er et af de programmer, jeg har indtryk af, at DR er stolt over. Her kunne man godt mene, at vi er ovre i noget, man ville sende på Discovery-kanalerne, men argumentet vil være, at måden, DR vinkler stoffet og iscenesætter på, gør det mere relevant og adskiller det fra de kommercielle kanaler,« siger Jakob Isak Nielsen.

Selv har Thomas Heurlin produceret programmet »Cougarjagt«, som på det seneste er blevet kritiseret for ikke at være public service. Det fastholder Thomas Heurlin, at programmet er. I Berlingske har han tidligere forsvaret »Cougarjagt« med argumentet om, at det beskæftiger sig med følelser, der fylder i alle menneskers liv.

»»Cougarjagt« åbner for tabuiseringer i sexlivet. Der er mange, der er rasende, og som mener, at det ikke har noget som helst med public service at gøre. Det mener jeg er fuldstændig vanvittigt. Sexdrive er det vigtigste drive i alle mennesker. At sige, at det ikke skal skildres af public service, er simpelthen forkert,« sagde han.

Når Thomas Heurlin alligevel kritiserer »Fars pige« og »Øen«, er det, fordi han mener, at programmerne ikke løfter sig til mere end at være underholdning. Han påpeger, at der er forskel på »Cougarjagt« og »Fars pige«, selv om programmerne har mødt samme kritik.

»Fars pige«, synes han, er blottet for indhold og er en reklame for hovedpersonens firma. Ifølge Thomas Heurlin skal man endelig ikke beslutte sig for ikke at ville beskæftige sig med noget, bare fordi det er populært. Han mener dog, at DR bør gøre sig nogle overvejelser.

»Der er ingen tvivl om, at rigtig mange gerne vil se »Fars pige«, men DR gør meget ud af at forklare, at DR ikke måler sig på, hvor mange der ser programmerne, men derimod på, hvor meget værdi programmerne giver seerne. Så skal der bare være indhold i det, og det er der ikke altid.«