Brag og bulder og døende dinosaurer på Stevns

Pyramiden på Stevns lægger magisk rum til »Klint« fra torsdag. En musikforestilling om halvøens og dermed verdens historie.

»Klint« ved Pyramiden på Stevns har både ord, visuelle virkninger og en meget moderne musik – her sunget af det lokale kor under ledelse af Charlotte Muus Mogensen. Forestillingen spiller fra torsdag til søndag kl. 20 og varer halvanden time. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jordens grundtone? Hvis du ikke har hørt den endnu, er det på tide.

Find adressen Boeldalsvej på Stevns i det østsjællandske. Kør ud mod halvøens maleriske klinter og verdenshavet. Parkér med udsigt til de hvide kalkvægge.

Resten giver sådan set sig selv. For man ser Pyramiden længe før ankomst:

Det utrolige bygningsværk peger et halvt Rundetårn op i luften og ligner noget farligt fra forne tider.

»Klint« er et halvanden time langt musikdrama om Stevns’ historie og udspiller sig inde i selve Pyramiden.

Som altså hverken er et rumskib eller Djengis Khans krigertelt, men en ruin fra den industrielle udnyttelse af klintens kalk – en perle med appel til hundeluftere og yndere af gemmeleg.

Verdensarv

Det med Stevns’ historie er også kun en halv sandhed. For man har faktisk den helt store verdenshistorie i spil. Stevns Klint blev for nylig gjort til verdensarv og fik hædrende omtale på UNESCOs liste og det hele.

Årsag: En asteroide eller halvstor komet smadrede ind i Jorden for godt 66 millioner år siden og gjorde en ende på dinosaurernes herredømme.

Legemet havde et stort indhold af det platinagtige og yderst sjældne iridium, hvoraf hovedparten sandsynligvis smeltede ind i Jordens kerne. Langt uden for geologernes rækkevidde.

Men lige præcis Stevns Klint er en af de få undtagelser. Grundstoffet findes i klintens legendariske lag af fiskeler. Det snor sig altså lige så fint i hovedhøjde, lige til at pille ud for forskerne. En enestående chance.

Showet lægger de dramatiske begivenheder ud i fire satser med lys, lyde og levende billeder. Fire satser fordi initiativtagerne Birgit Løkke og Lene Vestergård har fundet fire historier i forløbet:

Verden før nedslaget, selve den katastrofiske hændelse, den efterfølgende tertiærtid med mosdyr i livlig vækst og til sidst den uundgåelige nedbrydning ved naturkræfterne og en art ved navn homo sapiens.

Kunst og videnskab

Birgit Løkke er uddannet slagtøjsspiller og har arbejdet med musikken i to år.

»At forene kunst og videnskab en stolt tradition helt fra Leonardo da Vincis dage og vigtigere end nogensinde,« siger hun.

»De videnskabelige resultater skal gøres begribelige. Vores verdensarv er vigtig og skal formidles bedst muligt. For hvis folk føler sig talt til og kommunikeret med, vil de også gerne svare«.

Birgit Løkke har været ude på klinten i selskab med to geologer og hamret løs på de forskellige lag.

Lydene er blevet optaget og endt som elektroniske spor. Et kor på 15 lokale bidrager hele vejen med stemningsfuld sang til. Og skuespilleren Lene Vestergård fortæller med krebsdyret rur som sit alter ego.

En af de jordkyndige er Trine Dahl-Jensen, som samtidig indgår i showets kor. Hun arbejder til daglig som seismolog i det statslige GEUS og har selveste Inge Lehmanns gamle post. Inge Lehmann var en af sin tids stjerneforskere og opdagede Jordens indre opbygning kort før Anden Verdenskrig.

Ren festivalstemning

»Forestillingen bygger i høj grad på en masse menneskers velvilje og frivillige arbejde,« siger Birgit Løkke.

»Vi har efterhånden fået hele Stevns blandet ind. Den lokale stilladsmand har stillet stilladserne gratis op. Andre har lånt os store lifte kvit og frit eller stillet catering til rådighed. Selve den store mørklægning af Pyramiden er gjort af frivillige, så der har været ren festivalstemning herude.«

Musikvidenskaben ville for resten kalde Jordens grundtone for et lidt lavt A. Og den spændende tone er på en vis måde også forestillingens grundtone:

Et kæmpe jordskælv ud for Sumatra i 2004 satte kloden i stærke svingninger med en periode på godt 20 minutter. Sikkert ikke ulig svingningerne efter det store nedslag i sin tid. Om end knap så dødelige.

Den langsomme vibration blev optaget over flere uger af et institut i Schwarzwald på den anden side af kloden. Hvorefter man kørte svingningen op i et hørtbart leje. Og endte på 426 Hz.

Det kan alt sammen ses og høres fra torsdag og frem til søndag. Hvis man tør!