»A Star is Born« fanger dig fra første billede og giver ikke slip igen. Bradley Coopers hærgede rockstjerne, Jackson Maine, skyller en håndfuld piller ned med sprut og går på scenen og leverer en rå rockpræstation, der går lige i nervebanerne. Kun for efterfølgende at kollapse på bagsædet af sin bil, mens han griber ud efter en halvtom ginflaske, som var det en redningskrans på åbent hav.
Hvem er den mand? Vi vil vide det.
Da flasken er tom, får Jackson sin chauffør til at standse ved den nærmeste bar, en dragbar, hvor Ally, som den eneste kvinde får lov at optræde, fordi hun er venner med hele holdet. Et sted under en ægte Gaga-version af »La Vie en Rose« er Jackson fortabt.
Hvem er den kvinde? Han vil vide det.
Det bliver starten på en intens kærlighedsaffære, da Jackson ikke alene forelsker sig i Ally, men også i hendes stemme og musikalske udtryk. Han tager hende med på scenen og løfter hende mod stjernerne, samtidig med at han selv lige så stille falder fra tinderne.
Alle gode gange fire
Lyder historien velkendt? Det er der ikke noget at sige til. Helt konkret er »A Star is Born« indspillet tre gange før, i 1937 med Janet Gaynor og Fredric March, i 1954 med Judy Garland og James Mason og i 1976 med Barbara Streisand og Kris Kristofferson. Derudover dukker versioner af samme historier op i utallige andre film, senest i Oscar-vinderen »La La Land«.
»A Star is Born« er, i al stilfærdighed, en magtdemonstration. Sjældent er det helt store melodrama blevet fortalt så vedkommende, med så intim intensitet. »A Star is Born« er ikke bare endnu en fortolkning af en klassisk Hollywood-film. Den er en påmindelse om, hvad Hollywood-film kan, når de er bedst.
Derfor er det en så meget desto mere imponerende præstation, at Bradley Coopers nyfortolkning føles så frisk, så intens og så helt utroligt vedkommende anno 2018. Den er ikke kun en ulmende, intens og afsindigt rørende kærlighedshistorie, den er også et medrivende og tankevækkende portræt af en musikbranche, hvor den enes død er den andens brød, og hvor man skal passe overordentligt meget på ikke at miste sjælen undervejs i popmaskineriet.
Man fornemmer, at Allys vej mod stjernerne er ikke så lidt inspireret af Lady Gagas egen historie. Og endelig er den et hjerteskærende og -knusende portræt af alkoholisme, en sygdom, der for alt for mange er uhelbredelig og altødelæggende for alle relationer omkring alkoholikeren. Tilsammen udgør de tre fortælletråde et melodrama uden lige, men det føles aldrig pompøst eller manipulerende.
Der er en stille intimitet over selv de største følelsesudbrud, der ikke alene udspringer fra manuskriptet, som Cooper har skrevet i samarbejde med Eric Roth, men i den grad også fra kemien mellem Bradley Cooper og Lady Gaga. Hold nu op hvor de svinger – på alle fronter. Det er så hamrende musikalsk, både på det helt konkrete og det menneskelige plan. Alle nuancer kommer med, uden at det er nødvendigt med strygende violiner. Det er så man skiftevis får gåsehud, griner i småeuforisk lykke og tuder af hele sit knuste hjertes magt. Hvor er det godt!
En modig mand
Mange har allerede fremhævet Lady Gagas præstation som Ally, og hun er da også fremragende. På én gang en vild og karismatisk diva som kun hun kan være det, og en helt almindelig sårbar kvinde, som alle vil kunne spejle sig i. Men man må ikke overse Bradley Cooper bag hendes massive tilstedeværelse. Han spiller på hele registret: Rå og maskulin, følsom og sårbar, vred og trodsig.
Han er passioneret og fuldkommen udmattet. Og han glider gennem følelsesregistret uden den mindste anstrengelse og tager os med helt ind under huden på Jackson, der ikke kunne være længere fra klicheen om den fallerede rockmusiker. Han føles lige så ægte som kærligheden mellem ham og Ally.
Man må give Bradley Cooper, at han er en modig herre. Ikke alene springer han ud som filminstruktør med en historie, der allerede er en klassiker, han nyfortolker den også selv i et noget nært perfekt manuskript med plads til både nostalgi og kommentarer til en moderne tidsånd, hvor berømmelse – for enhver pris – er gud. Han har også selv skrevet en del af filmens (virkelig gode) sange, sammen med Lady Gaga, og synger dem selv. Live.
»A Star is Born« er, i al stilfærdighed, en magtdemonstration. Sjældent er det helt store melodrama blevet fortalt så vedkommende, med så intim intensitet. »A Star is Born« er ikke bare endnu en fortolkning af en klassisk Hollywood-film. Den er en påmindelse om, hvad Hollywood-film kan, når de er bedst.
»A Star is Born«
Instruktør: Bradley Cooper. Medvirkende: Bradley Cooper, Lady Gaga, Sam Elliott
