Botanisk Have i Nyhavn

Det gamle København

Et af de mest kendte fotografier af den helt gamle H.C. Andersen er taget i 1874. Digteren sidder og kigger ud ad vinduet fra sin stue i Nyhavn nr. 18. Huset eksisterer endnu, men omgivelserne har ændret sig betragteligt. Nyhavn levede i 1800-tallet virkelig op til sit navn. Det var en af byens allermest travle havnepladser med skibstrafik i en uendelig strøm. Store og små sejlskibe bragte daglig madvarer og andre fornødenheder til hovedstaden fra nær og fjern, og her vrimlede det med sømænd og bolværksmatroser. I dag ser man højst havnens motorfærge, og de fleste mennesker på stedet er turister på jagt efter et stykke romantik, de har hørt om, men som for længst er forsvundet.

Hvis Andersen blev træt af at kigge ned på al denne travlhed, havde han mulighed for at hensætte sig i en helt anden verden, blot ved at gå de få meter hen til lejlighedens modsatte ende. Her var der udsigt til Botanisk Have, og fra sine vinduer kunne han skue ud over en fire tønder land stor park med træer og planter fra hele verden. Et sandt paradis for en eventyrdigter.

Oprindelig havde parken været en del af den lysthave, som hørte til Charlottenborg. Gyldenløves Park, hed den. I 1778 havde kong Christian VII skænket grunden til Universitetet, angiveligt for at sætte skub i den nationale naturvidenskabelige forskning, der lå slemt i skyggen af, hvad Linné havde udrettet i Uppsala.

Det lykkedes til dels. Studerende og lærere med videnskabelig baggrund begyndte at interessere sig for botanik på en måde, som man ikke tidligere havde kunnet forestille sig. Og de 2.000 forskellige arter, man havde i haven i 1780, var 25 år senere blevet til 5.000.

På Frue Plads var man selvfølgelig stolt. For første gang gennem Universitetets lange historie kunne man studere planternes verden på videnskabeligt niveau. De tidligere botaniske haver havde ikke været noget at prale af. Den første var blevet anlagt omkring 1600 ved Krystalgade og Fiolstræde, hvor Universitetsbiblioteket nu ligger. Her havde man haft en lidt tilfældig samling lægeplanter, som blev passet af den professor, der tilfældigvis boede på stedet. Den lærde mand skulle ikke nødvendigvis være botaniker eller have kendskab til gartnerarbejde. Det kunne man ikke forlange. Og desuden var planter kun interessante, hvis de havde helbredende virkning. Ellers kunne det være lige meget.

Ved bybranden i 1728 gik alting til grunde. Nu var der mulighed for at anlægge en rigtig botanisk have efter moderne videnskabelige principper. Frederik V skænkede til formålet Universitetet en stor grund ude i den nye bydel i Amaliegade-kvarteret, men det var alt for langt væk, mente lærere og studenter. De ville hellere beholde den gamle have henne om hjørnet i Krystalgade, så resultatet var, at man i en periode havde ikke mindre end to haver med samme formål. Det var selvfølgelig uholdbart, og i 1778 anlagde man derfor haven bag Charlottenborg og langs ejendommene i Nyhavn. Ved samme lejlighed blev haven ved Fiolstræde udlagt som lysthave for professoren, der boede på stedet.

Nu skulle man tro, at alle var tilfredse, men det var ikke tilfældet. De akademisk begrundede klager meldte sig i række: Her var ikke plads nok, og jordbunden på Gammelholm var ikke egnet til formålet.

I 1803 tilbød gehejmekonferensråd Classen den botaniske haves direktion ikke mindre end otte tønder land til fri afbenyttelse ude på Østerbro. Det var et storslået tilbud, men da selve flytningen ville koste staten 30.000 rigsdaler, valgte man at sige nej tak. Senere fødtes ideen med at sammenlægge Botanisk Have med Rosenborg Slotshave. Her var der nemlig professionelle gartnere i massevis til at tage sig af det praktiske arbejde. Alligevel blev det heller ikke til noget. Først i 1871, da voldene rundt om byen var ved at forsvinde, og stadsgraven de fleste steder var blevet fyldt op, fandt man endelig en passende placering for Botanisk Have. Det var på glaciset uden for den tidligere Øster Vold, og her har botanikerne siden 1874 haft deres professionelle færden, selv om de fleste, som kommer her til daglig, er almindelige mennesker, der blot ønsker at nyde den enestående samling af eksotiske planter.

Efter udflytningen blev haven i Nyhavn stillet til rådighed for billedhuggerskolen på Charlottenborg. Og hvis man i dag træder inden for porten, kan man fra gården kigge ind i den gamle have og se nogle af elevernes arbejder placeret rundt omkring i de grønne omgivelser.