Borgerlige politikere kritiserer Normstormerne: »Jeg nægter at lade politiske aktivister på den yderste venstrefløj indoktrinere tiårige børn«

Flere borgerlige politikere langer ud efter Normstormerne og Socialdemokrats udtalelse om, hvor opdragerrollen bør ligge. Radikalt medlem af Borgerrepræsentationen kalder det »et ideologisk korstog«, når borgerlige politikere går i rette med Normstormerne og ser klare paralleler til Polen og Ungarn.

På sociale medier skriver flere borgerlige stemmer, at de ikke finder det ønskværdigt, at Københavns og Aarhus kommuner gør brug af organisationen Normstormernes undervisningstilbud. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Efter at Berlingske har beskrevet organisationen Normstormernes samarbejdsaftale med Københavns Kommune og Aarhus Kommune, har debatten om det omdiskuterede undervisningstilbud fyldt godt.

Kritikken af Normstormerne er gået på, hvorvidt organisationens undervisning er for ekstrem. Det er dog især hemmeligholdelsen af undervisningsmaterialer og metoder, der har været genstand for kritik.