Borgerlige partier dybt splittede over sjælden kulturskat

Nationalmuseets afgivelse af en sjælden fjerkappe har skabt ny debat om tilbagelevering af kulturskatte. De borgerlige partier er helt uenige om, hvorvidt sjældne genstande skal føres tilbage til oprindelsesstedet.

Kulturordfører Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne er »ikke spor ked af det« over, at Nationalmuseet har foræret en sjælden fjerkappe til Brasilien efter ønske fra et indfødt folk. Liselotte Sabroe

Det skete i al hemmelighed. Pludselig blev en sjælden fjerkappe foræret væk fra Nationalmuseet. Et forløb Berlingske kunne blotlægge torsdag.

En usædvanlig handling, der træder ind i et voksende pres for at sende kulturgenstande tilbage til de lande, de kommer fra.