Bonnier og den danske forbindelse

Bøger: »Bonnier Forlagene i Danmark. En forlagskrønike.« Bonnier-koncernen er et verdensfirma, der ejer store medieforetagender i 20 lande. Det hele begyndte i København i Klareboderne, hvor Gerhard Bonnier i 1801 slog sig ned og åbnede et lånebibliotek.

Gerhard Bonnier malet af Torsten Schonberg i 1921 på baggrund af billedmateriale fra 1850erne. <br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En del af den danske forlagsverden er på svenske hænder. Verdensfirmaet Bonnier har opkøbt både forlag og magasiner. Vi kan imidlertid trøste os med, at oprindelsen til Bonniers forretningsimperium, hvoraf de danske interesser kun er en lille del, tager sit udgangspunkt i København. Sune de Souza Schmidt-Madsens nye bog »Bonnier Forlagene i Danmark. En forlagskrønike« fortæller historien om mediegiganten, der startede i Klareboderne - en historie, der i detaljer også fortælles i Svante Hanssons »Den förste Bonnier« fra 2004.

Bogeventyrets første kapitel blev skrevet, da den tyske jøde Gutkind Hirschel, der var opvokset i Dresden, i 1801 slog sig ned i København. Her fik han opholdstilladelse i 1804 og giftede sig med en dansk-jødisk pige fra Helsingør, og de fik 11 børn. Gutkind Hirschel klarede sig som sproglærer, men forsøgte fra 1804 at få indtægter ved et lånebibliotek, som holdt til i Klareboderne. Her kunne borgerskabet komme og låne nye bøger, ofte udenlandske, og følge med i den litterære tilstand i Europa. I løbet af 1820erne steg mængden af lånebibliotekets værker til over 20.000 bind og forsynede borgerskabet med bøger, som de ellers næppe selv kunne anskaffe. Der var et opdragende motiv bag lånebiblioteket, som Hirschel satsede på skulle indeholde tidens bedste værker. Hvis læserne ville have dårlig litteratur, eller »fordærvelig forfuskingsaand« som han selv formulerede det, så måtte de gå andre steder hen.

Hirschel syntes i bund og grund at have været en kulturkonservativ herre, der med god litteratur og videnskabelige værker ville modvirke tidens opløsningstendenser. Eller som han selv formulerede det, så havde den franske revolution en stor del af skylden for tidens »svimmelagtighed«, der havde givet anledning til »Montgolfieromanie, Magnetisme, Kaleidescopisme, det engelske Maskinevæsen og mange nye Skole- og Læseindretninge«. Det første ord henviser selvfølgelig til brødrene Montgolfiers luftballoner fra 1780erne.

Hirschels lånebibliotek lå i konkurrence med Det kgl. Bibliotek, men konkurrentens skumle læsesal og kølighed over for lånerne gjorde, at Hirschels udlån var større.

Gutkind Hirschel er gået over i historien med det fine franske navn Gerhard Bonnier. Det var frit opfundet. Han skiftede simpelthen navn og tog et eksotisk fransk, formentlig fordi det ikke lød jødisk.

Ud over sin bogforretning kastede Bonnier sig også over forlagsvirksomhed. Hans første udgivelse var en lidt kulørt sag med titlen »Underfulde og sandfærdige kriminalhistorier« fra 1804 - en oversat beretning. Snart efter fulgte en strøm af digte, dramaer og romaner fra bl.a. kendte folk som N.F.S. Grundtvig og bl.a. Adam Oehlenschläger, men også fransk og tysk litteratur og dramatik blev trykt. Han afholdt sig heller ikke fra at gå ind i dagspressens metier og udgav og blev senere redaktør af avisen Kiøbenhavns Dagspost i årene 1817-1819.

Bonnier kombinerede sit lånebibliotek med en boghandel og fik kongeligt privilegium til denne handel. Han importerede bøger fra Frankrig, England og ikke mindst Leipzig, men i 1821 blev tiderne dårligere og Bonnier måtte gennem en konkurs, men kunne derefter, for nedsat blus, forsætte forretningen. Da salget i Danmark stagnerede, forsøgte han og hans søn Adolf at sælge bøger i Sverige, hvilket viste sig ganske lovende. Som følge af den udvikling rejste Gerhard Bonnier i 1830 til Stockholm for at prøve at åbne en boghandel der. Selv om Sverige førte en streng restriktiv jødepolitik var Gerhard Bonnier heldig at få tilkendt opholdstilladelse, men hans anmodning om at åbne en forretning blev derimod afslået. Gerhard Bonnier søgte hjem til København, mens en række af hans sønner forblev i Sverige.

Gerhard Bonnier havde længe næret en kærlighed til den amourøse eventyrer Casanovas dristige selvbiografi om hans kvindeventyr. Den slags uartige historier var ikke velsete, men Bonnier havde siden 1841 arbejdet på uddrag af Casanovas erindringer. I 1859 realiserede han projektet og publicerede uddrag, hvor de mest usædelige passager var væk. Ifølge familieoverleveringen fik Gerhard Bonnier en bøde på 200 rigsdaler for det usædelige skrift, som sønnerne måtte betale.

Gerhard Bonnier boede i sine sidste år i Skindergade og fik en svær alderdom. I 1861 måtte han bede sine sønner om hjælp til huslejen, og samme år døde han. Hans betydning for dansk kulturliv i 1800-tallet var ikke ubetydeligt.

Imperiet i Sverige
Hans sønner skabte Nordens største medie-forretning. Albert var den af sønnerne, der havde mest fremgang. Han stiftede i 1837 en forlagskoncern, der kom til at indtage en helt central plads i svensk litteratur, og med udgivelsen af bl.a. Selma Lagerlöf og August Strindberg og andre forfattere fra 1890erne kom forlaget til at tegne billedet af det moderne Sverige. Ikke mindst Strindbergs samfundskritiske værker vakte stærk modstand, og forlaget måtte i 1890erne modtage domme for udgivelse »smudslitteratur«. Kampen for ytringsfriheden blev en del af Bonnier-fimaets adelsmærke.

Da Sverige i 1930erne blev stærkt påvirket af fascistiske og nazistiske strømninger, havde Bonnierfamilien en mulighed for at modvirke tidens tendenser. Ikke mindst gennem avisen Expressen kom antinazistiske stemmer til orde.

Allerede før krigen spredte koncernen sine interesser og opkøbte både filmselskaber og magasiner. Ikke mindst udgivelsen af tidsskrifter i såvel Sverige som Danmark skulle vise sig at være en fornuftig investering. Bl.a. gav udgivelsen af tegneserier som f.eks. Fantomet virksomheden store overskud, som bl.a. blev brugt til at opkøbe medier i udlandet. I Danmark kom Bonnier ind på magasinmarkedet i 1960erne og udgav bl.a. Bo Bedre og Gør det selv. Denne markedsposition blev styrket, da Bonnier i 2001 opkøbte Forlaget Benjamin. Magasin-afdelingen er i dag samlet i Bonnier Publications, der er en selvstændig enhed, mens forlagene er samlet i Bonnier Forlagene og bl.a. tæller Børsens Forlag, Forlaget Carlsen, Lindhardt og Ringhof, Bonniers Bogklubber og Akademisk Forlag.

Bonnier er stadig et familiefirma med basis i Sverige. Koncernen omfatter mere end 150 firmaer med 12.000 ansatte i over 20 lande. Men det hele begyndte i København, og i dag har Bonnier Forlagene fået til huse i Pilestræde ganske få meter fra dets oprindelige udgangspunkt i Klareboderne.