Bogbjerget

I konkurrencen om »Årets bundskraber i bogbranchen« har Stig Ellings selvglade sludrechatol af en erindringsbog endelig fået seriøs modstand.

Ja, man skal faktisk lede længe efter så flov og fej en udgivelse som den royale sladderbog, »1015 København K.«, der er skrevet af journalisten Trine Villemann og udkommer mandag på Ekstra Bladets Forlag.

Bogens lancering er et kapitel for sig. Hvad gør en avis som Ekstra Bladet, der gerne vil være klassens frække dreng, men ikke selv tør skrive på offentlighedens tavle at Danmarks dronning er »asocial«, »afstumpet«, »religiøs vanvittig« og »afvisende« over for sine to sønner, den ene »luddoven« og den anden »hanrej«? Man rydder tirsdagsavisen, skriver på forsiden: »Ny bog afslører de kongeliges intime liv« og citerer løs fra denne såkaldt »kritiske« bog om kongehuset. En bog der er blevet til og udkommer på avisens eget forlag. Skide smart, Egon!

På pressemeddelelsen fra Ekstra Bladets Forlag står der, at forfatter og journalist Trine Villemann »gennem sit fremragende og solide kildenet dokumenterer et helt nyt og realistisk billede af Kongehuset«. Den påstand er nogenlunde lige så sand, som at jorden er flad og Månen af ost. Trine Villemann dokumenterer absolut ingenting i sin bog. Ing-en-ting!

Til gengæld hækler hun romanagtige citater fra samtaler, der – hvis ellers de har foregået – må have taget fire-fem år af hendes liv, sammen med konstante henvisninger til kilder, »der i mange år var tæt på dronningen«, »nær ven af kronprinsen«, »mangeårig ansat på Amalienborg«, »en af balletveninderne«, »ven af regentparret«, »en brunchgæst« og »en der har overværet Henriks oplæsninger«. Og så videre og så videre. I den 200 sider lange bog findes der flere hundrede af den slags gradbøjede henvisninger til stemmer uden hoved og krop. »Nogle« opgives ligefrem som kilde. Ligesom det hele tiden »berettes«, »fortælles« og »hævdes«.

Helt absurd bliver det, når Trine Villemanns »fremragende og solide kildenet« i et kapitel om dronning Ingrid suppleres med en kilde »som har hørt historien fra sin nu afdøde mor«. Nå da, tænker man. Og venter spændt på, hvad Trine Villemans damefrisør nede i Athen mon kan fortælle om de kongeliges intime liv.

Men, spørger den nysgerrige læser, er det nu alligevel ikke – på sladderjournalistikkens præmisser – en ganske underholdende bog? Nej, den er dødkedelig og forudsigelig som en vagtparade. Først og fremmest fordi Trine Villemann fremlægger sin »dokumentation« som en andenrangs trivialromanforfatter, der bl.a. citerer dronning Ingrid for ordene »Åh søde Daisy, jeg håber du tænker dig godt om ikke?«, og side efter side deler verden op i sort og hvid. På de ondes side finder vi dronning Margrethe og Alexandra, på de godes side står Joachim og Mary – og på de dovne og forkæledes side driver kronprins Frederik rundt.

Over dem alle, som den store pige der leger med sit småborgerlige dukkehus »Amalienborg«, svæver journalisten, der nu også kan kalde sig forfatter. Trine Villemann har tidligere arbejdet for Hjemmet, Billed-Bladet, Ekstra Bladet, B.T., TV3 og BBC News og med hele den åndelige ballast fælder hun sin dom i et afsluttende, perspektiverende kapitel: »Nu om dage består kongehuset af så meget dødt kød, at man sagtens kan skære, uden at det gør ondt.«

Det samme kan man sige om journalister på bogmarkedet anno 2007. Efter 16 uger i toppen af listen over årets bundskrabere i dansk bogbranche er Stig Elling og Aschehoug nu skubbet af tronen af Trine Villemann og Ekstra Bladets Forlag. Mon nogen kan overgå dette makværk?