Børnenes egen kulturkanon

Forskere og fagfolk kritiserer børnekulturkanonen, som er en del af den nye danske kulturkanon. Den er useriøs og uden ambitioner, lyder skudsmålet. Kanon-formand Jørn Lund ser gerne en grundig og gennemarbejdet kanon for børnekultur, og kulturminister Brian Mikkelsen vil ikke afvise, at det kan komme på tale i fremtiden.

Børnenes egen kulturkanon - 1

Anders And, Gummi Tarzan, byggelegepladsen og legoklodsen.

Det er nogle af de 12 vidt forskellige værker, man kan finde i den nye kanon for børnekultur, som er en del af den store danske kulturkanon, der blev offentliggjort i sidste uge.

Børnekulturkanonen var ikke med i det oprindelige opdrag fra kulturminister Brian Mikkelsen (K), men blev serveret som en bonus - et udtryk for overskud fra arbejdet med »de voksnes« kanon. Men dén fremgangsmåde møder nu kritik fra flere eksperter i børnekultur, der ikke kan forstå, hvorfor børn skal spises af med én kulturkanon på tolv værker, der peger i øst og vest.

»Når man nu alligevel har valgt at lave en børnekulturkanon, så skal man gøre det seriøst. Det gør man på den ene side ved at lave en selvstændig kanon for børn inden for hver af kunstarterne og på den anden side ved at lade folk med forstand på børnekultur udvælge værkerne,« siger Ning de Coninck-Smith, der er lektor i barndommens historie på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

»På alle kanonlisterne har man haft et udvalg med specifikke eksperter på området undtagen på kanon for børnekultur. De udvalg, der har villet, har kunnet byde ind. Det er respektløst over for børnekulturfeltet. Egentlige eksperter burde jo være blevet inddraget,« siger hun.

Tilfældig
Ning de Coninck-Smith mener, at kanonlisten for børnekultur bærer et »tilfældighedspræg«, bl.a. fordi Anders And - der ikke er dansk - er med på listen, og hendes forbehold støttes af Nina Christensen, der er leder af Center for Børnelitteratur på DPU.

»Det forekommer mig ironisk, at efter en tur omkring to ministerielt nedsatte udvalg ender det med en kanon, hvori børnelitteraturen indgår sidestillet med legoklodser og byggelegepladser. Kunne man forestille sig, at udvalgene havde lavet en »super-kanon«, hvori man sidestillede Hover Kirke med I.P. Jacobsens »Fru Marie Grubbe«? Næppe,« siger Nina Christensen.

Dilemma
Præsentationen af en lille børnekulturkanon med 12 værker var som sagt jokeren, da kulturkanon blev skudt af. Man havde midtvejs i processen med at udvikle de forskellige kanonlister fået sympati for, at også børnene skulle favoriseres. Derfor fik hver af de syv stående udvalg - arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst - til opgave at udvælge værker, der kunne indgå i en sådan selvstændig kanon på 12 værker.

Beth Juncker, der er professor i børnekultur på Danmarks Biblioteksskole, så også gerne en kanon for børnekultur, hvor alle kunstarter var repræsenteret med en vis tyngde og mængde. På den anden side forudser hun, at sådan en kanon kan blive svær at lave.

»Selve kanonbegrebet knytter sig til et klassikerbegreb, det vil sige, vi skal tilbage i tiden, til dengang, vi mener, noget har holdbarhed. Det tidsperspektiv er svært i forhold til børnekultur, fordi der for 40-50 år siden ikke fandtes andet end bogen og radioudsendelser til børn. I dag har vi kvalitetskunst til børn på mange områder med få år på bagen. Men den korte tidshorisont på området gør det sværere at behæfte værkerne med et klassikerprædikat, fordi vi rent faktisk endnu ikke ved, om det holder - det er et dilemma,« siger Beth Juncker.

Nødløsning
Jørn Lund, der er formand for kanonudvalgene, er glad for, at børnekulturkanonen skaber debat, og han foreslår, at der bliver lavet en egentlig selvstændig børnekulturkanon.

»Det ville være en rigtig god ide med en selvstændig børnekulturkanon Det er noget, vi er glade for ved det her projekt, at det kan få folk med ideer til at gå videre og lave alternativer,« siger Jørn Lund og erkender, at den nuværende børnekulturkanon ikke er optimal.

»Børnekulturkanonen er en nødkanon, som blev til midtvejs i processen. Det er godt, den er der, men det ville være endnu bedre, hvis vi sætter nogle i gang med at lave noget mere grundigt,« siger Jørn Lund

I en kommentar til den offentliggjorte børnekulturkanon skrev Berlingske Tidendes litteraturanmelder Jens Andersen, at »styrken ved kulturkanon-projektets lille Kinderüberraschung er, at Kulturministeren nu kan påstå, at man ikke lod børnene i stikken. Svagheden er, at den foreliggende liste, med tolv mere eller mindre tilfældige skud i fem-ti vidt forskellige kunstretninger, rammer alting og ingenting. Samt at man ikke mærker noget solidt børnekulturelt overblik i valget af de kanoniserede produkter.«

Kulturminister Brian Mikkelsen siger til Berlingske Tidende, at det var udvalgenes egen idé, at de ville lave en tværgående børnekulturkanon, og det synes han er en mægtig fin idé, fordi Danmark har produceret megen god børnekultur. Men han er på den anden side også enig i nogle af Jens Andersens kritikpunkter - derfor opfordrer han eksperter i børnekultur til at komme på banen.

»Jo mere fokus på børnekultur, jo bedre, og det står enhver frit for at udarbejde en børnekulturkanon, og det vil jeg da opfordre eksperterne til at gøre. Vi har ikke nogen planer om at gå ind i det arbejde, men koncentrerer os nu om det videre arbejde med den foreliggende kulturkanon,« siger Brian Mikkelsen.

Han vil dog ikke fuldstændig afvise, at det om nogle år kunne blive et kulturministerielt projekt at udarbejde en grundigere børnekulturkanon.

»Nu må vi se, om der kommer nogle alternative bud på banen, men hvis der så ikke er sket noget i løbet af et par år, må man overveje, om det er noget, kulturministeren skal gå ind i,« siger Brian Mikkelsen.