Konflikten i Ukraine udvikler sig time for time, og en stor del af Berlingskes mest læste artikler de seneste dage handler om situationen.
Men hvordan forklarer man sit barn om Murens fald, Sovjetunionen, udbryderrepublikker og kampvogne i gaderne, uden man gør barnet bange?
Hos Danmarks Radio har nyhederne for børn, »Ultra Nyt«, den seneste tid gjort forsøget. Det siger Marlene Boel, chef hos B&U på DR og dermed chef for »Ultra Nyt«.
»Ultra Nyt« sendte sit første indslag om konflikten i slutningen af januar, efter at en række børn henvendte sig blandt andet via Ultra Nyt-appen, hvor børn kan stille spørgsmål. Siden har der været seks eller syv indslag om konflikten, siger Marlene Boel:
»Der cirkulerede memes på TikTok om Tredje Verdenskrig, og det gjorde nogle børn bekymrede. Derfor er det vigtigt at sige til børn, at der formentlig ikke kommer en Tredje Verdenskrig, men at der ifølge eksperter måske kommer en krig i Ukraine.«
Marlene Boel siger, at »Ultra Nyt« ved hjælp af eksperter og explainere har forsøgt at aftabuisere konflikten og konstruktivt forklare børn, hvad den handler om, og hvad der bliver gjort ved den:
»Man skal sætte tingene i en kontekst, man skal længere end en overfladisk overskrift. Det handler om at forklare børnene om konflikten i et sprog, de kan forstå, og i denne situation fortælle, at der er en masse voksne, der arbejder på at undgå en krig.«
Beskyttelsrum og sireneøvelser
Derudover har »Ultra Nyt« haft et indslag, der viser børn på en ukrainsk skole, som øver sig på, hvad de skal gøre, hvis der lyder luftsirener. Selvom det kan være voldsomt, er det vigtigt at vise, at børn i Ukraine lærer, hvordan de undgår at blive bange, hvis krigen skulle komme.
»Det er med til at afmystificere, når vi viser de her ting. Børnene er på en skole, og de lærer, at de skal gå ned i et rum, de skal lægge sig ned og så videre. Det hjælper danske børn til at forstå situationen,« siger Marlene Boel.
Hos BørneTelefonen har man på det seneste oplevet, at børn ringer og eller skriver med spørgsmål om konflikten. Det siger Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, der driver BørneTelefonen, som er et sted, hvor børn via nettet eller i telefonen anonymt kan få hjælp til små og store problemer.
Siden 1. januar 2022 har BørneTelefonen haft i alt 27 samtaler om krig, hvoraf de 20 handlede specifikt om konflikten mellem Rusland og Ukraine, oplyser Børns Vilkår til Berlingske.
»Når børnene kontakter os, er de bekymrede, usikre eller bange. Ofte fordi de har hørt noget i skolen, eller har set noget på sociale medier. Et barn sagde for eksempel, at det var bange for dets egen fremtid, mens en del siger, at de er bange for, at der kommer krig i Danmark,« siger Ida Hilario Jønsson.
Tag udgangspunkt i barnet
Hun siger, at henvendelserne kan minde om tidligere perioder med konflikter og terrorangreb rundt om i verden. Hun mener, at det antal henvendelser, de ser nu, er en god indikator på, at konflikten er noget, der fylder en del hos børn i det hele taget.
Børnenes frygt for, at krigen kommer til Danmark, minder nok om de voksnes, siger Ida Hilario Jønsson. I medierne har man jo også kunnet se analyser om, at krigen kan komme til Bornholm eller mere vestlige dele af Europa end Ukraine.
»Man skal tage udgangspunkt i, hvad ens barn har hørt eller set, i stedet for at begynde at forklare en hel masse. Hvis man ved, hvad barnet tænker, er det nemmere at afstemme ens informationsniveau med, hvad barnet tænker på,« siger Ida Hilario Jønsson og fortsætter:
»Børn har brug for hjælp til at sortere i informationerne og har eksempelvis brug for at blive forklaret, at det er meget usandsynligt, at krigen kommer til Danmark. De har ikke nødvendigvis brug for, at voksne kan udfolde og forklare hele Ukraine-situationen til bunds.«
Derudover er det vigtigt, at forældre er åbne for dialogen med deres børn, så børn har muligheden for at fortælle om frygt og for at blive mødt med forståelse, når de er bange, siger hun.
