Bøger i 2007: En uhørt frodig underskov

Der var ikke så mange helt store læseoplevelser i 2007, men hele 35 debutanter.

Foto: Bogomslag

På den ene side var 2007 ikke året, man vil huske for de mange helt store og skelsættende læseoplevelser, skønt romanforfattere som Jens Smærup Sørensen, Morten Sabroe, Henning Mortensen og Hanne Richardt Beck, lyrikere som Thomas Boberg, Lone Hørslev og Simon Grotrian og historieskrivere som Peter Øvig Knudsen og Niels Bo Poulsen fik superlativerne frem hos mange anmeldere. På den anden side afspejler årets cirka 35 litterære debutanter i et lilleputagtigt sprogområde som det danske en uhørt frodig underskov af litteratur. Yderst lovende prosaforfattere som Henriette E. Møller (»Jelne«) og Kim Leine (»Kalak«), lyrikeren Palle Sigsgaard (»Glitrende støv danser«) og krimiforfatteren Mikkel Birkegaard (»Libri di Luca«) var nogle af dem, der høstede mest opmærksomhed.

Onde og bitre tunger vil sikkert mene, at det uhørt store antal debutanter også er udtryk for en betænkelig demokratisering af litteraturen i Danmark, hvor snart sagt alle kan kalde sig forfatter, og udviklingen i dansk litteraturhistorie ligner en afvikling.

Ærligt talt, lad grædekonerne om deres jamren, der i 2007 også bredte sig til bekymring over, at flertallet af danske læsere og bogkøbere hellere vil læse tykke svenske krimier end minimalistiske udgivelser fra forfatterskolen.

Skal man ikke i stedet glæde sig over, at bogmediet, som alle herhjemme havde dømt down and out for 20 år siden, aldrig har stået stærkere? Hvorfor dog begræde, at bind tre i Stieg Larssons Millennium-serie, der i oktober skrev danmarkshistorie med et førsteoplag på 100.000 eksemplarer og kastede tre internetboghandler ud i en lige så historisk priskrig, snart på fjerde måned genererer en forrygende læselyst og nysgerrighed efter »mere af den slags«? Denne vækkelse kan hen ad vejen sende nye læsere i retning af de smallere bøgers reol?

Og skal man så ikke også glæde sig over, at et internationalt barometer for god og læseværdig litteratur som »Nobelprisen i litteratur« igen i 2007 så stort på de akademiske rammer for »finlitteratur« og valgte at prise en omvandrende klassiker som femi-ikonet Dorris Lessing?

Herhjemme blev anden halvdel af 2007 især præget af et spændende opbrud i dansk litteratur. Landets næststørste forlag (Aschehoug) købte det tredjestørste (Bonnier) og skiftede navn til Lindhardt & Ringhof. Dermed opstod et nyt stærkt dansk forlagshus, som med flere end 1.000 titler og et samlet salg på otte millioner bøger bl.a. vil udfordre Gyldendals monopolstilling på dansk skønlitteratur. Noget man fik en kontant bevis på i årets sidste måned, da tre Gyldendal-forfattere stod frem og meddelte, at de nu havde forladt Klareboderne til fordel for andre forlag, bl.a. L&R.

Mere end nogensinde går kunst og konkurrence synligt hånd i hånd i dansk litteratur. Det har bestemt ikke gjort det nemmere at være »smal« forfatter, men på den anden side har en del danske forlag aldrig haft så mange penge til at eksperimentere og forgylde »kunsten for kunstens skyld«.

På et område er det dog svært at være optimist. Hvor samtlige større, seriøse danske aviser i dag er fremme i skoene og opererer med ugentlige bogtillæg, der gør litteratur til en bredt tilgængelig samfundssag, er DR og TV 2 fortsat helt i sort på også dette område af kulturlivet i Danmark. Vores statsstøttede TV-kanaler regeres af en flok funktionelle analfabeter, der har stirret sig blinde på seertal og ikke kan få øje på eventyret i dansk litteratur.

Kan vores genvalgte kulturminister Brian Mikkelsen? Eller vil han fortsætte sin strudse-politik i forhold til DR og TV 2s konsekvente negligering af deres public service-forpligtelser i forhold til bl.a. litteraturen og læserne? Det vil vi få svaret på i 2008.