Bøger forsvinder fra bibliotekerne

Der skal andet end bøger til at lokke folk på biblioteket, lyder det fra Danmarks Biblioteksforening, der leger med tanken om et helt nyt navn til bibliotekerne. Forlag og forfatterforeninger frygter, at litteraturen kommer i klemme.

De nyeste tal viser, at bibliotekerne låner færre og færre bøger ud og også har færre og færre fysiske bøger. Albert Kirkmanen Clausen længst fra kameraet og Nicolai af Rosenborg Reportage fra Ordrup bibliotek d. 28 oktober 2014 Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En pensionist er her for at fotokopiere avisernes krydsogtværser og læser lidt i BT, når nu han er i gang. To teenagedrenge spiller FIFA på fladskærmen i børneafdelingen efter at have afleveret bøger til deres dansk-historieopgave i gymnasiet. En ældre kvinde, der er i gang med at sende en mail, fortæller, at hun ofte bruger biblioteket til foredrag, hun har for eksempel lige været til et godt et af slagsen om tricktyveri.

Det er eftermiddag på Ordrup Bibliotek, og mange af de besøgende er her for alt muligt andet end at låne bøger. Sådan er det langt fra kun på det relativt nybyggede bibliotek lidt nord for København.

Mens antallet af besøgende på landets 483 biblioteker under ét ligger nogenlunde stabilt, falder udlånet af bøger og andre materialer, viser de nyeste tal fra Kulturstyrelsen. På fire år er udlånet af fysiske bøger faldet med næsten ni procent. I 2013 var der således 2,5 mio. færre udlån end i 2010, og et stigende antal udlån af e-bøger opvejer ikke den nedadgående tendens.

I samme periode er der kommet færre bøger på hylderne. Bibliotekernes bestand af fysiske bøger til voksne er siden 2010 faldet med 16 procent, ligesom bibliotekernes udgifter til materialer er faldet med knap ti procent.

Altsammen er det tegn på et biblioteksvæsen under hastig forandring.

»Jeg skal ikke skjule, at bøgerne fylder mindre på bibliotekerne. Til gengæld fylder formidlingen af litteraturen mere,« siger Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening, og forklarer, at biblioteket har fået en lang række andre opgaver.

»Bibliotekerne er på vej til at skifte funktion. Mange steder bliver biblioteket et bytorv eller en slags forsamlingshus. Bøger er stadig vigtige, men vi har også brug for nogle ukommercielle mødesteder.«

Steen B. Andersen fortæller, at bibliotekerne i stadig højere grad, blandt andet efter amerikansk forbillede, holder kulturelle arrangementer som læseklubber og koncerter, står for læringsforløb som lektiecafeer og IT-kurser og hjælper folk med borgerserviceopgaver som udstedelse af pas og kørekort og desuden tilbyder lokaler til foreningslivet. Nogle biblioteker varetager også forvaltningspgaver, for eksempel i forbindelse med lokalplaner, mens andre udlåner rolatorer og uddeler batterier til høreapparater .

Både landets største forlag, Gyldendal, og de to forfatterforeninger herhjemme frygter, at bibliotekets nye rolle går ud over bøgerne.

»Jeg mener jo, at bibliotekerne i højere grad skal være et sted, hvor man låner bøger ud, end et sted, hvis højeste prioritet er borgerservice. Det er som forlægger indimellem dybt frustrerende, at det offentlige ikke interesserer sig mere for det, man udgiver af høj litterær og kunstnerisk værdi,« siger Johannes Riis, litterær direktør på Gyldendal.

Han mener, at det især er den smallere litteratur, der risikerer at komme i klemme, fordi bibliotekerne satser på de sikre udlånshits: Bestsellerne.

»Bogudbuddet i boghandlerne bliver mindre og mindre, man koncentrerer sig dér mere og mere om de sikre titler, og hvis bibliotekerne så heller ikke køber de smallere titler, ja, så er de ikke mere synlige og tilgængelige nogen steder. Efter min opfattelse burde bibliotekerne også påtage sig en anden opgave end den at følge markedet og købe de bøger, der låner sig selv ud, nemlig at udbrede kvalitet og formidle det til boglånerne,« siger Johannes Riis.

I landets to forfatterforeninger er man også bekymret over, at bibliotekerne generelt sparer på indkøbet af bøger. Og også her mener man, at det er den smalle litteratur, der kommer i klemme.

»Det virker, som om man undertiden går amok i bestsellere og køber ind efter folkestemninger. Bestsellerne skal selvfølgelig også være der, for de trækker folk ind, men det betyder jo, at pengene går fra noget andet. Bibliotekerne har en forpligtelse til også at prioritere det smalleste,« siger Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening.

Den opgave svigter bibliotekerne, lyder det fra Danske Skønlitterære Forfattere. Her hæfter man sig ved, at lyrikkens andel af biblioteksafgiften – de penge, som bl.a. forfattere får for at have bøger stående på bibliotekerne – er halveret fra 1993 til i dag. Fra at udgøre 5,22 procent til at udgøre 2,77 procent af den samlede biblioteksafgift.

»Det er en indikator på, hvordan den smalleste litteratur har det på biblioteket,« siger Jan Thielke, formand for Danske Skønlitterære Forfattere.

Som han ser det, kan det få vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser.

»Hvis folk kun møder den litteratur, de kender i forvejen, mister biblioteket sit element af opdagelsesrejse og af at være et sted, hvor man kan blive forandret. Den sociale arv på det kulturelle område bliver cementeret.«

Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B. Andersen, mener stadig, at bibliotekerne tager forsvarligt vare på deres opgave med bøgerne. Men man må også rette ind efter, at folk i dag bruger biblioteket anderledes end tidligere, siger han.

»Som organisation er vi nødt til at se, hvad brugerne efterspørger, og mange steder kommer de for andet end det at låne bøger. Det skal vi imødekomme, selv om vi stadig skal have et stærkt fokus på bøgerne. Vi følger med samfundsudviklingen, og hvis vi kigger 10 eller 15 år frem, tror jeg, at de andre opgaver vil fylde stadigt mere.«

Når der er skåret i beholdningen af bøger og andre materialer på bibliotekerne, hænger det sammen med de pressede budgetter i kommunerne, understreger Steen B. Andersen. Men det handler også om et ændret syn på bibliotekerne. I Danmarks Biblioteksforening har man ligefrem drøftet at finde et helt nyt navn. Et, der kan afløse »bibliotek«, som kommer af det græske ord for bog, biblion.

»Vi har leget med tanken om navnet »agora«. Det er et ord for bytorv og kendes fra det gamle Grækenland og til dels også fra det gamle Rom. Det har været knyttet til demokratiet som et sted, hvor man mødtes og fandt løsninger. Men om vi ligefrem skal omdøbe biblioteket, ved jeg ikke. Det er jo lidt svært at rykke ved en tradition, der går tilbage til Alexandrias første bibliotek. Men uanset hvad, skal tankesættet være mere agora-agtig.«

På Ordrup bibliotek er man nået langt ad det spor.

»Vi bevæger os med stormskridt i retning af et egentligt kulturhus,« fortæller Helen Jagd Christensen, bibliotekar på Ordrup bibliotek, der er fra 2008.

Fra skranken, hvor hun står, kan man da også se ned på to indendørs sportshaller, der ligger på hver side af biblioteket. Uden for hovedindgangen er der også en stor kunststofbane, hvor nogle unge er i gang med en fodboldkamp. Biblioteket er foruden med idrætsanlægget bygget sammen med det lokale gymnasium, der har lokaler her.

»Der er altid liv her, vi er ikke en øde ø. Det er fantastisk, at biblioteket på den måde kommer af med det støvede image,« siger Helen Jagd Christensen.

I Bibliotekarforbundet synes man som udgangspunkt også, at det er glimrende med et bredere fokus for bibliotekerne. Så længe opgaverne ligger inden for folkeoplysning og kulturformidling, falder det fint i tråd med, at bibliotekarernes uddannelse også har fået et bredere sigte, mener formand Søren Kløjgaard. Han advarer dog samtidig mod, at myndighedsopgaverne kommer til at fylde for meget.

»Et bibliotek kan ikke favne det hele, og det er vigtigt, at man holder fast i, hvad kerneopgaven er. Man kan ikke blive ved med at være et bibliotek, hvis man skal yde alle mulige forskellig services, som kommunen ikke kan finde ud af at placere andre steder.«

Når det gælder bibliotekernes prioritering af litteraturen, ser Søren Kløjgaard ligesom Gyldendal og forfatterforeningerne en tendens til, at bibliotekerne fokuserer mere på bestsellere. På bekostning af den smallere litteratur.

»Bibliotekerne følger i højere grad markedet. I gamle dage havde man materialevalg på hvert enkelt bibliotek, men i disse krisetider er det blevet centraliseret, så det kun er de store biblioteker, der køber ind for hele landet. Her er fokus meget efterspørgselsorienteret. Man sorterer også i bestanden af bøger ud fra en regnearkslogik. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det præcis foregår, men nogle steder siger man, at hvis en bog ikke har været lånt ud i to år, så smider man den ud. Det er trist og uheldigt. Når nu man har den brede kulturelle forpligtelse, er det på biblioteket, folk skal kunne gå hen og opdage det, de ikke ser i boghandlen.«