Bobler af design til en bedre verden

En eldrevet racerbil, en billig computer til børn i ulande, en benprotese, som kan produceres for under 100 kroner. Blot et lille udsnit af i alt 106 nominerede designprojekter, som dyster om verdens største designpris på fem gange 100.000 euro. Vi har talt med Kigge Hvid, adm. direktør og ophavskvinden bag den internationale Index-konkurrence, som hun tror kan udvikle sig til designverdenens Cannes Festival.

Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Kan man designe sig til et bedre liv? Ja, det kan man faktisk. Og skulle man tvivle på påstanden, kan det anbefales at slå et smut forbi Kongens Nytorv. Fra i dag og frem til slutningen af september er byens fornemste plads forvandlet til noget nær et månelandskab.

Pladsen prydes af 106 store bobler af plexiglas, alle fyldt med tankevækkende nyt design, som på vidt forskellig vis kan forbedre vores liv og hverdag.

Hvad enten vi drøner rundt i en vestlig storby og bor med villa, vovhund og to carporte, eller vi bor under ludfattige forhold, hvor noget så banalt som rent drikkevand er en daglig udfordring.

Der er hjælp forude, og projekterne spænder vidt:

Fra verdens første øko-by over en vaskemaskine, der udelukkende bruger luft, til en cigaret, som skifter farve til sort, når man tænder den og dermed skulle få flere af verdens mere end én milliard rygere til at holde op. Måske en idé til de hårdt ramte rygere herhjemme, efter den nye rygelov har slukket gløden i øjnene hos garvede rygere og værtshusholdere?

Fælles for samtlige 106 udstillede designprojekter er, at de alle byder på andet og mere end formfuldendt design. Eller som Index-sloganet lyder: Design to improve life. En ny stol skal ikke bare være smuk eller anderledes formgivet, den skal også kunne noget mere. Som for eksempel Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzens genbrugsstol, som er skabt af plantefibre og dermed udnytter overskuddet af biomasse fra møbelindustrien og genbruger den til et materiale af høj designkvalitet. Det er anden gang, den store internationale INDEX: Award Exhibition løber af stablen i København. Første gang var i 2005, og her besøgte ikke færre end 170.000 mennesker udstillingen, som dengang var spredt over hele byen. Og i øvrigt nød stor international bevågenhed. Denne gang er Index-udstillingen koncentreret på Kgs. Nytorv, hvilket giver et langt større overblik.

Det er også her, midt imellem de mange »designbobler«, at vi har sat Kigge Hvid stævne. Hun er administrerende direktør for Index og ophavskvinde til den globale design­konkurrence, som støttes af bl.a. Erhvervsministeriet, Københavns Kommune, Dansk Industri samt en lang række private sponsorer.

Her to dage før »badehætterne« flås af de mange bobler på Kgs. Nytorv, går hun afslappet og nærmest lykkelig rundt. Der er tusind løse ender, som skal nå at gå op i en højere enhed inden åbningen i dag, men som tidligere kaospilot og garvet netværker, tager hun tingene i den rækkefølge, de kommer. Der er ingen nerver at spore uden på hendes kridhvide t-shirt og nyvaskede, stramme jeans.

»Ork, der er masser af tid. Vi har jo to dage endnu,« siger hun, da vi går rundt i det interimistiske hovedkontor, som stadig ligner en lagerhal.

Foruden sine ti faste medarbejdere har hun igen i år tilknyttet en større stab af »bedstemødre«, der arbejder som frivillige kustoder og værtinder under Index-udstillingen. Det drejer sig om over 100 frivillige kvinder og vist en enkelt »bedstefar«, som på skift passer udstillingen og svarer på spørgsmål fra de besøgende.

Én af »bedstemødrene« er i øvrigt hendes egen svigermor, og hun går lige nu rundt og rydder op mellem boblerne.

»Man taler jo hele tiden om det grå guld, og herfra kan vi kun sige: Der er eddermame power i det grå guld. Ideen kom fra vores produk­tionschef Per, og så begyndte vi ude omkring i verden, og så kom de myldrende. De er en fantastisk ressource og sørger for rundvisninger, kataloger og svarer på spørgsmål.«

Det overordnede formål med Index-konkurrencen er som sagt at skabe opmærksomhed om design, som kan forbedre menneskers tilværelse, miljøet osv. Altså en langt bredere definition af design end den traditionelle, hvor fokus i højere grad er på det rent formmæssige. Det har til tider affødt kritik, især herhjemme, men grænserne er ved at rykke, og Kigge Hvid siger, at man i Index har taget ved lære af erfaringerne fra Index-udstillingen i 2005.

Blandt andet lægger man denne gang større vægt på det rent designmæssige, fortæller hun.

»Vi har taget kritikken til os. Hvor vi sidste gang nominerede projekter, som var på tankeplanet, skal de nu være på prototypeplanet. Vi har også kigget nøjere på, hvad designkompetencen har betydet for udviklingen af det enkelte projekt. Vi er gået tættere på selve designdelen,« siger Kigge Hvid og tilføjer, at konkurrencen denne gang har tiltrukket langt flere professionelle designere.

»For eksempel er en af verdens førende designere, Yves Behar, nomineret for sin 100 dollar laptop computer til børn i u-lande, og Alberto Meda, der er en af Italiens store designere er også med. Vi kan se, at vi har tiltrukket nogle af verdens største designere.«

Hvad er der så kommet ud af projekterne fra den sidste Index-udstilling?

»Jamen, vi kan jo se, at et projekt som den billige børnecomputer til ulandene. Hvor det dengang blot var på tankeplanet, er den nu blevet til virkelighed. Et billigt arbejdsredskab til fattige børn. Computeren kan produceres for under 100 dollar, designet er fedt og gennemtænkt, og mellem fem og ti millioner af disse computere vil blive produceret og komme ud i verden.

Tilsvarende med Life Straw, som vandt i 2005. Dette simple sugerør til at rense forurenet vand, er blevet uddelt til 70.000 mennesker i jordskælvsramte områder. Men vi venter endnu på det store gennembrud i forhold til nødhjælpsorganisationerne. Først og fremmest er der skabt opmærksomhed omkring disse produkter, de får omtale, og firmaer rundt omkring i hele verden får mod på at gå ind i den type produktion,« siger Kigge Hvid.

Ikke færre end 29 danske designere er topnomineret i Index-konkurrencen. Alligevel mener hun, at der i Danmark er et uudnyttet potentiale for såkaldt service- og brugerdesign.

»Vi må ikke glemme, at denne type design rent faktisk er med i regeringens nye designpolitik. Det er blevet en del af begrebet dansk design, men vi kan samtidig se, at det foreløbig er en udvalgt skare af tre-fire store design­virksomheder, som præger området.

I forhold til Danmarks størrelse er vi dog ret gode, men der er stadig et stort udviklingspotentiale, og der er også et økonomisk potentiale. Der er et stort marked for den type design. I USA arbejder man mere målbevidst med service- og brugerdesign, men det var også her, det blev grundlagt,« siger Kigge Hvid, som sidste år blev udnævnt til æresdoktor i design fra Art Center College of Design, Pasadena, Californien. Netop for sit bidrag til designverdenen.

I det hele taget er Kigge Hvid vant til at begå sig på de bonede, internationale gulve. I 2006 deltog hun således som designekspert på World Economic Forum i Davos, og i år er hun blevet bedt om at være medarrangør af det magtfulde møde blandt alverdens topledere, som finder sted i februar 2008. Forinden deltager hun i januar i et økonomisk topmøde i Kina.

Index-direktøren er således en garvet networker, og det afspejler sig også i den internationalt magtfulde Index-jury, som bl.a. tæller den tidligere administrerende direktør for World Economic Forum, Ged Davis, og Paola Antonelli, som er kåret til at være blandt de 100 mest magtfulde mennesker i Kunstverdenen (ifølge ArtReview 2004). Paolas mål er at gøre design til: »den mest elskede, forståede og fejrede disciplin i det 21. århundrede.« samt at få en Boeing 747 udstillet på MoMA (Museum of Modern Art i New York).

Kigge Hvid har aldrig været bleg for at bryde grænser. Som tidligere kaospilot, projektleder under Kulturbyåret og siden mangeårig direktør for Øksnehallen, er index-direktøren ikke bleg for at gå utraditionelle veje. Ligeså genert hun er med hensyn til at optræde i TV eller som kendis i diverse show, ligeså ublu er hun, når det gælder kampen for sit hjertebarn Index. Det får Berlingskes udsendte en smagsprøve på, da vi midt under interviewet spotter den britiske mediemogul og ejer af Berlingske Tidende, David Montgomery, på vej over Kgs. Nytorv, springer hun spontant op af stolen. »Ham kunne jeg rigtig godt tænke mig at møde,« siger hun og stiler på sine høje hæle efter ham.

Hun prikker ham på skulderen, introducerer sig selv og spørger, om han ikke vil høre lidt mere om udstillingen. Det vil han godt, og før vi ser os om, sidder vi og diskuterer design, og Kigge Hvid får sig nogle gode ideer og kontakter til, hvordan Index-udstillingen kan blive eksporteret til London.

Hun forhandler i øjeblikket med flere lande om at eksportere udstillingen, og i London er man interesseret, men hun vil helst have, at udstillingen ligesom i København vises udendørs.

Det giver David Montgomery hende ret i, de udveksler visitkort, og Berlingskes britiske ejer spadserer lettere forbløffet tilbage til Hotel DAngleterre. Hvor han i øvrigt lige kom fra, så måske har det trods alt været lidt overvældende at blive antastet af en energisk designdirektør i stram T-shirt og mega højhælede sko.

Men man skal bestemt ikke lade sig narre, for mere end noget andet er det Kigge Hvids uforfærdethed og evne til at tale med høj som lav, der har fået det ambitiøse Index-projekt på skinner. Endda så det giver genlyd helt om på den anden side af jorden.

»Vi er da enormt glade for, hvad vi har betydet indtil videre, men jeg tror, vi skal se fem-ti år frem i tiden, før vi kan vurdere betydningen af et projekt som dette. Jeg mener, det tog også mange år at slå filmfestivalen i Cannes fast. På fredag (i dag, red.) er der 200 millioner kinesere, der ser det her på TV, og allerede der har vi slået seertallene fra 2005. Men der skal selvfølgelig heller ikke så meget til, når vi taler om Kina. Men det nye er vel i virkeligheden, at dette her er et globalt projekt. Og alene derved har det en langt større gennemslagskraft,« siger Kigge Hvid, som allerede før udstillingen åbner har forespørgsler fra fem-syv lande, som gerne vil vise udstillingen. Det gælder bl.a. USA, Australien, Korea, Ungarn og Finland. »Og vi prøver altså også London.«

Spændende om det lykkes. Med eller uden Montgomerys hjælp.