Blodigt drama på Lampevej

I over 100 år har man kigget langt efter Lampevej i vejviseren, men navnet lever alligevel i folkedybet, og det skyldes et rovmord, som i årevis var så belastende for beboerne på vejen, at navneændringen i 1906 til Howitzvej og Finsensvej kom som en befrielse.

Angiveligt var det en jordemoder i denne gudsforladte egn midtvejs mellem hovedstaden og Vanløse, som i en fjern fortid havde en lygte hængende uden for sit hus og derfor gav anledning til vejnavnet. Det lyder som en skrøne, men sikkert er det, at det var i grøften på Lampevej, nogle arbejdsmænd fandt en myrdet mandsperson 12. februar 1889. Den døde var snedkermester Carl Sørensen fra Vanløse, som dagen før havde han været inde i byen for at hæve næsten 3.000 kroner på et lån. En formue, men nu var pengene var væk, og politiet stod på bar bund.

Det kunne dog bevidnes, at han på vejen hjem havde aflagt besøg i Pariserhallen på Vesterbro for at tanke op, men hvordan var han i snevejr kommet helt ud på Frederiksberg midt om natten? Mange mente at have set noget, men politiet fik først et gennembrud i sagen, da en lygtetænder fortalte, at han havde iagttaget en mand stå på Lampevej og betale en droskekusk. Kunne det hænge sammen med, at en ung droskekusk pludselig var begyndt at kaste om sig med penge på byens værtshuse? Han hed Adolf Schick, og ham ville ordensmagten gerne tale med. Men nej, han havde ikke gjort noget, og hans far kunne bevidne, at han havde været hjemme den nat.

Politiet lod ham gå, men glemte ham ikke, og så opdagede en betjent, at den unge mands far, vognmand og værtshusholder Carl Schick, som længe havde haft økonomiske problemer, pludselig var blevet i stand til at betale sine kreditorer. Hvordan kunne det forklares? Jo, han havde solgt italienske statsobligationer i Hamborg, men da politiet tvivlede på den forklaring, havde han også en anden: I lang tid havde han været i besiddelse af fire 500-kronesedler, han turde bare ikke sige det af frygt for at blive mistænkt.

Det viste sig så, at han allerede nogle år tidligere havde haft kontakt med myndighederne, fordi et par af hans logerende pludselig var døde under mystiske omstændigheder, og i begge tilfælde var store pengebeløb på uforklarlig vis forsvundet. Nu brændte jorden under ham, og han indrømmede, at han engang var kommet til at stjæle nogle penge, men han nægtede at have noget at gøre med mordet på Lampevej. Det samme gjorde sønnen, selv om lygtetænderen genkendte den unge mand, og så blev ingen af dem dømt for andet end lidt tilfældige tyverier. Det kostede et par uger på vand og brød, og kort efter udvandrede Carl Schick til Amerika. Det siges, at han på sit dødsleje indrømmede sin udåd, men det kan være en skrøne ligesom jordemoderens lygte og vejnavnet, der forsvandt.