Blixen og Baggesen under pres på uni

Litteraturhistorie fylder mindre og mindre på uddannelsesinstitutionerne. Initiativgruppen Projekt Ny Litteraturhistorie er bekymrede og peger på, at historisk og personlig dannelse bliver presset af jagten på erhvervskompetencer.

Forfatteren Karen Blixen er en del af litteraturhistorien. Den fylder mindre og mindre på danskstudierne. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Pejstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvem var Jens Baggesen? Hvor hentede Johannes V. Jensen sin inspiration? Hvorfor begyndte Karen Blixen at skrive? Det ved alle, der har studeret dansk. Eller gør de?

Undervisningen i litteraturhistorie er under pres på danskstudiet på flere universiteter. Udviklingen er tydeligst på Roskilde Universitet, hvor den samlede undervisning i litteraturhistorie er blevet reduceret fra 180 til 60 timer i løbet af de sidste femten år. På Københavns Universitet og Aalborg Universitet er det gået samme vej. Her er undervisningen i litteraturhistorie begge steder blevet skåret med omkring en tredjedel, mens Syddansk Universitet og Aarhus Universitet kun har nedprioriteret faget i begrænset omfang.

Det viser en undersøgelse, som initiativgruppen Projekt Ny Litteraturhistorie, har lavet. Initiativgruppen består af professorerne Hans Hertel og Johnny Kondrup fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, forfatter Ole Dalgaard og Ivy York Møller-Christensen, der er professor i dansk litteratur ved Universität Flensburg.

»Vi er i nogle tilfælde blevet overraskede over, hvor drastisk udviklingen er. Vi havde regnet med en reduktion på 20-25 procent,« fortæller Johnny Kondrup.

Projekt Ny Litteraturhistorie vil blande sig i samfundsdebatten og tage initiativ til forskellige arrangementer, der sætter litteraturhistorien på dagsorden - heriblandt det åbne seminar »Litteraturhistoriens fremtid i det danske undervisningssystem«.

Forklaringen på litteraturhistoriens skæbne er ifølge Johnny Kondrup kompleks.

»Men en væsentlig årsag er politikernes og erhvervslivets krav om at få grydeklare kandidater, som kan være effektive medarbejdere fra dag ét. I universitetssystemet er forestillingen om personlig og historisk dannelse ved at blive erstattet af en forestilling om erhvervskompetencer. På universiteterne skal vi i stigende grad - hurtigt - uddanne kandidater, der er færdigpakkede med erhvervskompetencer,« siger Johnny Kondrup, som peger på, at litteraturhistorie, historisk bevidsthed og personlig dannelse hænger sammen.

»Litteraturhistorien giver os adgang til en fortid, som er fremmed for os. Den fremmedhed er værdifuld, for den kan forhindre os i at drukne i nutidens klaustrofobiske selvtilstrækkelighed. Når man bliver gjort bekendt med fortidens måder at opleve og tænke på, kan man skabe en distance til nutiden, se andre mønstre og muligheder og nå frem til en erkendelse af, at den øjeblikkelige bevidsthed ikke er absolut, men relativ. Det er min påstand, at den personlige dannelse på længere sigt skaber mere værdifulde medarbejdere og mennesker, fordi der er tale om mennesker, som formår at se sig selv udefra og at se en ting fra flere sider,« siger Johnny Kondrup.

På Roskilde Universitet, som er det universitet, der har beskåret undervisningen i litteraturhistorie hårdest, hører danskstudiet til under Institut for Kultur og Identitet.

»Danskfaget har ændret sig meget i løbet af de seneste 15 år. Hele medie- og sprogsiden af faget er kommet til at fylde meget mere, og de sider af danskfaget er også de mest populære blandt de studerende,« fortæller institutleder Martin Bayer, som giver Johnny Kondrup ret i, at et øget fokus på erhvervskompetencer har påvirket udviklingen.

»Men danskfaget står i det hele taget overfor at skulle redefineres. Mange ting hører til under danskfaget i dag - det gælder formentlig i hele uddannelsessystemet,« siger Martin Bayer med reference til, at litteraturhistorie også fylder mindre i danskundervisningen i gymnasiet i dag, hvor medier og sprog skal udgøre halvdelen af pensum i dansk.

Forfatter Ole Dalgaard, der også er kendt under pseudonymet Oskar K., er som nævnt også en del af Projekt Ny Litteraturhistorie. Han er ikke så optaget af undervisningen i litteraturhistorie på universiteterne, men af vores generelle appetit på historisk litteratur:

» Tilgangen til litteratur er i dag ofte, at den skal være fattelig og ramme et genkendeligt univers. Men litteraturens styrke er jo netop, at den kan åbne til andre universer, andre menneskers tanker og følelser og andre tiders menneskers tanker og følelser - og det gør noget ved en som menneske.«