Blæksprutten har lagt sig til at dø

Efter 125 år har Gyldendal besluttet at opgive Blæksprutten. Tiden er løbet fra det satiriske årshæfte, mener redaktøren.

Efter i 125 år at have leveret satire over året der gik er det nu slut med Blæksprutten.
Læs mere
Fold sammen

Der var engang, hvor Blæksprutten tegnede tiden. Hvor årshæftet var den oplagte mandelgave og det bedste bud til morfar eller onklen, der ikke vidste, hvad han ønskede sig til jul.

Den tid er forbi, lyder det fra Gyldendal, der har besluttet at lukke Blæksprutten efter at have udgivet det satiriske årshæfte i 125 år. Eller som Ole Knudsen, der i de seneste otte år har været redaktør på Blæksprutten, udtrykker det: »Onklerne er døde. Nutidens onkler læser Rokokoposten og ser The Daily Show. De sidder ikke med en kop te og en sydvest på hovedet og læser Blæksprutten.«

Pengene mangler

Til efteråret udkommer en jubilæumsbog om Blæksprutten, og Det Kongelige Bibliotek har en stor retrospektiv udstilling i Den Sorte Diamant om det stykke dansk kulturhistorie, som Blæksprutten er. Men herefter er det slut. Der er ikke længere penge i det.

»I gamle dage solgte vi op imod 200.000 eksemplarer. Det gør vi ikke længere. Vi sælger en tiendedel eller noget i den stil. Det er et stort hold, vi har mange medarbejdere, og det hænger ikke sammen længere,« siger Ole Knudsen og forklarer, at danskerne ikke længere kan vente til jul med at få et satirisk blik på samfundet.

»Internettet har overtaget meget satire. I dag er der selvfølgelig også noget absurd ved at gøre grin med noget, der er sket for et halvt år siden. Folk har glemt det. Til efteråret har alle glemt Se & Hør-sagen for eksempel. Vi kunne godt have forsøgt at flytte os til andre platforme, men vi tror, andre er bedre til det end os,« siger Ole Knudsen.

Satire par excellence

Blæksprutten udkom oprindeligt på Ernst Bojesens forlag under navnet Oldfux. Dengang var det blot et enkelt blad med tekst på begge sider. I 1889 fik det sit nuværende navn. Igennem tiden har folk som Storm P., Hans Bendix, Per Barfoed og Povl Sabroe sat deres præg på udgivelsen. De senere år har holdet blandt andre bestået af Jan Gintberg, Thomas Wivel, Roald Als, Jens Hage, Lars Andersen og Claus Bigum.

»Blæksprutten var størst fra 1930erne og til op til slutningen af 1950erne. Dengang var der ingen konkurrence fra hverken radio eller TV,« forklarer Jan Hedegaard, der tidligere har været redaktør på Blæksprutten i syv år. Jan Hedegaard er journalist på Berlingske, hvor han blandt andet har været bagsideredaktør.

»Det var simpelthen satiren par excellence. Sammen med Svikmøllen, som var det platte modstykke.«

Igennem 100 år har Blæksprutten konkurreret med Svikmøllen om at være det sjoveste juleindslag.

»Årshæfterne er en særlig dansk tradition ligesom revyerne og lejlighedssangene. Men det behov, som Blæksprutten har opfyldt, er nok forsvundet. Det har haft sin tid. Intet varer evigt. Kun pyramiderne,« som Jan Hedegaard udtrykker det.

Blækspruttens konkurrent har dog ingen planer om at lukke.

»Vi fortsætter ufortrødent,« siger Søren Anker Madsen, pressechef på Lindhardt og Ringhof, der udgiver Svikmøllen.

»Vi er faktisk oprigtigt kede af, at Blæksprutten lukker, for der har gennem alle årene været en konkurrence mellem Blæksprutten og Svikmøllen, som har været rigtig sjov.«

Søren Anker Madsen har selv været i redaktionen på både Blæksprutten og Svikmøllen.

»Man har igennem alle årene sagt, hvis man skulle beskrive forskellen på dem, at Blæksprutten var Tivoli og Svikmøllen var Bakken. De supplerede hinanden godt.«