Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
For få dage siden forlød det, at et af hovednavnene på årets Roskilde Festival, den islandske sanger Björk, formentlig måtte melde afbud på grund af problemer med stemmen.
Formodningerne byggede på, at hun efter råd fra sin læge havde måttet aflyse en række store koncerter i Portugal, Ungarn og Rusland på grund af en byld på stemmebåndet. Ledelsen af Roskilde Festival havde dog ikke hørt fra sangerinden og kunne derfor ikke bekræfte rygtet.
Klar i midten af juni
Men det ser ud til, at Björks fans kan ende lettet op. Nu skiver hun nemlig på Facebook, at hun beklager at måtte fastholde aflysningerne i Portugal, Ungarn og Rusland, men at hun vil være klar i midten af juni. Efter to ugers stemme-pause vurderer hendes læge, at hun vil være rask igen i løbet af nogle uger og vil kunne gå på scenen igen fra midten af juni.
- Den gode nyhed er, at både min læge og jeg selv er ret sikre på, at jeg er fuld helbredt i midten af juni og derefter kan begynde at synge, skriver Björk.
Årets festival finder sted den 30. juni til 8. juli.