En skuespiller med naturlig tyngde. Det kan man godt tillade sig at kalde Bjarne Henriksen. Naturligvis fordi han rent fysisk har pondus. Han ligner jo - og har da også ofte spillet - en rund og rar bamsefar, almindeligheden selv. Senest så vi ham som gemytlig morfar i DRs julekalender. Men også fordi han - hvor hverdagsligt underspillet og tilbagelænet, han end har kunnet forekomme på scene, skærm og biograflærred - er en skuespiller, der er i stand til at give den machomand, han lige så tit har gestaltet, et indre liv bag de smalle, observerende øjne, man måske ikke ved første øjekast tillægger dem.
Hans skikkelser er ofte spændt op mellem yderpolerne hyggelig blid almindelighed og primitiv, rå styrke. Han har spillet sin ration af blodrige, brutale skurke - med den fælt- joviale gangsterkonge Svend Aage Hjalmar i TV-serien »Edderkoppen« som et af de mere endimensionelle eksempler. Men ellers har også de forbrydertyper, han har skullet give liv, altid haft sprækker til noget andet og mere. Han leder som noget helt naturligt netop efter menneskeligheden bag klicheerne: Hvorfor er de blevet, som de er?
