Birgitte Borup: Hvad stiller vi op, når vi har set både »Fars fede juleferie« og »Die Hard«, og dæmonerne stadig jager os med gazellefart?
Julen er en effektiv lakmustest af tilværelsen, hvis du ellers tør stille dig selv spørgsmålet: Vil jeg gerne være samme sted i livet til næste jul? Det er derfor, at terapeuterne tjener næsten lige så mange penge som Elgiganten i december, skriver Birgitte Borup.
Birgitte Borup, redaktør for international kultur Søren Bidstrup
Det mest interessante ved højtiderne er altid det, der sker mellem højtiderne. På samme måde, som julemaden ikke er farlig for vægten, hvis du har nogenlunde styr på din levevis resten af året, er julen heller ikke farlig for ægteskabet, relationen til svigermor eller din egen sjælefred, hvis det meste spiller til daglig. Omvendt har julen det med at banke livet op på storskærm, så de små sprækker i fundamentet pludselig antager Grand Canyon-størrelse i grantræets skygge.
Der var bare det problem, at den ægteskabelige stemning i tiden op til jul ikke ligefrem indgød til lange ophold under misteltenen.
Jeg har selv taget mine hug fra højtiden. Et af dem kom det år, hvor jeg lige var fyldt 30 og i en sand etablerings-tsunami havde erhvervet både vielsesring, villa og varmeregning. Nu skulle min realisering af det, Søren Kierkegaard kaldte »det almene«, krones med en gammeldags juleaften, hvor tider skulle komme og henrulle i sand, familiær fryd.
Del:
Andre læser også
Kultur
Birgitte Borup: Derfor blev Kjeld ugens helt
Kultur
Birgitte Borup: I denne uge blev det officielt: De gamle damers tid er endelig kommet!
Kultur
Birgitte Borup: »Tror du ikke, du er for kræsen?« er muligvis det dummeste spørgsmål, der findes