Biograf-formand i hårdt angreb på kvindelige filminstruktører

Formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, anklager ledelsen af Danske Filminstruktører for at ville indføre kønskvoter i den danske filmstøtte.

Christina Rosendahl, filminstruktør, bliver kritiseret af formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, for at ville indføre kønskvotering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Formand for brancheforeningen Danske Biografer, Kim Pedersen, anklager ledelsen af de danske filminstruktører for at ville indføre kønskvotering i dansk film.

Kritikken er især rettet mod Danske Filminstruktørers formand, Christina Rosendahl, samt andre kvindelige instruktører, som han benævner som de »stærke kvinder« i dansk film, heriblandt Annette K. Olesen, Mette Ann-Schepelern og Birgitte Stærmose.

Som baggrund for sin kritik henviser Kim Pedersen blandt andet til udtalelser som Christina Rosendahl gav til TV2 tidligere på året, da hun blev citeret for at sige:

»Der er så meget vanetænkning i dansk film, at der nu skal en eller anden grad af tvang til. Den ensidige fokus på kunstnerisk frihed er blevet en sovepude i forhold til at få kønsmæssig ligestilling.«

»Det jeg har hørt, levner slet ingen tvivl hos mig om deres hensigt. Selvom de ikke selv bryder sig om ordet »kvoter«, så er det det de vil have indført,« siger Kim Pedersen til Berlingske.

I sin blog »Med udkig over filmbranchen« i filmmagasinet Ekko anerkender Kim Pedersen, at der mangler ligevægt i mandlige og kvindelige instruktørers adgang til støttemidlerne.

Men han påpeger, at det alene skyldes, at der ikke i øjeblikket findes lige så mange tilstrækkeligt dygtige kvindelige instruktører i Danmark, som der findes mandlige.

Samtidig påpeger han, at antallet af kvinder der laver film i Danmark er kraftigt stigende, og at der derfor ad åre vil stå lige mange mænd og kvinder bag de film, der laves herhjemme. Ubalancen vil med andre ord rette sig uden brug af kvoter.

»Der er en klar tendens til at der kommer flere kvindelige instruktører, men det tager tid at opbygge en talentmasse. Det, man kan gøre lige nu, er at dygtiggøre flere kvinder og gøre dem mere interesserede i filmarbejde. Men hvis man begynder at sætte ligestilling over kvalitet via kvoter, vil det uværgeligt føre til en kvalitetssænkning, som i værste fald vil ødelægge dansk films internationale renommé,« siger Kim Pedersen.

Samtidig påpeger formanden for Danske Biografer, at kvindelige instruktører ikke i samme grad som de mandlige formår at sælge billetter, når deres film kommer i biografen.

Ifølge Kim Pedersens egen undersøgelse er det kun 19 procent af de 100 danske film, som kvinderne har instrueret i perioden 1976-2013, der har vist økonomisk bæredygtighed, og at de kvinder, der godt kan sælge billetter, kan tælles på en hånd.

Formanden for de Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, siger, at hendes brug af ordet »tvang« alene havde til formål at skaffe sig ørenlyd i debatten og var brugt af »polemiske grunde«.

Hun henviser til, at der i øjeblikket er behov for at undersøge rekrutteringen til det danske filmmiljø, men at hun ikke er i tvivl om, at filmbranchen har en kønslig ubalance, der bør rettes op på. Hun vil ikke bruge ordet kvoter, men siger, at der er andre muligheder, man kan benytte.

»Man kan eksempelvis udskrive manuskript-konkurrencer, hvor det handler om at få flere kvindelige karakterer ind i historien,« siger Christina Rosendahl.

Hun afviser pure, at tvungen ligestilling vil medføre en kvalitetssænkning i dansk film, idet hun ikke mener, at ligestilling og kvalitet har noget at gøre med hinanden.

»Tværtimod skaber ligestilling kvalitet. Jeg antager, at talent-potentialet er lige stort hos mænd og kvinder, og at vi derfor ikke får udnyttet det fulde potentiale for kvalitet, hvis ikke vi rekrutterer ud fra ligestillingstanken,« siger Christina Rosendahl.

Hun mener, at Kim Pedersen har misforstået at dansk films eneste succeskriterie er billetsalg i biograflugen.

»Dansk film er statsstøttet, og Filmlovens §1 siger desuden, at lovens formål er at støtte filmkunst, filmkultur og biografkultur. Det er kun ordet biografkultur, der dækker et kommercielt succeskriterium. Vi har f.eks også pligt til at udvikle filmsproget. Og det kan ikke altid ses i billetlugen,« siger Christina Rosendahl, der iøvrigt ikke mener, at der er forskel på mandlige og kvindelige instruktørers evne til at sælge billetter.

»Det lyder som en bekvemmelig dæmonisering af kvindekønnet,« siger Christina Rosendahl.