Definitionen på en folkevogn må være en bil, der appellerer til hele folket. Det var ideen dengang i 1930erne, da Adolf Hitler og hans kumpaner udtænkte konceptet, og det var ideen efter krigen, da briterne fik sat gang i produktionen af boblen, der blev efterfulgt af en lang række af ægte folkevogne. Volkswagen Golf, Volkswagen Polo og senest Volkswagen Up. Biler med et højt praktisk bundniveau, et simpelt og elegant design og et mål om at nå ud til så stor en potentiel målgruppe som overhovedet muligt.
Set i det lys synes Volkswagen Touareg at have misset målskiven med et favntag eller to. Den er stor, luksuriøs og i bund og grund et nicheprodukt – medmindre »folket« defineres som alle dem med en friværdi på et par millioner og en årsindkomst på over trekvart million. At kalde Touareg for en folkevogn svarer til at smide belugakaviar i bunden af madpyramiden og drikke Möet champagne til morgenmad. Det har en marie-antoinettesk aura af arrogance over sig. Man kan næsten forestille sig bilen forundret spørge, hvorfor man ikke giver de fattige sultende kage, når man nu er løbet tør for brød.
