Biltendens: Lige nu lancerer alle luksus-SUVer

Aston Martin DBX er den seneste i rækken af über-luksus-SUVer. Vi har kigget nærmere på tendensen, der blev indledt i 2002 med Porsche Cayenne.

Den nye Aston Martin DBX er det britiske superbilsmærkes bud på en SUV. Den lander på markedet i 2020 med en 550 hestes V8-turbobenzinmotor. PR

Indtil 2002 havde Range Rover markedet for sig selv. Den var den eneste bil, der vitterligt formåede at kombinere terræntalenter med ultimativ luksus. Men så lancerede Porsche deres Cayenne, og bilindustrien blev ramt af en tsunami af højbenede luksus-SUVer.

Den nye Aston Martin DBX er det britiske superbilsmærkes bud på en SUV. Den lander på markedet i 2020 med en 550 hestes V8-turbobenzinmotor. PR

Alle er stemplet ind. Fra Bentley til Lamborghini over Maserati til nu Aston Martin. Kun Ferrari og McLaren mangler, men Ferrari har meldt ud, at de har en på tegnebrættet, og mon ikke også McLaren til sidst kapitulerer over for SUV-markedets uimodståelige tiltrækningskraft (og profit)?