Billetprisen skal ned

En bekendt ville invitere sin hustru og svigersøn på kongelig opera her i januar. Pris: 2.385 kr.

Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

 

Bemeldte herre er flittig teatergænger og indbegrebet af kulturel elite. Men selv han våndede sig noget så hørligt i telefonen. 2.385 kr. for tre billetter til »Tryllefløjten«!

Jeg hører stadig flere klage over høje priser på kultur. Især mennesker af moden dato kan ikke forstå, det skal være så dyrt.

Hvis steder som DR Koncerthuset og Den Kongelige Opera var finansieret af sponsorer alene, ville det være forståeligt nok. Men billetsalget dækker i runde tal kun en ottendedel af eksempelvis Operaens samlede udgifter.

Så hvorfor tager staten ikke det sidste skridt og kaster billetterne i grams? Hvorfor skal de sidste procent gøre så ondt?

Fænomenet er kendt alle steder i dansk kulturliv. Lad os tage et mindre museum som eksempel:

Det får måske en håndfuld millioner til pasning og pleje af værker i statens varetægt. Men gratis adgang eller 100.000 kr. til indkøb af en ordentlig hjemmeside forbliver en våd drøm.

Jeg har aldrig plæderet for gratis adgang til alt. En gratis koncert har ikke nødvendigvis flere tilhørere. Folk tror ikke, den er rejsen værd.

795 kr. for de dyreste billetter til »Tryllefløjten« virker bare i overkanten. Og prisen vil helt sikkert holde én og anden hjemme. Hvilket ikke ligefrem var dét, de statsdrevne spillesteder skulle til for.

Danmark har faktisk nogle af Europas dyreste billetter overhovedet. Ikke fordi de kære kunstnere er specielt dyre i drift. Men fordi der altid går finanslov i debatten – hvorefter man opgiver tiltag af mere principiel karakter.

En by ved navn Berlin tog debatten for et par år siden og holdt fast ved det høje tilskud. Og jeg ved godt, man kan trække på flere fonde og private sponsorer sådan et sted. Hele skatteskemaet ser anderledes ud. Men til orientering:

Interesserede kan i øjeblikket se og høre »Tryllefløjten« på Staatsoper Berlin. Det er det hus, hvor fantastiske Daniel Barenboim er musikchef. Et af Europas bedste.

Billetterne til næste forestilling koster 275 kr. for den billigste og 490 kr. for den dyreste. Og den billige er ikke engang på de »billige rækker« i jævn forstand – men for et sæde midt på række 12. Et sæde, der ville koste 795 kr. i København.

Samme værk på Den Kongelige Opera koster altså noget nær det tredobbelte. Og flere tal: Forskellen på de 275 kr. i Berlin og de 795 kr. i København er 520 kr. Flyet fra København til Berlin koster knap 500 kr. pr. vej.

Man kan altså tage »Tryllefløjten« i Berlin for under 500 kr. ekstra. Man kan simpelthen se »Tryllefløjten« på et af verdens bedste operahuse i en af Europas mest spændende byer. For under 500 kr. ekstra. Alt iberegnet.

Hvis man kommer fra provinsen, kommer rejseudgifter i øvrigt til uanset. En togrejse mellem Sønderjylland og København koster i skrivende stund godt 800 kr. Sønderjyder kunne altså tage til opera i Berlin og hjem igen for nogenlunde de samme penge.

Eller for den sags skyld snuppe premieren på Rossinis sjove »Askepot« i nærliggende Hamburg.

Jeg fik ærlig talt lidt ondt af den behjertede ægtemand og svigerfar. Om han behøvede flotte sig helt så meget? Om han ikke kunne tage en billigere plads?

Hans svar gik mig lige til hjertet:

»Jo. Man kan godt finde en billigere plads. Vi andre ville måske endda være mindst lige så glade. For man hører jo dejligt oppe på galleriet og kan hygge sig med alle de andre nørder.

En utrænet tilhører har det bare ikke sådan. Han skal da frem til scenekanten og mærke de levende menneskers arbejde helt tæt på.«

Hvorfor skal folks møde med skattedrevet finkultur være en kamp? Hvorfor skal det gøre så ondt?