Billedkunstner slog arkitekterne

Århus får et nyt vartegn, når kunstmuseet Aros bliver udstyret med en lysende og farvestrålende glorie på toppen. Bag glorien står den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der gav fire tegnestuer baghjul.

Eliassons vinderprojekt Fold sammen
Læs mere

Egentlig har det altid været meningen, at det århusianske kunstmuseum Aros skulle forsynes med noget, som man kunne kalde et »tagbyrum«.

Men kassen var tom, da man i 2004 nåede til toppen, og derfor blev byggeriet blot forstærket, så det kunne bære lidt ekstra, og drømmene lagt hen til bedre tider.

De er imidlertid kommet nu, og med 30 mio. kroner fra Realdania i ryggen kunne Aros' direktør Jens Erik Sørensen i går udråbe den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson til vinder af en international arkitektkonkurrence om udformningen af kunstmuseets allerøverste etage.

»Himmelrummet«, som Olafur Eliasson kalder sit projekt, består fire dele, hvoraf især den ene vil præge bybilledet. Det er nemlig den lysende ring, der omkranser kunstmuseets tagflade. Den er formet som en 150 meter lang glaskorridor, hvorfra man har 360 graders udsyn til byens liv fra oven, men med »farvede briller«, idet glasvæggene er farvet i alle regnbuens farver.

Fra ringen kan man gå ind i en slags vinterhave eller orangerie eller op i et kugleformet rum, der er forsynet med prismer, så sollyset i perioder brydes og skaber farver på væggen. Endelig findes der et »camera obscura«, hvor bidder af udsigten fra taget projiceres ned på en vandret flade i et mørkt lokale.

»Det bliver en totaloplevelse. Et helt unikt arkitektonisk og kunstnerisk værk, sagde en glad museumsdirektør Jens Erik Sørensen og indrømmede, at hans egen fantasi kun havde rakt til nogle tanker om et haverum og en enkelt pavillon.

Intet under, at en enig dommerkomite således forkastede fire andre forslag fra internationale teams som den franske arkitekt Dominique Perrault, den danske landskabsarkitekt Stig Lennart Andersson, det amerikanske arkitektfirma Diller Scofidio + Renfro samt den ligeledes amerikanske havearkitekt Maya Lin.

»Nu får vi meget mere, end vi vidste, at vi savnede. En stor lysende glorie over Kunstens Hus, et reklameskilt,« sagde museumsinspektøren og tilføjede på sin egen Jens-Erik-Sørensen-måde, hvordan Olafur Eliasson ved at lægge en cirkel, der symboliserer det himmelske oven på museets kvadratiske form, der symboliserer det jordiske, har skabt et »rum, hvor man kan komme i kontakt med det kosmiske«.

Om det er den form for kontakt, der har resulteret i projekt »Himmelrummet« vides ikke, men Olafur Eliasson kaldte det utraditionelt, »fordi linjerne mellem kunst og arkitektur er opløst i sådan en grad, at det måske er starten på noget helt nyt.«

Derudover fortalte han, at han har været fanget af ideen om at gøre det at kikke ud - på horisonten og på byen - til noget konstruktivt og dermed lægge ansvaret for at skabe noget over på dem, der bruger museet.

»Jeg har nemlig altid været skeptisk over for introverte museer, der forsøger at stoppe tiden og vise en autonom samling, som var den på månen,« sagde han.