Speedometernålen står på ca. 120 km/t., da jeg kobler ud og smider den stramme manuelle gearkasse fra andet til tredje gear. Slipper koblingen hurtigt, og den mister midlertidigt grebet på baghjulene. Ikke nok til at jeg føler et kontroltab, men nok til at fremkalde bilbegejstringens umodne smil. V8-motoren på 5,0-liter er både grundvred i sit soundtrack og omdrejningsvillig som en racermotor.
Dens 460 hk og først til stede ved hysteriske 7.250 o/m. Da bagdækkene finder greb igen, fortsætter accelerationen med uformindsket styrke. Ved 184 km/t. stiller jeg mig på bremsen. Langsiden på Sjællandsringen er brugt op, og dækmuren nærmer sig. De store Brembo-bremser griber om bremseskiverne og hiver farten ud af bilen som en faldskærm, der folder sig ud og stopper springerens frie fald. På vej ud af kurven slår den let med bagenden igen. Den her vogn er uhyre levende, og der findes ikke mange fisk, der slår mere med halen end en Ford Mustang Bullitt på en let efterårsfugtig asfalt. Det gør den livsfarlig i den kådes hænder, og den kræver stor selvdisciplin. Bag rattet mærker du, at du lever, og som entusiast må jeg overgive mig og elske den, for hvad den er.
