Biblioteker køber lydbøger til overpris

Bibliotekerne betaler flere tusinde kroner for lydbøger, de kunne købe for blot et par hundrede kroner. Prisforskellen skaber både vrede og irritation og skyldes tilsyneladende uvidenhed. Nu vil Biblioteksstyrelsen gribe ind.

Lydbøger på bogmessen i Forum. Foto: Jeppe Michael Jensen Fold sammen
Læs mere

Lydbøger er in.

På få år er lydbogen gået fra at være noget for blinde, svagtseende og ordblinde til at blive hvermandseje. Lydbøger er altså en succeshistorie. Også på bibliotekerne. I København kan man nu vælge mellem 2.765 lydbøger på CD. I Århus er tallet 2.710. I Odense står der 1.322 lydbøger på CD på hylderne.

Men de priser, bibliotekerne skal betale for lydbøger, er ikke fulgt med. Mens priserne på det private marked svarer til priserne på almindelige bøger, sælges lydbøger stadig til skyhøjer priser til de økonomisk trængte biblioteker.

Et eksempel blandt mange er Khaled Hosseinis meget populære roman »Under en strålende sol«, der for nylig blev udsendt som lydbog på 11 CDer af lydbogsforlaget Audioteket. Udgaven, der kun sælges til bibliotekerne, koster 3.375 kroner. Samme lydbog, med samme antal CDer og i samme indlæsning, sælges af lydbogklubben Lydbogen.com, der er et søsterselskab til Audioteket og henvender sig til private. Her er prisen 299 kroner.

»Det er er ren Gøg og Gokke,« siger forlæggeren og producent Karsten Lund fra lydbogsforlaget Boglyd, der kun udgiver lydbøger til almindelig pris.

Karsten Lund henviser til, at bibliotekerne er i deres gode ret til at købe de billige lydbogsudgaver, men at det langtfra er alle biblioteker, der benytter sig af denne mulighed. Mange biblioteker er så meget i tvivl om, hvad de må, og hvad de ikke må, at Karsten Lund må forklare dem, at de skam godt kan købe hans lydbøger, uden at skulle betale mere end den almindelige salgspris.

At bibliotekerne er i vildrede, afspejler sig også i statistikkerne. Ovennævnte roman af Khaled Hosseini har 76 danske biblioteker betalt 3.375 kroner pr. stk. for, mens kun syv biblioteker har valgt den billige løsning. Og producenterne gør ikke noget for at minde bibliotekerne om, at de kan spare en masse penge. Tværtimod.

Bibliotekerne må gerne udlåne billige lydbøger
På den hjemmeside, der tilhører Audiotekets lydbosgklub, Lydbogen.com, står der: »Lydbøger købt hos Lydbogen.com er privateje, og må ikke gøres til genstand for offentlig udlån.« En anden lydbogsklub, Lydbogsklubben.dk, der sælger dyre lydbøger til bibliotekerne under navnet Den Grimme Ælling, skriver på bagsiden af deres lydbøger: »Denne udgave må ikke gøres til genstand for offentligt udlån.«

Juridisk er der imidlertid – ifølge eksperterne – intet belæg for disse begrænsninger:

»Bibliotekerne må gerne købe de billige eksemplarer og låne dem ud,« fastslår Jonna Holmgaard Larsen. Hun er specialkonsulent i Biblioteksstyrelsen, der er øverste rådgivende organ for de danske biblioteker.

»Der er ikke nogen bindinger. Efter ophavsretsloven må man gerne udlåne noget, der kan købes,« supplerer Christine Bødtcher-Hansen, der er juridisk konsulent i Forlæggerforeningen.

At det er sådan, det forholder sig, er der sådan set ikke noget nyt i. Biblioteksstyrelsen slog det bl.a. fast i et svar, der blev skrevet tilbage i februar 2005, da et bibliotek undrede sig over, om det var i orden at pålægge begrænsninger i udlånsretten til lydbøger.

Men hvorfor fortsætter de to lydbogforlag så med at skrive, at deres billige lydbøger ikke må lånes ud på bibliotekerne?

Forlægger og redaktør Michael Lundsgaard fra Den Grimme Ælling/Lydbogsklubben.dk. svarer med at henvise til, at Forlæggerforeningen, så vidt han har forstået, stadig prøver på at rede de juridiske tråde ud.

»Og fordi Biblioteksstyrelsen siger, at man ikke må, behøver det jo ikke være rigtigt,« tilføjer han.

Søren Vittrup, der er salgschef hos Audioteket/Lydbogen.com, siger: »Vi har skrevet den der standardtekst i god tro. Vi mente, at sådan var det.«

At der overhovedet er en så enorm prisforskel på i øvrigt identiske lydbøger til hhv. private og biblioteker, kan – ifølge lydbogforlagene selv – bl.a. forklares med, at kvaliteten af CDerne til bibliotekerne er bedre, at bibliotekerne har mulighed for at få nye CDer kvit og frit, hvis de gamle bliver væk eller går i stykker, og at indpakningen er ekstra god og solid, så lydbogen kan holde til mange udlån.

Men det argument er det ikke alle, der køber. Én af dem, der siger helt fra, er Carsten Winther, der er bibliotekschef i Hjørring Kommune:

»Vi er ligeglade, hvis vi kan købe lydbogen til en tiendedel af prisen,« siger han.

Hos Biblioteksstyrelsen har Jonna Holmgaard Larsen også svært ved at se fidusen i at købe de dyre udgaver:

»Jeg tror ikke, at jeg går for vidt, hvis jeg siger, at der er tale om en meget stor prisforskel. Det lyder voldsomt, at indpakning og den slags skulle kunne berettige, at bibliotekerne betaler 10 gange så meget,« siger hun.

Der er taget hensyn til folk med særlige behov
Det hører med i det samlede lydbogsbillede, at det ikke er alle lydbøger, der sælges i både dyre og billige udgaver. Selv om traditionelle forlag som Gyldendal er begyndt at sprøjte populære titler ud som lydbøger i et prisleje, hvor alle kan være med, er der stadig mange lydbøger, der kun findes i biblioteksudgaver til høje priser. Producenterne af disse lydbøger er forlag som de allerede nævnte Audioteket og Den Grimme Ælling, men også Biblioteksmedier, der ejes af Kommunernes Landsforening og Gyldendal i fællesskab, og man kunne spørge, om det ikke er godt, at der på den måde produceres lydbøger, så blinde, svagtseende og ordblinde også kan opleve bogens verden?

Beder man bibliotekschef Carsten Winther fra Hjørring om et svar, peger han på, at de, der af forskellige grunde ikke kan læse, allerede tilgodeses fremragende på anden vis. De vil for langt hovedpartens vedkommende kunne henvises til Blindebiblioteket, hvor der findes et langt større antal titler end dem, der findes på det traditionelle lydbogsmarked, og med levering fra dag til dag. Folkebibliotekernes lydbøger, derimod, er typisk beregnet til »almindelige« læsere, der synes, at lydbøger er et godt alternativ til traditionelle bøger.

»Og så er det vel et rimeligt spørgsmål at stille, om bibliotekerne bør investere flere tusinde kroner i en lydbogsudgave i forhold til en brugerkreds, der også kan læse en trykt tekst. Hvorfor skal bibliotekerne betale for en dyr lydbog, så folk kan stå og høre en roman, mens de stryger en skjorte?,« spørger Carsten Winther, der også kan oplyse, at man helt er holdt op med at købe dyre lydbøger hjem til bibliotekerne i Hjørring:

»Det er en holdning, som vi vil opfordre alle biblioteker til at følge, så området hurtigst muligt bliver markedsreguleret,« siger han.

»Skjult« støtte
Karsten Lund fra Boglyd er enig med bibliotekschefen i Hjørring i, at det voksende kommercielle lydbogsmarked bremses, når bibliotekerne bliver ved med at købe dyre lydbøger, som ikke ville have en kinamands chance i almindelig handel:

»I virkeligheden er der tale om en form for litteraturstøtte til lydbogsforlagene, selv om man kalder det noget andet,« siger Karsten Lund og tilføjer: »Hvis man endelig skal støtte lydbøger, bør man gøre det på samme måde, som når man støtter litteratur via Kunstrådets Litteraturudvalg, nemlig ud fra en vurdering af lydbøgernes litterære værdi. I stedet skyder man med spredehagl.«

Hvordan bibliotekerne i sidste ende skal agere på bogmarkedet, er noget, der bestemmes lokalt. Det er der ikke andre, der blander sig i. Heller ikke Biblioteksstyrelsen. Men fordi mange biblioteker som nævnt stadig er i tvivl om, hvorvidt de overhovedet må købe billige lydbøger, har Biblioteksstyrelsen nu besluttet sig for at skære ud i pap, at det må de godt. Også selv om producenterne måtte påstå noget andet:

»På vores hjemmeside vil vi gøre en ekstra indsats for at informere bibliotekerne om dette principielle spørgsmål. Informationen vil formentlig ligge klar på vores hjemmeside inden jul,« siger Jonna Holmgaard Larsen.