Bibelselskabet ser lyst på fremtiden efter 200 år som bogforlag

Monark, ministre og almindelige danskere fejrer søndag formiddag Bibelselskabets 200 år som bogforlag. »Bibelen kan stadig inspirere, og vi har brug for dens inspiration,« siger selskabets generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard.

En ny kollektion med 21 bibler udgives i anledning af 200-årsjubilæet. Foto: Bibelselskabet Fold sammen
Læs mere

Hvis du kan dit fadervor, er du ikke alene.

Op mod halvdelen af alle danskere kender den gamle bøn og kan fremsige den på kommando.

Men nogle af os siger »Fader vor«, andre siger »Vor fader«. Nogle bruger det traditionelle »vorde«, andre det nymodens »blive«.

Bønnen står i Matthæusevangeliet og udgør fem af Bibelens godt 31.000 vers. Hvis den rette ordlyd af bare fem vers kan diskuteres – tænk så på arbejdet med resten!

Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær for Bibelselskabet, har lige haft generalprøve på den store fejring af selskabets 200 år som udgiver af Bibelen og pådrog sig en mindre hjernerystelse i farten.

Men forberedelserne er gjort: Dronningen og det officielle Danmark indtager Københavns Domkirke denne søndag kl. 10 og fejrer jubilæet med en festgudstjeneste.

Generalsekretærens kontor i indre hovedstad har bibler overalt: Bibler med og uden illustrationer, bibler i stort og mindre format, bibler til folk i alle aldre. En ny kollektion med 21 bibler ligger fremme på mødebordet – den udgives i anledning af jubilæet.

»Vores udgivelser har altid været kontroversielle,« siger Morten Thomsen Højsgaard.

»Som da oversættelsen af det Nye Testamente kom ud i 1948. Dets ordvalg kan lyde en smule højtideligt, synes vi i dag. Men anmelderen i Berlingske betegnede sproget som »En formelig Massakre paa gode danske Ord« og fortsatte:

»Denne Bog ligner en Samling danske Stiløvelser, forfattet af og for Udlændinge«.

Generalsekretæren er af en anden opfattelse: »Hvis vi ikke fornyede med jævne mellemrum, ville traditionen gå tabt,« siger han.

Da bibelbevægelser skød op overalt

Det Danske Bibelselskab blev stiftet i maj 1814 af »en talrig Forsamling af Stadens hæderværdige Indvaanere af alle Classer,« skrev en samtidig.

Den franske revolution havde overskyllet Europa et kvart århundrede før og sat lighed og folkeoplysning på alles læber. En klar udfordring for kristendommen – men også en mulighed for dens aktive fortalere.

Så bibelbevægelser skød op overalt. Danmark skulle stå på en uheldig side i Napoleonskrigene og havde andet i tankerne den første tid. Briternes bombardement i 1807 og statsbankerotten i 1813 gjorde ikke tingene nemmere. Ej heller de mere reaktionære blandt biskopperne.

Men en ædel skotte ved navn Ebenezer Henderson satte alt ind på sit store projekt: At også danskerne skulle genopdage Bibelen på deres eget sprog.

Bibelselskabet har sendt bøger ud i en lind strøm siden da: Der sælges lidt flere end 100.000 om året. Omkring halvdelen er egent­lige bibler af forskellig art. Resten er børnebibler, genfortællinger eller helt nye ord på den kristne tro.

Johannes Møllehaves børnebibel alene er solgt i 275.000 eksemplarer – i øvrigt flere end nogen anden herhjemme.

Selskabets overskud går til yderligere udbredelse af de glade budskaber. Det er en almennyttig organisation, ikke et aktieselskab.

Det sidste nye skulle være computer og smartphone. Bibelen er for længst gået online og kan læses ganske gratis.

»Og vi oplever en voldsom vækst i antallet af brugere,« siger generalsekretæren.

Man har i øjeblikket 60.000 såkaldt unikke brugere og op mod en halv million sidevisninger om måneden.

De mange tusinde vers findes også som app og kan anskaffes som e-bog. Bibelen på dansk kan efterhånden læses digitalt på op mod 25 forskellige måder.

Men dem med billeder forbliver et stort marked. Når vi stadig husker eventyrene fra barndommen, er det ofte på grund af billederne til. Det kristne budskab kan have lige så stor glæde af billedernes virkning.

Kunst er en stærk vej ind i bibelteksten

»Kunst er også for mig en stærk vej ind i bibelteksten,« siger generalsekretæren. Hans egen yndlingskunstner er Arne Haugen Sørensen.

»Jeg ser noget nyt i teksten gennem hans lys og mørke, ømhed og grovhed og de helt uforudsigelige fortolkninger.«

Hvor jeg tidligere ville bruge ordet alene som indfaldsvinkel, bruger jeg i dag lige så gerne malerier.«

Mange mennesker kan slet ikke se en bog som Bibelen i deres liv. Den står i deres øjne for det modsatte af ånd. Som et tankegods fra meget gamle dage.

»For nogle kan det ikke være anderledes,« siger Morten Thomsen Højsgaard.

»Men Bibelen står i 62 procent af de danske hjem og bliver stående. Det gamle kan læses igen og på nye måder. Bibelen går selv fra Gud til menneske. At moderne mennesker udvikler deres egen forståelse af den, er uafvendeligt.«

Bibelselskabet mærker en voksende interesse fra nationens kreative klasser. Man kan godt være troende i den kristne forstand og samtidig tænke selv. Og man holder det ikke længere hemmeligt.

»Så jeg er ikke det mindste bekymret for bogens fremtid. Bibelen kan stadig inspirere – og vi har brug for dens inspiration,« siger Morten Thomsen Højsgaard.

»Nogle danskere i dag ser den ikke så meget som en religiøs arv. De tænker mere på den som en slags kulturarv. Men kulturarv er jo også fantastisk.«